Semler Kontor 2 2025

Leder af Kundedivision til Semler Gruppen i Brøndby

Vær med til at sætte retningen for kundetilfredsheden i Danmarks største bilkoncern.

Vil du være med til at løfte gode kundeoplevelser til et endnu højere niveau – og sætte et tydeligt aftryk på, hvordan Danmarks største bilkoncern arbejder med sine kunder? Som leder af kundedivisionen hos Semler Gruppen får du muligheden for aktivt at forme retningen for kundetilfredshed og kundeservice på tværs af flere stærke mærker og et stort partnernetværk. Her får du ikke bare ansvar for at præge strategien, du får også rummet til at omsætte kundefeedback til konkrete initiativer, der kan mærkes og forankres hos både kunder og samarbejdspartnere. Hvis du vil stå i front for denne rejse, er det måske dig, vi leder efter.

Om Semler Gruppen

Når du starter hos os, træder du ind i en virksomhed med mere end 100 år i bilbranchen og et klart fokus på fremtidens mobilitet. Vi er Danmarks største bilkoncern og en stærk samarbejdspartner for landbruget på maskinsiden. Det betyder, at du kommer tæt på nogle af markedets mest kendte brands - Volkswagen, Audi, Volkswagen Erhverv, Škoda, SEAT og CUPRA - og bliver en del af en koncern, der er med til at sikre, at hjulene kører rundt for kunder og partnere hver dag.

Group Service er koncernens fælles enhed for alle kunde- og partnervendte processer, systemer og koncepter og fungerer som omdrejningspunkt for, hvordan vi arbejder med vores kunder og partnere. Kundedivisionen, der er en central del af Group Service, driver udviklingen af kundeservice, kundefeedback og datadrevet forbedring af kundeoplevelsen på tværs af mærker og kanaler. Gennem kundeservice håndterer vi blandt andet mærkespecifikke kundeklager og spørgsmål, som rettes direkte til importøren, og omsætter dem til læring og konkrete forbedringer i hverdagen.

Om jobbet

Du får det overordnede ansvar for at drive kundetilfredsheds initiativer på tværs af organisationen, kundeservice og brugen af kundefeedback i Semler Gruppen. Din vigtigste opgave er at definere og drive den samlede kundetilfredshedsstrategi og sikre en ensartet, professionel tilgang til kundefeedback, opfølgning og kommunikation – både internt og eksternt.

Du fungerer som samlet indgang mellem forretning, mærkeorganisationer, IT, Legal og vores systemer til kundetilfredshedsmåling. Du har ledelsesansvaret for kundeserviceområdet, og sikrer klare processer for, hvordan kundeservice og kundedata understøtter organisationens beslutninger og løbende forbedringer.

Din daglige arbejdsplads er Park Allé i Brøndby.

Hvem vi har brug for

Vi leder efter en erfaren leder, der kan sætte en tydelig retning og samtidig er klar til selv at tage fat. Du har solid forretningsforståelse og er vant til at arbejde strategisk og på tværs af en kompleks organisation. Du trives med data, kan omsætte kundefeedback og analyser til konkrete prioriteringer og initiativer og formår at skabe overblik, struktur og fremdrift - også når mange interessenter skal med ombord.

Du er tæt på forretningen, går gerne forrest i forandringer og sikrer, at de bliver forankret i hverdagen. Du er stærk i stakeholder management og kan samarbejde naturligt med både mærkeorganisationer, partnere og kolleger på tværs af funktioner.

Som leder er du tydelig, ordentlig og nærværende og skaber tillid gennem din kommunikation og dine beslutninger. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra kundeservice eller andre kundeorienterede funktioner – gerne i virksomheder med forhandler- eller partnernetværk. Allervigtigst er det, at du brænder for at gøre kundetilfredshed til et fælles fokus og et centralt styringsværktøj, og at du har lyst til at samle folk om den ambition.

Vi tilbyder

En nyoprettet stilling med stor mulighed for at præge både indhold og arbejdsform. Vi er en moderne koncern med et dynamisk miljø og fokus på ordentlighed, samarbejde og gode kollegaer. Vi har pensionsordning med sundhedssikring samt en hel del andre medarbejdergoder, der bl.a. inkluderer nye fitnessfaciliteter og en lækker frokostordning.

Hvad kan du forvente af din leder?

Som leder arbejder jeg for at skabe klarhed i hverdagen og et stærkt fællesskab. Du kan forvente tydelige rammer og en klar retning, der gør det lettere at træffe beslutninger og lykkes i jobbet. Jeg tror på, at gode kundeoplevelser skabes i fællesskab, og at struktur, samarbejde og ordentlighed giver tryghed – både for kollegaer og samarbejdspartnere. Samtidig lægger jeg vægt på en åben og jordnær ledelsesstil, hvor der er plads til dialog, støtte og et smil i hverdagen.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV via knappen ”Send ansøgning”. Vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør - Group Service Jeanita Scheel på mail jeaso@semler.dk.

Der skal forevises acceptabel straffeattest ved ansættelsen.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Søg jobbet hos Semler Gruppen A/S

Send ansøgning
Semler Mobility Personale 2025
Leder af Kundedivision til Semler Gruppen i Brøndby video
Semler (1)
Arbejdsgiver
Semler Gruppen A/S
Park Allé 355
2605, Brøndby
Kontaktperson
Direktør Group Service Jeanita Scheel
Annonce ID: 24092
Ansøgningsfrist: 06. april 2026
Indrykket: 06. marts 2026
Del jobopslag

Seneste jobs

Nyt Bjarne Nielsen Salg
Indrykket 06. marts 2026
Kan du sælge biler? Vi søger en erfaren salgskonsulent til vores Bilhus i Birkerød hos Bjarne Nielsen A/S

Har du erfaring med salg og opkøb af nye og brugte biler? Så er det måske dig, vi søger hos Bjarne Nielsen i Birkerød. Her har vi brug for en skarp salgskonsulent, der kan afdække…

Bjarne Nielsen A/S - Birkerød
Nyt Ejner Hessel Line På Lager 2024
Indrykket 06. marts 2026
Lagermedarbejder til vores reservedelslager hos Ejner Hessel i Roskilde

Er du struktureret, god til at følge opgaver til dørs og trives du i et miljø, hvor tempoet kan være højt, og samarbejdet tæt? Kan du samtidig se dig selv i et fysisk job, hvor du…

Ejner Hessel A/S - Roskilde
Nyt Ejner Hessel Katrine På Værkstedet 2024
Indrykket 06. marts 2026
Sæsonarbejdere til hjulskiftesæsonen hos Ejner Hessel til Kastrup, Holbæk og Roskilde

Har du en naturlig interesse for biler og kunne du tænke dig at flippe fælge frem for burgere i dit sabbatår? Så skal du kigge med her! Da vi hos Ejner Hessel snart står over for h…

Ejner Hessel A/S - Kastrup / Amager
Nyt Bjarne Nielsen Zeeker Bilhus 2026
Indrykket 06. marts 2026
Fleet- og leasing-supporter til stor bilkoncern hos Nielsen Car Group, kan sidde i enten Kolding eller Birkerød

Er du god til at have overblik, skabe struktur og har orden på dine ting? Så er det måske dig, vi leder efter som support til vores fleetafdeling hos bilkoncernen Nielsen Car Group…

Nielsen Car Group A/S - Birkerød
Nyt Autohuset Vestergaard Klargøring 2026
Indrykket 06. marts 2026
Klargøringsmedarbejder til Autohuset Vestergaard i Vejle

Har du sans for detaljer og lyst til at få biler til at fremstå fra deres allerbedste side? Så har du nu muligheden for at blive en del af et stærkt team, hvor der er fokus på meda…

Autohuset Vestergaard A/S - Vejle
Nyt Autohuset Vestergaard Mekaniker 2 2026
Indrykket 06. marts 2026
Ford mekaniker til Autohuset Vestergaard i Vejle

Vil du arbejde på et førende værksted, hvor kvalitet, udvikling og fællesskab er i fokus? Har du en ekstra passion for at arbejde med Ford, så har du nu muligheden for at blive en…

Autohuset Vestergaard A/S - Vejle