Passioneret salgsrådgiver søges til Aunsbjerg Kolding
Er du den rette kvinde / mand til, at skabe resultater hos en af landets førende brugtvognskoncerner?
Vi leder lige nu efter en erfaren bilrådgiver med masser af energi og gåpåmod. Et konkurrence-menneske, der bliver motiveret af at arbejde i en resultatorienteret kultur, hvor tonen er uformel og det er sjovt at gå på arbejde.
Hos Aunsbjerg sætter vi en ære i det gode købsmandsskab, mens vi vægter ordentlighed og kundetilfredshed højt.
Dine arbejdsopgaver:
- Salg af nyere brugte personbiler
- Salg af tillægsydelser herunder finansiering, service aftaler og udstyr
- Sikre videresalg af indbyttede biler effektivt og tempo på flow
- Oprette bilannoncer som gør dine biler attraktive
- Tage gode billeder og videoer af biler til digitale platforme
- Sørge for generel orden og ryddelighed i salgsafdelingen
Dine kvalifikationer:
- Du har erfaring med salg af brugte biler
- Du er en positiv og engageret
- Du er en god kollega både i og udenfor arbejdstid
- Du evner at møde kunderne i øjenhøjde og formår at skabe langvarige kunderelationer
- Du er resultatorienteret
Primære punkter, som vi kan tilbyde dig:
- En brancheførende attraktiv bonus / gage- og pensionsordning
- En moderne og dynamisk arbejdsplads med plads til den enkelte
- Et godt miljø og gode kollegaer
- Et købmands miljø der kan udvikle dine muligheder
- En nærværende ledelse i øjenhøjde
Vi dyrker fællesskabet og den gode kultur:
Hos Aunsbjerg bliver du en del af et familiært arbejdsmiljø med engagerede og energiske kolleger, der vægter godt humør højt – og hvor hygge altid er en del af hverdagen.
Vi er også gode til at pleje sammenholdet uden for arbejdstiden, og du kan derfor glæde dig til personaleforeningsaktiviteter, der tæller alt fra fredagsbarer og grillaftener til vores fælles skitur, som vi er på hvert 2. eller 3. år. Derudover får du naturligvis ordnede forhold med pension og sundhedsforsikring.
Vil du være en del af Aunsbjerg?
Send din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Salgschef Anders Tranekjer på mail: at@aunsbjerg.com. Vi indkalder relevante kandidater til samtaler løbende.
Opstart er snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Aunsbjerg Kolding A/S
Aunsbjerg er et levende og dynamisk bilhus, og vi er med helt fremme i bilbranchen, som er i rivende udvikling. I fremtiden er det ikke nok at have en billøsning til alle. Du skal have bil på den måde, som passer bedst til dig – og derfor arbejder vi seriøst for at være Danmarks mest fleksible bilhus.
Vi er i dag ca. 140 medarbejdere, fordelt på vores afdelinger i Kolding, Horsens, Aarhus og Odense som alle arbejder for at gøre vores kunder yderst tilfredse! Det gør vi med smil på læben og stor erfaring med at finde den helt rigtige bil til dig og din biløkonomi. Når du har fundet din drømme bil, så holder vi dig kørende med Danmarks bedste bilservice.
Vi har altid fokus på udvikling, og vi er rigtig stolte af vores servicepakker. Servicepakkerne er til for at holde din bil kørende så lang tid som muligt – og med et hold af faguddannet personale, der er specialister i netop dit bilmærke, tør vi godt love, at du bliver godt kørende.
Det giver tryghed, tillid og det er god service!