
MAX DUE A/S søger en servicemedarbejder til indskrivningen på værkstedet i vores Næstved-afdeling
Vi søger en servicemedarbejder til indskrivningen på vores værksted i Næstved.
Som Indskriver i Næstved skal du indgå som i vores team, der deler ansvaret for både det mekaniske værksted og vores pladeværksted. Du får, i samarbejde med vores 3 værkførere, ansvaret for kundehåndtering, og skal supplere dem i deres arbejde med den daglige drift af værkstedet, hvor vi i dag beskæftiger 3 pladesmede, 8 svende og 2 lærlinge.
Fra forretningen i Næstved forhandler og servicerer vi Kia & MG, herudover handler vi med brugte biler af fremmede mærker, som vi også håndterer på værkstedet.
Det er kærkomment, at du:
- Har erfaring indenfor Autobranchen.
- Har erfaring med kundebetjening.
- Er imødekommende og har fokus på høj Kundetilfredshed.
Det er desuden et krav, at du:
- Kan arbejde målrettet og proaktivt, samt formår at bevare overblikket i en travl hverdag.
- Er struktureret og ansvarsfuld og formår at afslutte dine opgaver.
- Holder kunden i fokus igennem hele forløbet.
- Har grundlæggende IT-kundskaber.
- Er indstillet på at tilpasse dig nye systemer og nye måder at arbejde på i en branche, der udvikler sig hurtigt.
Vi tilbyder:
- Et udfordrende job på et velfungerende værksted, som i dag er blandt Kia´s bedste, målt på Kundetilfredshed.
- En hverdag i en travl virksomhed hvor samarbejde og gode kollegaer er grundlæggende for et godt arbejdsmiljø.
- Mulighed for at arbejde selvstændigt og med høj grad af frihed under ansvar.
Om os
MAX DUE A/S er en velkonsolideret og familiedrevet organisation med mere end 50 års erfaring indenfor autobranchen, og afdelinger i Køge, Næstved og Ringsted. Vi beskæftiger i dag 62 medarbejdere, og kan bryste os af at langt de fleste har været hos os i rigtigt mange år.
Som virksomhed bestræber vi os på at være på forkant med tiden, men vi tror stadig på gamle principper om at det er vores kollegaer der gør forskellen i hverdagen.
MAX DUE A/S er i afdelingen i Næstved autoriseret forhandler af Kia og MG, to spændende mærker, som især har fået fart på i takt med at danskerne er begyndt at vælge el-biler.
Vi beskæftiger os desuden med handel af brugte biler fra afdelingen, og har herudover også skadesværksted i huset.
Hverdagen i Næstved er præget af en god dynamik, som i høj grad er fordret af afdelingens gode sammenhold, der mærkes både på gulvet og på tværs af husets andre afdelinger.
Ansøgning og kontakt:
Er du interesseret, så send CV & ansøgning til Tim Due på mail: tid@maxdue.dk
Ansøgninger gennemlæses løbende og stillingerne besættes når de rigtige kandidater er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg jobbet hos MAX DUE A/S - Næstved
Send ansøgning
