Bjarne Nielsen Salg

Online salgskonsulent hos Nielsen Car Group

Kan du sælge biler? Er du ekspert i billån og serviceaftaler? Og elsker du at snakke i telefon? Hvis du kan sige ja til dette, og samtidig har en stor paratviden om biler generelt så har vi drømmejobbet til dig!

Som online salgskonsulent hos Nielsen Car Group bliver du en del af vores Kundecenter, hvor du kommer til at handle biler, sælge finansiering og rådgive vores mange kunder og besøgende online. Alt det en typisk salgskonsulent gør i vores bilhuse - bare gennem en telefon. Du vil få en rolle i anden række lige bag vores phonere. Her skal du hjælpe os med dels at sælge biler direkte og dels at sende endnu mere kvalificerede emner videre til kollegerne rundt om i bilhusene.

I Nielsen Car Group har vi en stærk online tilstedeværelse. Det udmønter sig i tusindvis af henvendelser via chat, formularer og telefon hver eneste måned. Henvendelser går til hjemmesiderne bn.dk, bilerneshus.dk, motorpoint.dk samt leasing.dk.

I dag sender vi kvalificerede leads videre til vores salgsteam rundt om i vores bilhuse. Vi ser imidlertid et potentiale i at håndtere nogle af disse henvendelser centralt. Det kan være kunder, som bor langt fra vores bilhuse, hvor handlen derfor skal foregå over telefonen. Det kan også være kunder, som har brug for kvalificeret rådgivning omkring bilvalg, finansiering eller tilsvarende inden, under eller efter et bilsalg. Du skal således forsøge at skabe salg blandt kunder, som ikke finansierer deres bil via os, ikke tegner en serviceaftale, eller hvor der på anden måde er potentiale for mersalg.

Mulighederne er mange og potentialet stort. Vores Kundecenter har eksisteret i fem år, men det er nyt for os at have direkte salg i vores Kundecenter. Det er derfor helt essentielt, at du på den ene side evner at gå efter salget, og på den anden side også er en udpræget holdspiller. Det er vigtigt, du får skabt stærke relationer til bilhusene således, at vi spiller hinanden gode og opnår de bedste resultater. Ikke hver for sig, men som et samlet salgsteam.

Sæt selv præg på din hverdag

Du vil få en dagligdag i vores Kundecenter, som sidder i vores bilhus i Herning. Du er tæt på bilerne og har mulighed for at sparre med både Kundecenter og salgspersonale i huset.

Dine daglige arbejdsopgaver vil være følgende:

  • Bilhandel med kunder over telefonen
  • Rådgivning og opkvalificering af emner til vores bilhuse
  • Salg og rådgivning omkring finansieringer, serviceaftaler og tillægsydelser før, under og efter en bilhandel

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har aktuelt arbejder som salgskonsulent indenfor biler eller andre typer langvarige forbrugsgoder.

  • Påviselige salgsresultater
  • Stor paratviden om biler
  • Interesse for teknik – særligt i relation til elbiler

Allervigtigst: Du må ikke være skræmt af ideen om at tale med kunder via telefon. Du skal kunne trives med at tale i telefon mange timer dagligt.

Du kommer ikke til at kede dig!

Du får en unik mulighed for at være med til at forme funktionen over tid. Samtidig kan du glæde dig til at arbejde med et af Danmarks største udvalg i brugte biler, masser af emner og gode kolleger.

Vi tilbyder et godt og professionelt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, løn efter kvalifikationer (fast løn og provision) samt en attraktiv pensions- og sundhedsordning.

Du skal være villig til at arbejde, når kunderne er der - det vil også sige weekender. Vi træffer bedst vores kunder sidst på eftermiddagen og i weekender.

Sådan søger du stillingen

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”.

Har du spørgsmål, kan du kontakte teamleder Klaus Dünser på mail: kldu@nielsencargroup.dk / 9929 1957 eller marketingchef Mikkel Thorn Jensen på mail. mikj@nielsencargroup.dk / tlf. 3078 3030 (fortrolighed er en selvfølge).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os

Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 500 medarbejdere fordelt blandt vores 10 bilhuse i Bjarne Nielsen kæden, Bilernes Hus i Silkeborg, leasingfirmaet LEASING DK samt Motorpoint. I Jylland driver vi bilforretninger i Ringkøbing, Herning, Holstebro, Silkeborg og Skive samt to i Esbjerg. På Sjælland er vi til stede i Køge, Birkerød, Hørsholm og Hillerød. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Mazda, Renault, Kia, Dacia og Nissan - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat og Volkswagen.

Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Bjarne Nielsen Udstilling
Online salgskonsulent hos Nielsen Car Group video
Nielsen Car Group
Arbejdsgiver
Nielsen Car Group A/S - Herning
Silkeborgvej 110
7400, Herning
Telefon: 96 26 24 68
Kontaktperson
Annonce ID: 19124
Ansøgningsfrist: Udløbet
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Skoda Enyaq RS Fabrik 2023
Indrykket 11. juli 2024
Weekendmedhjælper til Semler Mobility Ringsted

Er du frisk og serviceminded, og kunne du tænke dig et studiejob i bilbranchen? Vi søger lige nu en weekendmedhjælper til vores afdeling i Ringsted med tiltrædelse hurtigst muligt.…

Semler Mobility Ringsted
Brdr. Hosbond Aalborg Ford Gul 2024
Indrykket 11. juli 2024
Sælger søges til Ford Brdr. Hosbond Aalborg

Er du en dygtig og erfaren bilsælger med gode salgsresultater i rygsækken, så er det måske dig vi leder efter til vores FordStore i Aalborg. Vi står på tærsklen til en meget spænde…

Brdr. Hosbond A/S - Aalborg
Ford Explorer Hero Fabrik 2024
Indrykket 09. juli 2024
Ford salgskonsulent søges til Autohuset Vestergaard Kolding

Vil du være en del af en succesfuld bilkoncern og er du en erfaren, passioneret bilsælger? Brænder du for kundekontakt, sætter en ære i god service og synes du det er sjovt at sælg…

Autohuset Vestergaard A/S - Kolding
Mercedes Benz Varebiler 3 2024
Indrykket 08. juli 2024
Salgskonsulent søges til Mercedes-Benz varebiler i vores Aars-afdeling

Vi søger en energisk og selvstændig salgskonsulent til Mercedes-Benz varebiler i vores Aars-afdeling, hvor du både vil stå for salg af nye og brugte varebiler. Måske du sidder i en…

Ejner Hessel A/S - Aars
Børge Hansen Skanderborg Facade
Indrykket 04. juli 2024
Erfaren Salgskonsulent søges til Peugeot & Citroën Skanderborg - Børge Hansen Automobiler A/S

Vi søger en energisk SÆLGER med nogle års erfaring til salg af nye og brugte Peugeot & Citroën samt tilbehør, finansiering o.s.v. Lidt om jobbet Du vil indgå i et salgsteam, hv…

Børge Hansen Automobiler A/S
Via Biler Sælger 2 2024
Indrykket 27. juni 2024
Bilrådgiver søges til Via Biler A/S Brøndby

Ønsker du at være en del af en bilforretning, hvor det gode kollegaskab, købmandskab og kunderne sættes i højsædet? Er du sælger helt ind til benet? Drives du af glæden og lysten t…

Via Biler A/S - Brøndby