Medarbejdere til klargøring i vores Bjarne Nielsen bilhus i Hillerød
Er du grundig, serviceminded og kvalitetsbevidst? Er du arbejdsom og får noget fra hånden? Så er det måske dig, vi søger som klargøringsmedarbejder til Bjarne Nielsen i Hillerød.
Vi har fokus på salg af brugte biler, og vi har mange forskellige biler igennem bilhuset hvert år. Alt lige fra den billigste budgetbil til store biler i millionklassen. Det er vigtigt for os, at de biler, vi afleverer til kunder, er rene og pæne. Det er det sidste indtryk, som kunden får af vores bilhus, og derfor er det vigtigt, at bilen er skinnende ren. Vi lever nemlig af kundetilfredshed.
Udover rengøring og klargøring af bilen tilbyder vi også behandlinger som:
- Coating
- Fælgkonservering
- Glasbehandling
- Lakforsegling
- Sædeimprægnering
Udover kundernes biler er der også rengøring af vores egne lejebiler.
Uanset hvilken bil og behandling der skal laves, skal vi altid levere et godt resultat til tiden.
Hvem er du?
Du skal have kørekort, men erfaring med klargøring er ikke et krav. Vi giver dig den rette oplæring. Derudover forestiller vi os, at du:
- Tager selvstændigt ansvar for dine opgaver og arbejder struktureret og detaljeorienteret
- Kan lide at arbejde efter processer
- Har gode kommunikationsevner, hvor du kan kommunikere med både kunder og kolleger på tværs af virksomheden
- Hvad tilbyder vi?
- Mulighed for at arbejde med biler i en stor bilkoncern
- En spændende hverdag i et afslappet miljø
- Dygtige og motiverede kolleger og mange sociale arrangementer
Stillingen er på 37 timer, og løn efter kvalifikationer.
Bjarne Nielsen er en del af Nielsen Car Group, som er blandt Danmarks største bilkoncerner. Med brands som Bjarne Nielsen, Leasing.dk, Motorpoint, Bilernes Hus samt værksteder er der mange muligheder i koncernen for den rette. Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”.
Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Salgschef Oliver Kienast på telefon 99 29 18 34 eller mail: olek@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge).
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om os
Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 1000 medarbejdere fordelt blandt vores bilhuse under brands som Bjarne Nielsen, Dahl Pedersen, Bilernes Hus i Silkeborg samt leasingfirmaet LEASING DK. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Hyundai, Zeekr, Polestar, Mazda, Renault, Dacia, Nissan, Omoda og Jaecoo - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat, Kia, Cupra og Volkswagen.
Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.