Mekaniker søges til Autohuset Vestergaard i Nærum
Drømmer du om at arbejde i et førende værksted, hvor kvalitet, udvikling og fællesskab er i fokus? Hos Autohuset Vestergaard i Nærum bliver du en del af et stærkt team, der værdsætter høj faglighed og kundetilfredshed.
Vi tilbyder dig adgang til den nyeste viden og værktøjer – alt sammen i et arbejdsmiljø, hvor du kan udvikle dine kompetencer og være stolt af dit arbejde.
Vi er på udkig efter en ny kollega til vores erfarne team – så er du udlært mekaniker og er god til dit arbejde, så er det dig, vi søger! Hos os kommer du til at have kontakt direkte med kunden, så du skal derfor være lige så god til kundeservice, som du er med dit håndværk.
Du vil arbejde med fejlsøgning, reparation og service i tæt samarbejde med dine kollegaer. Teamet, du bliver en del af, går højt op i samarbejde – derfor forventer vi, at du er en teamplayer. På værkstedet bliver du en del af et team med 35 dygtige kollegaer og i hele bilhuset i Nærum får du ca. 85 kolleger, som alle glæder sig til at tage imod dig!
Dine arbejdsopgaver, som du kender fra din erfaring som mekaniker:
- Reparation af biler
- Service og vedligeholdelse
- Fejlsøgning
- Montering af tilbehør
Vi leder efter dig, der...
- Har lysten til at arbejde og yde den bedste service til vores kunder
- Er udlært mekaniker
- Har B-kørekort
Vi tilbyder
- Egen arbejdsstation
- Afvekslende hverdag med spændende udfordringer
- Udviklingsmuligheder i form af efteruddannelse og kurser
- Udviklingskurser direkte hos importører indenfor software og teknik
- Testudstyr til respektive bilmærker
- Godt arbejdsmiljø og kollegaskab
- Sikkerhed i top
- Løn efter kvalifikationer
- Overenskomst ved Dansk Industri, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring
Skal du med på vores hold? Vi kræver hverken CV eller ansøgning - send os en mail eller sms, hvor du kort fortæller om dig selv og din erfaring - husk telefonnummer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Niels-Jørgen Bertelsen på tlf. 21 28 54 80 eller på njb@autohuset-vestergaard.dk
Autohuset Vestergaard betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
Alle ansøgninger bliver løbende behandlet fortroligt og ansættelse finder sted ved rette kandidat. Vi gør opmærksom på, at Autohuset Vestergaard håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online ved at skrive sig op eller via link i annoncen. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.
Vi glæder os til at høre fra dig
Om Autohuset Vestergaard
Autohuset Vestergaard A/S Personvogne er blandt landets største bilvirksomheder, som både sælger nye og brugte biler. Det er vores vision at opnå en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi er derfor passionerede og tager ansvar for, at vores kunder får en god oplevelse. I kraft af vores imødekommenhed, oprigtig interesse og faglighed stræber vi efter, at vores kunder får lyst til at vende tilbage og anbefale os til andre. Vi arbejder derfor ud fra vores fire værdier som er: troværdige, kundeorienterede, passionerede og købmandskab. Kan du se dig selv i disse værdier, så er du allerede et skridt nærmere et nyt job hos os.