Person- og varebilsmekanikere for Mercedes-Benz søges til Van Mossel i Søborg
Elsker du at skrue på biler og er du til et godt grin? Kunne du tænke dig at arbejde med et af verdens absolut fedeste brands? Så kom og blev en del af stjerne-familien!
Vi tilbyder
Som mekaniker hos os får du et job, hvor du får lov til at lege med de fedeste biler, og du har mulighed for løbende at tage nye certificeringer, så du kan håndtere elbiler og hybrider og samtidig specialisere dig i dit favoritområde. Hos os er der plads til at fejle og fokus på at blive bedre, og vi holder på vores medarbejdere også i svære tider.
Lige nu leder vi efter både person- og varebilsmekanikere til Søborg.
Vi tilbyder en stabil arbejdsplads, med gode kolleger, der har humor og respekt for hinanden. Og så har vi en god Personaleforening, der løbende laver sociale arrangementer for medarbejderne.
Vi lever op til kundernes høje forventninger
Du reparerer og vedligeholder vores biler. Og uanset om kunderne er små børnefamilier eller større virksomheder, bruger du din tekniske viden og snilde til at løse opgaven effektivt og præcist.
Kunderne forventer lidt mere af os end andre brands, og det vil vi leve op til. Derfor får du også tid til at løse opgaverne ordentligt og grundigt. Vi sørger for at du gradvist og løbende lærer mere og mere på vores forskellige kurser over de næste mange år.
Uformelt uden at være stereotypt
Når du arbejder i værkstedet, kan du altid regne med en hjælpende hånd fra dine kolleger, også selvom du har mange opgaver alene med en bil. Du kommer også på opgaver, hvor I er 2 om én bil, så vi kan reparere kundens bil hurtigt og uden at slække på kvaliteten.
Der er selvfølgelig musik på anlægget og en uformel tone – men vi er også en moderne virksomhed. Her taler vi i øjenhøjde, og arbejder ud fra den idé, alle medarbejdere er lige meget værd.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Hvis det lyder som noget for dig, grib telefonen og ring til Workshop Manager, Steen Sand på tlf. 60 23 92 48. Du er også velkommen til at kigge forbi til en uformel snak og møde dine måske kommende kollegaer, efter nærmere aftale.
Vil du ansøge elektronisk, kan du sende os dine oplysninger ved at følge ansøgningslinket her på siden.
Hvem er vi?
Hos Van Mossel er vi en del af en stolt, familieejet koncern, der bygger på 75 års erfaring og en dybt forankret passion til bilbranchen. På tværs af Van Mossel Automotive Group står vi skulder ved skulder, hele 7.000 dedikerede medarbejdere, der sammen skaber noget helt særligt.
I Danmark er vores 330 kollegaer fordelt på lokationer i Greve, Hillerød, Hørsholm, Sydhavn og Søborg, hvor vi hver dag går på arbejde med et fælles mål: at skabe uforglemmelige oplevelser for vores kunder. Med et stærkt afsæt i vores gæstfrihed og en dyb respekt for hver eneste kunde stræber vi efter at gøre en forskel, som kan mærkes og ses. Vi tror på, at det er passionen, ansvarligheden og den stærke holdånd, der binder os sammen på tværs af alle vores lokationer. Når vi samarbejder, løfter vi hinanden og bygger en kultur, hvor hver medarbejders indsats tæller, og hvor fællesskabet gør os uovervindelige. Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en del af noget større?