
Mekaniker til Mercedes-Benz personbiler hos P. Christensen i Odense
Er du skarp til at foretage service af biler, og ønsker du at blive del af et bilhus i rivende udvikling og med gode arbejdsforhold og muligheder? - så er du muligvis vores nye Mekaniker.
Til vores afdeling i Odense søger vi en Mekaniker til vores Mercedes-Benz personvognsværksted. Du vil komme til at samarbejde med glade og imødekommende kolleger, hvor der bliver taget hånd om tingene. Du vil indgå i et dedikeret team, hvor fagligheden er høj og humøret tilsvarende. Vi har stort fokus på et positivt arbejdsmiljø med stærkt samarbejde og vidensdeling samt høj kvalitet og ekstraordinære kundeoplevelser.
Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt være service på biler, herunder hjul- og bremseskift samt mindre reparationsopgaver. Du vil få stillet de nødvendige hjælpemidler og kurser til rådighed, så du vil blive klædt bedst muligt på til opgaverne.
Vi tilbyder dig en spændende stilling i en familieejet virksomhed gennem flere generationer. Vi arbejder alle ud fra vores værdier Modig, Ansvar og Passion i samarbejdet med vores kunder, kollegaer og samarbejdspartnere, hvorfor det er vigtigt, at du kan spejle dig i de samme værdier.
Vi søger dig som:
- Er uddannet mekaniker og har erfaring fra et lignende job
- Vægter det gode, nære og tætte samarbejde med dine kolleger højt
- Leverer høj kvalitet i dit arbejde
- Er serviceminded og sætter en ære i gode kunderelationer
Skal du med på holdet?
Så søg stillingen hurtigst muligt eller kontakt Værkfører Jens Christian Christensen på tlf.: 65 56 10 54 for en nærmere dialog om jobbet.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og stillingen kan søges indtil den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os:
Hos P. Christensen A/S har vi solgt og serviceret biler siden 1924. Men der er sket meget siden dengang. I dag er vi en af landets ældste, største og mest innovative bilkoncerner med forretninger i det meste af landet fordelt på 10 lokationer, hvor vi repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, Opel, Peugeot, Citroën, Jeep, Fiat, Mitsubishi, Hongqi og Voyah. Tilsammen beskæftiger vi mere end 450 dedikerede medarbejdere.
Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer og har en åben og flad organisation, hvor den enkelte medarbejders potentiale hele tiden bliver set og udviklet. Vi tror på, at hver enkel medarbejder bidrager til vores succes, således vi kan fastholde et meget højt serviceniveau og give vores kunder en troværdig samt personlig rådgivning.
Søg jobbet hos P. Christensen - Odense
Send ansøgning
