Personbilsmekaniker søges til Ejner Hessel i Ringsted
Har du hænderne skruet rigtigt på – og drømmer du om en fremtid, hvor teknik, fejlfinding og den nyeste bilteknologi er i centrum? Brænder du for at udvikle dig og uddanne dig inden for Renault, fx som CoTech eller elektronikmekaniker? Så er det måske dig, vi leder efter til vores værksted i Ringsted.
Hos Ejner Hessel i Ringsted – autoriseret forhandler og værksted for Renault og Mercedes-Benz person- og varebiler – er der fuld fart på værkstedet. Derfor søger vi en engageret teknikerprofil, der har lyst til at udvikle sig fagligt og blive en del af fremtidens bilbranche.
Hos os får du:
- 65 dygtige og imødekommende kolleger i Ringsted – og over 1.900 kolleger på landsplan fordelt på 35 afdelinger
- En arbejdsplads med højt til loftet, korte beslutningsveje og plads til udvikling
- Alsidige arbejdsdage med fokus på service, reparation og avanceret fejlfinding på Renault og Mercedes-Benz
- Mulighed for efteruddannelse og specialisering inden for Renault – herunder CoTech og elektronik
- En uformel hverdag, hvor værkstedshumor er en naturlig del af kulturen
- Attraktive ansættelsesvilkår, herunder en god sundhedsforsikring
Vi forestiller os, at du:
- Er udlært mekaniker – eller har ambitioner om at videreuddanne dig inden for teknik og elektronik
- Har interesse for Renault og lyst til at specialisere dig i mærket
- Er nysgerrig på ny teknologi, elbiler og fremtidens løsninger i autobranchen
- Er kvalitetsbevidst, struktureret og stolt af dit håndværk
- Trives i et team, hvor videndeling og samarbejde er en selvfølge
- Har lyst til at gå den ekstra mil for kunden – det er en del af Hessel-ånden
Kan du se dig selv udvikle dig hos os?
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag – vi indkalder løbende til samtale.
Vi glæder os til at høre fra dig
Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i både Jylland og på Sjælland og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.900 medarbejdere og omsatte i 2024 for 9,9 mia. kr.