Mekaniker søges til Bjarne Nielsen i Roskilde
Er du uddannet mekaniker, og går du op i at levere et godt stykke arbejde? Så er det måske dig, vi søger til vores værksted i Roskilde.
Bilhuset, der tidligere har været en del af Gunner Due Biler, bliver nu en del af Bjarne Nielsen og Nielsen Car Group. Vi fortsætter som autoriseret Ford-værksted, og vi søger en mekaniker, der har lyst til at blive en del af et godt og stabilt team.
På værkstedet arbejder vi hovedsageligt med Ford, og du kommer til at arbejde med både person- og varebiler. Vi har en del af begge typer, så du får en varieret dag, hvor to dage sjældent er ens. Du får ansvar for dine egne opgaver, men samtidig dygtige kolleger og et stærkt bagland at sparre med.
Det daglige arbejde omfatter blandt andet:
- Service og reparation af Ford-biler - både person- og varebiler
- Fejlsøgning, diagnosticering og udbedring af akutte fejl
- Eftermontering af udstyr
- Mekanisk ad hoc-arbejde
Vi lægger vægt på kvalitet og den gode kundeoplevelse, og du bliver en del af en hverdag, hvor vi hjælper hinanden med at få opgaverne godt i mål.
Hvem er du?
Det er et krav, at du er færdiguddannet automekaniker. Derudover forestiller vi os, at du:
- er udadvendt, smilende og imødekommende
- arbejder løsningsorienteret og tager ansvar for dine opgaver
- er en holdspiller, der bidrager positivt til fællesskabet
- sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde
Det vigtigste for os er, at du er dygtig til dit fag og har lyst til at blive en del af teamet.
Derfor skal du vælge os
Hos Bjarne Nielsen i Roskilde får du en arbejdsplads med et moderne værksted, et godt arbejdsmiljø og kolleger med mange forskellige kompetencer. Vi lægger vægt på at have en synlig ledelse og arbejder målrettet med fokus på kvalitet, og hvor der også er plads til godt humør og et stærkt socialt sammenhold.
Du får samtidig mulighed for at udvikle dig fagligt. Blandt andet er der mulighed for at uddanne sig videre som Ford-tekniker og løbende efteruddanne sig.
Og fællesskabet stopper ikke ved værkstedsporten. Blandt andet spiser vi morgenmad sammen om fredagen, og der er et godt socialt sammenhold på tværs af afdelingerne i Roskilde. Vi er netop blevet en del af Nielsen Car Group, så du får kolleger i hele landet.
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer.
Klar til at blive en del af holdet?
Lyder jobbet som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning via vores online ansøgningsformular. Klik på knappen "Send ansøgning" her på siden.
Vi holder samtaler løbende og forbeholder os retten til at tage opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte servicechef Michael Hansen på tlf. 2924 4829 eller mail miha@gunnerdue.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om os
Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 900 medarbejdere fordelt blandt vores bilhuse under brands som Bjarne Nielsen, Dahl Pedersen, Bilernes Hus i Silkeborg samt leasingfirmaet LEASING DK. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Alpine, Ford, Volvo, Hyundai, Zeekr, Polestar, Mazda, Renault, Dacia, Nissan, Omoda og Jaecoo - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat, Kia, Cupra og Volkswagen.
Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.