Lagermedhjælper med ansvar for dækhotel og chaufføropgaver søges til Bjarne Nielsen A/S i Slagelse
Hos Bjarne Nielsen i Slagelse - det tidligere Bin2Bil - søger vi en alsidig og ansvarsbevidst lagermedhjælper, som også kan varetage chaufføropgaver og har lyst til en varieret hverdag i en virksomhed i vækst.
Som lagermedhjælper får du en central rolle i den daglige drift af vores lager og dækhotel. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af afdelinger og være med til at sikre, at både lager, leveringer og praktiske opgaver fungerer effektivt og professionelt.
Stillingen indebærer både fysiske opgaver og kundevendte funktioner, og der vil være ekstra travlhed i sæsonerne for sommer- og vinterhjulskift.
Dine primære arbejdsopgaver:
Lager og dækhotel:
- Udpakning af varer om morgenen og klargøring til respektive ordrer
- Placering af lagervarer på rette lokation
- Ansvar for vores dækhotel, herunder op- og nedtagning af hjulsæt samt korrekt oprettelse i systemet
Chaufføropgaver:
- Daglige leveringer til vores faste engroskunder
- Afhentning af varer hos grossister og andre afdelinger
- Kørsel af kunder
- Kørsel af biler til syn efter behov
Øvrige opgaver:
- Opfyldning og rengøring af kaffeautomater
- Rengøring / nedvask af vaskehal
- Diverse praktiske ad hoc-opgaver
Vi forventer, at du:
- Er mødestabil, ansvarsbevidst og har et godt humør
- Trives med en varieret hverdag
- Har kørekort kategori B
- Har truckcertifikat
Vi tilbyder:
- Et fast job under ordnede forhold
- Ansættelse i en virksomhed med vokseværk
- Løn efter aftale med overenskomstlignende forhold som timelønnet.
Arbejdstiden er 37 timer og fordeles mandag-torsdag kl. 7.00-15.00 og fredag kl. 7.00-14-30.
Om os
Vi er det tidligere Bin2Bil, som i 2025 blev opkøbt af bilkoncernen Nielsen Car Group. Vi har derfor skiftet navn til Bjarne Nielsen, som er en stor kæde af bilhuse. Samlet er vi i koncernen mere end 800 medarbejdere.
I Slagelse sælger vi Ford, Hyundai og Volvo. Vi har et stærkt fællesskab, en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til den gode stemning. Sammen fejrer vi vores succeser – for vi ved, at vi når længst som et team. Her er plads til initiativ, ansvar og personlig udvikling. Du får en hverdag, hvor du kan præge både arbejdsformen og kundernes oplevelse.
Søg jobbet i dag
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV via vores ansøgningsformular "Send ansøgning" her på siden.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere eller har spørgsmål. Kontakt reservedelschef Claus Reitoft på tlf. 5855 1023 eller mail: clre@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge).
Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat - så send din ansøgning med videre hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Nielsen Car Group A/S
Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 1000 medarbejdere fordelt blandt vores bilhuse under brands som Bjarne Nielsen, Dahl Pedersen, Bilernes Hus i Silkeborg samt leasingfirmaet LEASING DK. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Hyundai, Zeekr, Polestar, Mazda, Renault, Dacia, Nissan, Omoda og Jaecoo - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat, Kia, Cupra og Volkswagen.
Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.