
Pladesmed / karrosseritekniker søges til Bin2Bil Slagelse
Er du en dygtig pladesmed eller karrosseritekniker med sans for kvalitet og godt håndværk? Så er det måske dig, vi søger til vores skade- og pladeværksted hos Bin2Bil Slagelse.
Hos Bin2Bil Slagelse er vi autoriseret forhandler og serviceværksted for Volvo, Ford og Hyundai, og desuden serviceværksted for Polestar. Du bliver en del af et stærkt team med 6 erfarne kolleger, hvor samarbejde, kvalitet og godt humør er i højsædet.
Dine opgaver
- Taksering og prætaksering via Autotaks/Forsi (ikke et krav at kunne på forhånd - vi oplærer dig gerne)
- Udbedring af skader på person- og varebiler (herunder opretning, klargøring til lakering samt samling af karrosseridele)
- Kvalitetskontrol og afsluttende eftersyn
- Bestilling og håndtering af materialer.
- Samarbejde med værksted, maler og reservedelslager
Om dig
- Du er enten uddannet pladesmed, karrosseritekniker eller mekaniker, og du sætter en ære i at levere solidt arbejde. Erfaring med Forsi og taksering er en fordel – men ikke et krav.
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Har sans for kvalitet og detaljer
- Er en teamplayer, der bidrager positivt til holdånden på værkstedet
- Har kørekort og gerne erfaring fra lignende stilling
Vi tilbyder
Hos Bin2Bil Slagelse får du et spændende og alsidigt job i et moderne skadescenter med gode rammer og det nyeste udstyr. Du bliver en del af et stærkt fællesskab med engagerede kolleger, hvor der er højt til loftet og fokus på faglighed.
- Gode udviklingsmuligheder gennem efteruddannelse
- Løn efter kvalifikationer
- Et stabilt og uformelt arbejdsmiljø
- En moderne arbejdsplads med fokus på trivsel og kvalitet
Stillingen er på fuld tid (37 timer), og vi ønsker opstart hurtigst muligt.
Om Bin2Bil Slagelse
Bin2Bil er en del af Nielsen Car Group, en af Danmarks største bilkoncerner med brands som Bjarne Nielsen, Bilernes Hus, Motorpoint, Leasing.dk og Dahl Pedersen. Hos Bin2Bil Slagelse er vi autoriseret forhandler af Volvo, Ford og Hyundai samt serviceværksted for Polestar.
Vi lægger vægt på kvalitet, godt samarbejde og høj kundetilfredshed – og vi brænder for at uddanne dygtige fagfolk, der vil være med til at levere den bedste oplevelse for vores kunder.
Sådan søger du
Lyder det som noget for dig? Send en kort ansøgning eller et par linjer om dig selv og din erfaring via vores online ansøgningsformular. Gerne et CV – bare fortæl kort, hvem du er, og hvorfor du passer til jobbet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Eftermarkedschef Jesper Juul Kjeldsen på tlf. 2988 2826 eller mail jjk@bin2bil.dk
Vi glæder os til at høre fra dig
Om os
Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 800 medarbejdere fordelt blandt vores 22 bilhuse i Bjarne Nielsen-kæden, 3 bilhuse i Dahl Pedersen-kæden, Bilernes Hus i Silkeborg, leasingfirmaet LEASING DK samt Motorpoint. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Hyundai, Zeekr, Polestar, Mazda, Renault, Dacia og Nissan - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat, Kia, Cupra og Volkswagen.
Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.
Søg jobbet hos Bjarne Nielsen A/S - Slagelse
Send ansøgning
