Semler Premium Lamborghini 2025

Leasing Rådgiver til Semler Premium Aarhus

Er du skarp til at skabe en tæt og tillidsvækkende dialog med kunderne, samt formidle de forskellige rammer og muligheder der er indenfor leasing? Så er dette job måske noget for dig!

Om stillingen

Som Leasing Rådgiver vil du sammen med dine kolleger være ansvarlig for håndtering af vores leasingportefølje. Vi tilbyder en stilling i et spændende og udfordrende miljø med dygtige kolleger. Der er tale om et job, der giver dig god mulighed for faglig og personlig udvikling i en dynamisk virksomhed.

Dine primære ansvarsområder vil bl.a. være:

  • Kundekontakt og rådgivning: Du vil være ansvarlig for at etablere og vedligeholde relationer med både nye og eksisterende kunder.
  • Tilpasning af løsninger: Gennem grundig analyse af kundens krav og ønsker, vil du tilpasse leasingløsninger, der passer præcist til kundens behov.
  • Kontraktforhandling: Du vil forhandle leasingkontrakter og betingelser med kunderne og sikre, at alle detaljer er korrekt inkluderet, og at der opnås enighed om de nødvendige vilkår.
  • Opdateret produktviden: Du vil følge bilmarkedet nøje for at opretholde aktuel viden om de nyeste bilmodeller, leasingtrends og afgiftsregler.
  • Administrativ håndtering: Du har ansvaret for korrekt dokumentation af afgiftsberegning samt kontrakter og fakturering, for at sikre at leasingprocessen forløber problemfrit og korrekt.

Din profil

Vi vægter det tætte kollegiale fællesskab i vores team meget højt. Derfor søger vi en enestående personlighed, der bringer positivitet og optimisme med sig. Din evne til at fokusere på mulighederne i stedet for begrænsningerne er afgørende. Du er både struktureret, proaktiv og mestrer stakeholder management til fulde.

Derudover ønsker vi, at du:

  • Har erfaring med flexleasing – det er et must.
  • Brænder mindst lige så meget for tallene, som for bilerne.
  • Har fokus på detaljen og har stolthed i at leverer med høj kvalitet.
  • Har erfaring med MS Office og Excel og flair for IT-systemer.
  • Kan efterleve vores værdier som er: Ordentlighed, Dedikeret, Nytænkende og Glimt i øjet.
  • Har kørekort B.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Som leder har jeg et stærkt fokus på tilstedeværelse, hvilket betyder, at jeg altid prøver at være nærværende og tilgængelig for mit team. Jeg stræber efter at skabe en arbejdsplads, hvor vi kan have det sjovt samtidig med, at vi opretholder en høj grad af professionalisme. Ordentlighed og respekt for andre er kernen i min ledelsesstil, og jeg forsøger at behandle alle med forståelsen for mennesket bag.

Din nye arbejdsplads

Som Leasing Rådgiver hos os bliver du en del af et dedikeret team, fordelt på to lokationer i København og Århus, som består af 5 medarbejdere: 3 engagerede leasingrådgivere, en dygtig operations specialist og mig som leder. Vores samarbejde er præget af et stærkt bånd, der går på tværs af geografiske grænser. Vi deler en fælles passion for biler og har en dyb forståelse for forretningen, hvilket driver vores engagement og succes. Vi værdsætter samarbejde og stræber efter at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.

Semler Premium er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største virksomhed inden for bilbranchen, med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. Du kommer til at repræsentere nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Porsche, Bentley og Lamborghini.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pension, sundhedsforsikring og andre fordelagtige medarbejdergoder, samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation, som tæller over 3.000 dedikerede kollegaer.

Din daglige arbejdsgang vil finde sted ved Porsche Center Århus, beliggende på Ravnsøvej 5, 8240 Risskov.

Lyder det som noget for dig?

Så tøv ikke med at sende en ansøgning til os. Vi indkalder løbende til samtale indtil den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse er efter nærmere aftale.

Ved spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Semler Premium Leasing, Sebastian Kamp på sebka@semlerpremium.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Semler Premium Bentley 3 2025
Leasing Rådgiver til Semler Premium Aarhus video
Semler Premium Logo 2025
Arbejdsgiver
Semler Premium Aarhus
Ravnsøvej 5
8240, Risskov
Telefon: 96 911 911
Kontaktperson
Sebastian Kamp
Annonce ID: 21527
Del jobopslag
Klargøring 1 Istock 2025
Indrykket 06. juni 2025
MAX DUE A/S søger klargøringsmedarbejder vores afdeling i Køge

Vi søger en dygtig og arbejdsom klargøringsmedarbejder til at blive en del af vores Køge afdeling. I Køge får du ansvaret for håndtering af den kosmetiske klargøring af biler for s…

MAX DUE A/S - Køge
Mercedes Benz Tekniker 2025
Indrykket 06. juni 2025
Mekaniker til P. Christensen i Albertslund

Er du skarp til fejlsøgning og reparationer af biler, og drømmer du om at blive del af et bilhus med gode arbejdsforhold, og hvor kvalitet og service er i højsædet? Så er du muligv…

P. Christensen - Albertslund
Ejner Hessel Charlotte Og Magnus I Showroom
Indrykket 06. juni 2025
Værkførerassistent søges til Mercedes-Benz personbiler i Holbæk

Er du en serviceminded og udadvendt teamplayer, der trives med ansvar og en afvekslende hverdag? Drømmer du om at blive en del af en af Danmarks største bilforhandlere, og arbejde…

Ejner Hessel A/S - Holbæk
Ejner Hessel Line På Lager 2024
Indrykket 06. juni 2025
Lagermedarbejder til reservedelslager hos Ejner Hessel i Holstebro

Er du struktureret, god til at følge opgaver til dørs og kribler det i fingrene, når du tænker på bremseskiver, oliefiltre og andre reservedele? Så er du måske Ejner Hessels nye la…

Ejner Hessel A/S - Holstebro
Autocentralen Mekaniker 2
Indrykket 06. juni 2025
Mekaniker søges til vores Volkswagen, Škoda & Seat værksted i Vejen

Hvis du både er serviceminded og fleksibel, så har du nu muligheden for, at blive en del af et stærkt sammentømret team på vores mekaniske værksted hos Volkswagen Vejen (en del af…

Autocentralen A/S - Vejen
Zeekr Model 001 2025
Indrykket 05. juni 2025
Sælger søges til Zeekr hos Pedersen & Nielsen i Risskov

Er du klar til at sælge fremtiden? Zeekr er landet - og vi søger en dedikeret bilrådgiver til vores afdeling i Risskov. Nu har du muligheden for at blive en del af Zeekr-lanceringe…

Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S