Ejner Hessel Logo Facade 2024

Lastbilmekanikerlærlinge søges til Mercedes-Benz Holstebro - Ejner Hessel A/S

Vi søger lastbilmekanikerlærlinge til vores afdeling i Holstebro, der er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz lastbiler. Hvert år uddanner vi mange unge mennesker. På nuværende tidspunkt har vi 160 lærlinge og funktionærelever. Skal du med på holdet?

Vi kan tilbyde dig en aktiv og udfordrende dagligdag, et uhøjtideligt arbejdsmiljø, dygtige kolleger og en fremtidssikret uddannelsesplan - alt sammen understøttet af, at du, når du går i lære hos Ejner Hessel, kommer til at arbejde med nogle af de mest avancerede lastbiler på markedet. Du vil blive en del af det lokale team i Holstebro, der rummer 35 kolleger. Derudover vil du også være en del af det store Ejner Hessel-team med ca. 1550 kolleger fordelt over vores 27 forskellige afdelinger.

Du skal have bestået 9. klasse og være i gang med - eller have bestået grundforløbet. Det er en fordel, hvis du har hænderne skruet rigtigt på - og selvfølgelig være klar til at gå den ekstra mil for kunden, som Ejner Hessel er så kendt for. Derudover er du afklaret med, at skoleperioderne gennemføres på Syddansk Erhvervsskole i Vejle, som gennemfører en mærkespecifik lærlingeuddannelse for de førende lastbilsmærker i Danmark, herunder Mercedes-Benz. Du vil dermed få en unik uddannelse og viden om "stjerne-produkterne", en studietur til Tyskland ned for at opleve fabrikkerne, og allerede når du modtager dit svendebrev, har du gennemført første uddannelsestrin hos Mercedes-Benz, hvor du derefter kan kalde dig "Mercedes-Benz vedligeholdelsestekniker".

Vi tilbyder desuden allerede en uddannelsesaftale, mens du er på grundforløbet. Det betyder for dig, at du får lærlingeløn i stedet for S.U., imens du er i gang med grundforløbet. Så hvis du har lyst til at prøve kræfter med en branche i rivende udvikling, hvor jobmulighederne efter endt uddannelse er særdeles gode, så er det måske dig, vi står og mangler!

Kontakt værkfører lastbiler, Steen Søgaard Rasmussen på telefon 72 116 340, hvis du har spørgsmål til jobbet eller bare gerne vil høre mere om Ejner Hessel som arbejdsplads.

NB: Tjek www.hessel.dk/dinfremtid hvor du bl.a. kan se medarbejdervideoer med forskellige Hessel-ambassadører, heriblandt Nikolaj der er udlært lastvognsmekaniker hos os og som i dag er vedligeholdelsestekniker i samme afdeling.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart.

Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 27 afdelinger, heraf 16 i Jylland og 11 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. I koncernen indgår desuden et ejendomsselskab, som ejer og udlejer erhvervsejendomme til andre af koncernens selskaber.

Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.500 medarbejdere og omsatte i 2022 for 7.8 mia. kr.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Holstebro
Lundholmvej 27
7500, Holstebro
Telefon: 72 116 300
Kontaktperson
Steen Søgaard Rasmussen
Annonce ID: 17769
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Semler Weekendhjælper Sælger 2025
Indrykket 15. maj 2025
Salgsrådgiverelev til Semler Mobility i Risskov

Banker dit hjerte for salg og at skabe resultater udover det almindelige? Og er du samtidigt vild med biler, så skal du være med på vores vinderhold. Du kan være sikker på, at vi s…

Semler Mobility Risskov
Semler Karrosseriteknikere 2025
Indrykket 15. maj 2025
Karrosseritekniker-lærling til Semler Mobility i Køge

Har du et skarpt øje for detaljer og elsker at arbejde med dine hænder i et moderne værksted? Så er du måske den karrosseritekniker-lærling, vi leder efter til vores team! Hvad til…

Semler Mobility Køge
P Christensen AMG Bil 2024
Indrykket 14. maj 2025
Salgstrainee søges til salg af Premium personbiler hos P. Christensen Albertslund

Er du klar ti at kickstarte din karriere i bilbranchen og har du ambitioner om at specialisere dig i salg af Premium personbiler? Så er du måske vores nye Salgstrainee til vores sa…

P. Christensen - Albertslund
Ejner Hessel Sælger Renault 2025
Indrykket 14. maj 2025
Handelselev til eftermarkedet søges til indskrivningen hos Ejner Hessel A/S i Vejle

Vi søger en engageret eftermarkedselev tilknyttet vores indskrivning i Vejle - gerne med opstart snarest muligt, men vi venter naturligvis også på den rette kandidat. Hos os er der…

Ejner Hessel A/S - Vejle
Sørby Autocenter Facade
Indrykket 09. maj 2025
Karrosseritekniker-lærling / Pladesmed-lærling søges til meget spændende job / uddannelse hos Sørby Autocenter - Slagelse

Drømmer du om at arbejde med biler og lære et håndværk, der kombinerer præcision, teknik og kreativitet? Så har vi et rigtigt godt og spændende job til dig på vores skadeværksted h…

Sørby Autocenter
Bjarne Nielsen Udstyrsekspedient
Indrykket 06. maj 2025
Bliv eftermarkedstrainee hos stor bilkoncern i Ringkøbing

Interesserer du dig for biler? Og er du udadvendt, kvalitetsbevidst og klar til at yde service i verdensklasse over vores kunder? Så har vi et spændende uddannelsesforløb til dig s…

Bjarne Nielsen A/S - Ringkøbing