Semler Mobility Tekniker Mekaniker Elever 2024

Nyvogns-tekniker til Semler Mobility i Køge

Er du serviceminded og kan du se dig selv arbejde med biler fra ŠKODA og Volkswagen? Kunne du tænke dig et alsidigt job i en professionel virksomhed? Så er du måske vores nye tekniker!

Din arbejdsplads

Du får din egen arbejdsstation samt tester, der altid er opdateret med de seneste fabrikssystemer og diagnoseværktøjer. Vi vægter i særlig grad frihed under ansvar, og du er selv med til at sikre rammerne for dit arbejde, da alles idéer dagligt danner rammerne om vores fælles kurs for høj kundetilfredshed.

Du skal primært beskæftige dig med teknisk klargøring af nye biler og kommer til at indgå i et team af flere dygtige teknikere, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet og den gode kundeoplevelse i forbindelse med salget af nye og brugte biler.

Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige teknikere, salgsafdelingen og reservedelslageret.

Hvem er du?

Du er uddannet automekaniker eller har en lignede erhvervsmæssig baggrund. Derudover er du teknisk velfunderet, da du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier. Vi forestiller os, at du er løsningsorienteret, forstår vigtigheden i at overholde fastlagte processer, men også tør at tage fat og gå nye veje når muligheden byder sig. Du trives i en travl hverdag, hvor du altid formår at holde overblikket.

Vi forventer desuden:

  • At du har kørekort (Minimum kat. B)
  • At du er en teamplayer, der har lyst til at blive en del af et topmoderne værksted
  • At du er serviceminded og ønsker at yde den bedste service

Kendskab til Volkswagen eller ŠKODA vil være en fordel, men ikke et krav. Hvis du kommer med erfaring fra andre mærker, sørger vi for at få opgraderet dine kompetencer og certificeringer.

Om os

Det er vigtigt for os, at du har mulighed for at udvikle dig i dit arbejde. Både gennem nye opgaver, men også gennem videreuddannelse. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation, som tæller over 3.300 dedikerede kollegaer.

Semler Mobility er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler. Vi servicerer og reparerer biler af højeste kvalitet, og vores faciliteter og udstyr er selvfølgelig i samme klasse. Det er vores ambition at levere en enestående oplevelse for vores kunder og derfor har vi sat kundetilfredshed højest på agendaen.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Jeg er en dedikeret og erfaren værkstedschef med en passion for bilindustrien og en stærk evne til at lede og motivere mit team. Med mange års erfaring i branchen har jeg opbygget et dybt kendskab til værkstedsdrift, kvalitetssikring og kundetilfredshed. Jeg tror på vigtigheden af at skabe et positivt og produktivt arbejdsmiljø, hvor mine medarbejdere kan trives og udvikle sig. Som ny kollega kan du forvente en engageret, støttende og inkluderende leder, der arbejder for at sikre din succes og trivsel på værkstedet.

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig! Vi behandler henvendelserne løbende, så tøv ikke med at søge stillingen allerede i dag. Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedschef Dorthe Larsen på tlf. 43 22 31 86.

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Søg jobbet hos Semler Mobility Køge

Send ansøgning
Skoda Elroq Skrå Forfra 2025
Nyvogns-tekniker til Semler Mobility i Køge video
Semler
Arbejdsgiver
Semler Mobility Køge
Tangmosevej 110
4600, Køge
Telefon: 56 65 20 01
Kontaktperson
Værkstedschef Dorthe Larsen
Annonce ID: 21930
Indrykket: 02. juni 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Bjarne Nielsen Volvo Mekaniker 2025
Indrykket 27. juni 2025
Volvo Personlig Servicetekniker søges til vores moderne værksted i Køge

Hos Bjarne Nielsen ønsker vi som en del af en af Danmarks største bilkoncerner at gå forrest i branchen. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os sammen, så vi i fællesskab bevarer v…

Bjarne Nielsen A/S - Køge
Nyt Super Dæk Service BOSCH Værksted 1 2025
Indrykket 27. juni 2025
Mekaniker søges til Super Dæk Service og Bosch Car Service Horsens

Hos Super Dæk Service og Bosch Car Service Horsens oplever vi en tilstrømning af nye kunder på vores mekaniske værksted. Vi mangler derfor en ny kollega, som er udlært mekaniker, s…

Super Dæk Service - Horsens
Nyt PMA BILER Mekaniker 2024
Indrykket 27. juni 2025
Mekaniker søges til PMABILER A/S i Roskilde

Er du vild med biler, og vil du arbejde et sted, hvor det er nemt og ligetil at være en del af teamet? Så er du måske vores nye mekaniker til vores autoriserede værksted i Roskilde…

PMA BILER A/S - Roskilde
Nyt Semler Mobility Tekniker Mekaniker 2024
Indrykket 27. juni 2025
Servicemedarbejder til Semler Mobility i Odense

Kunne du tænke dig et varierende og selvstændigt job i en bilforretning med nogle af Danmarks førende bilmærker? Så er du måske vores nye servicemedarbejder, som skal være med til…

Semler Mobility Odense
Nyt Super Dæk Service BOSCH Værksted 1 2025
Indrykket 26. juni 2025
Bliv mekaniker hos Bosch Car Service og Super Dæk Service Grenå

Er du passioneret omkring mekanik og ønsker at arbejde med den nyeste teknologi i en af Europas førende værkstedskæder? Hos Bosch Car Service Grenå søger vi en dygtig automekaniker…

Super Dæk Service - Grenå
Nyt Mekaniker 2 Istock 2025
Indrykket 26. juni 2025
Er du vores nye montør / mekaniker i Helsingør Bilhus?

Har du hænderne skruet rigtigt på og en passion for service og mekanisk arbejde? Så er det måske dig, vi leder efter! Hos Helsingør Bilhus søger vi en dygtig og engageret montør /…

Helsingør Bilhus ApS