Max Due Person i Salgsafdeling

MAX DUE A/S søger en ekstra medarbejder til at styrke salgsafdelingen i Næstved

Vi har travlt og søger en medarbejder mere til salgsafdelingen i Næstved.

Som vores nye kollega skal du indgå i det nuværende team på 4, der deler ansvaret for salg af KIA, MG og brugte biler. Du skal, sammen med os, opretholde og udbygge salget i afdelingen og være med til at sikre den fortsatte vækst og udvikling af vores nyvogns-brands såvel som forretningen.

Sideløbende vil du, med udgangspunkt i godt købmandskab, skulle være med til at drive en sund brugtvognsforretning med fokus på både indkøb og salg.

Herudover skal du, sammen med dine kollegaer og forretningen i øvrigt, være på forkant med den spændende udvikling i både produkter og arbejdsprocesser, som bilbranchen byder på i øjeblikket.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende job i en velfungerende salgsafdeling, hvor du vil komme til at bruge din erfaring og dine evner indenfor salg.
  • En stilling med udgangspunkt i mulighed for at udvikle sig og for både at lære fra sig samt tilegne sig nye kompetencer.
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt og med høj grad af frihed under ansvar, og med en nærværende ledelse i en organisation, hvor der ikke er højt til toppen.
  • En hverdag i en travl virksomhed, hvor samarbejde og gode kollegaer er grundlæggende for et godt arbejdsmiljø.

Vi forestiller os, at du er:

  • En dygtig sælger, og kommer fra en stilling, hvor du i forvejen sælger mange biler.
  • Er struktureret, dedikeret og resultatorienteret.
  • Har erfaring med at håndtere både indkøb og salg af nye såvel som brugte biler samt salg af tillægsydelser som finansieringer, serviceaftaler, forsikringer og udstyr.
  • Er vant til at håndtere leads og følge op på kundeemner samt følge handlen til dørs.
  • Har lyst til at holde dig opdateret og til løbende at tilpasse dig nye processer og produkter i en branche, der udvikler sig hurtigt.

Om os:

MAX DUE A/S er en velkonsolideret og familiedrevet organisation med mere end 50 års erfaring indenfor autobranchen. Firmaet har afdelinger i Næstved, Køge og Ringsted. Vi beskæftiger i dag 60 medarbejdere og kan bryste os af, at langt de fleste har været hos os i rigtigt mange år.

Vi er autoriseret forhandler af mærkerne KIA & MG. og beskæftiger os desuden med brugtbilssalg. Forretningen har igennem de sidste år oplevet en stor udvikling og vækst, og vi har i disse år i øvrigt stor fokus på elektrificerede drivliner.

Vi går op i løbende udvikling og i altid at forbedre vores forretning. Vi tænker langsigtet og arbejder med en forretningsmodel, som er baseret på at oparbejde og udbygge stærke kunderelationer.

MAX DUE A/S er I afdelingen i Næstved autoriseret forhandler af KIA & MG, to spændende mærker som især har fået fart på i takt med at danskerne er begyndt at vælge el-biler. Begge mærker har allerede i dag et bredt udvalg af modeller på el, et udvalg som især for Kias vedkommende udbygges markant med yderligere 4 modeller i løbet det næste år.

Hverdagen i Næstved er præget af en god dynamik, som i høj grad er fordret af afdelingens gode sammenhold, der mærkes både i salgsafdelingen og på tværs af husets andre afdelinger.

Kontakt og ansøgning:

Er du interesseret, og kan du se, at du kan være med til at løfte os, så send CV & ansøgning til Tim Due på mail: tid@maxdue.dk. Ansøgningerne læses løbende, og stillingen besættes, når den rigtige kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg jobbet hos MAX DUE A/S - Næstved

Send ansøgning
Max Due Næstved Facade
MAX DUE AS Logo 2023
Arbejdsgiver
MAX DUE A/S - Næstved
Holsted Park 23
4700, Næstved
Telefon: 55 72 76 66
Kontaktperson
Tim Due
Annonce ID: 21513
Indrykket: 06. maj 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nellemann Salgsafdeling Valby
Indrykket 19. juni 2025
Salgskonsulent til Nellemanns bilhus i Valby

Brænder du for bilbranchen? Er du en skarp og salgsorienteret rådgiver med høje ambitioner? Vil du være en del af et stærkt team? – Så har vi et job, der måske kunne være lige dig,…

Nellemann A/S - Valby
MP Biler Salgafdeling 2025
Indrykket 19. juni 2025
Salgsrådgivere søges til MP Biler i Slagelse og Køge

Er du en skarp bilrådgiver med salg i blodet? Elsker du biler og brænder du for at rådgive kunder og lukke handler? Hos MP Biler har vi travlt - og vi leder efter en dygtig bilrådg…

MP Biler - Køge
Semler Mobility Personale 2025
Indrykket 11. juni 2025
Salgskoordinator til Semler Mobility i Hillerød

Hos Semler Mobility i Hillerød søger vi en engageret og struktureret salgskoordinator, der har lyst til at blive en del af et stærkt team i en spændende og dynamisk branche. Har du…

Semler Mobility Hillerød
Salgsafd. 3 Istock 2025
Indrykket 10. juni 2025
Erhvervssælger søges til PMABILER i Køge og Roskilde

Har du erfaring med B2B-salg i bilbranchen, og brænder du for at skabe stærke relationer til erhvervskunder? Så har vi jobbet til dig! Om os PMABILER er en veletableret bilforhandl…

PMA BILER A/S - Køge
Zeekr Model 001 2025
Indrykket 05. juni 2025
Sælger søges til Zeekr hos Pedersen & Nielsen i Risskov

Er du klar til at sælge fremtiden? Zeekr er landet - og vi søger en dedikeret bilrådgiver til vores afdeling i Risskov. Nu har du muligheden for at blive en del af Zeekr-lanceringe…

Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S
Salgsafd. 1 Istock 2025
Indrykket 18. juni 2025
Dygtig og troværdig salgsrådgiver søges til HYUNDAI & SEAT hos Leif Nielsen Jensen i Næstved

Vil du have et spændende job, så har du netop nu muligheden for at blive en del af salgsafdeling i en af regionens bedst sælgende bilforretninger! Vi er en virksomhed der årligt sæ…

Leif Nielsen Jensen A/S