Mekanikere søges til Mercedes-Benz personbiler (aftenhold) til vores afdeling i Roskilde hos Ejner Hessel
Vi søger en personbilsmekaniker til en nyoprettet stilling på vores aftenhold i Roskilde, der er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz.
Aftenholdet arbejder på en fire dages uge: mandag til torsdag kl. 15.30 – kl. 23.30. Vi har travlt i afdelingen og derfor håber vi på en snarlig tiltrædelse. Måske du lige nu går rundt i en lignende stilling og drømmer om mere fleksible arbejdstider og spændende, nye udfordringer i et stort og moderne bilhus?
Vi kan tilbyde dig:
- Attraktive vilkår med en god grundløn, fritvalgskonto, pension samt den højeste overtidssats for alle overarbejdstimer.
- Kort arbejdsuge fordelt på 4 eftermiddage/aftener (mandag til torsdag kl. 15.30 – kl. 23.30. inkl. 30 minutters, selvbetalt, aftenpause).
- 145 flinke og dygtige kolleger i Roskilde samt 1.900 Hessel-kolleger fordelt på vores 36 afdelinger rundt om i landet.
- Et udfordrende job med mekanisk reparation og teknisk klargøring
- En hverdag i et stort, moderne bilhus, hvor både rammerne, humoren og ambitionerne er i orden.
- Mulighed for efter- og videreuddannelse gennem Mercedes-Benz.
Du er...
- Udlært mekaniker - og har gerne erfaring med Mercedes-Benz (dog ikke et krav).
- Grundig og sætter derfor en ære i at levere et håndværk af højeste kvalitet.
- Selvstændig og klar til at gå den ekstra mil for kunden, som Ejner Hessel er så kendt for.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i både Jylland og på Sjælland og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.900 medarbejdere og omsatte i 2024 for 9,9 mia. kr.