Semler Pladesmed 2 2024

Pladesmed til Semler Mobility i Holbæk

Vil du være en del af et fagligt stærkt og serviceminded team og arbejde med nogle af bilbranchens bedste mærker?

Vi søger en pladesmed, som er kvalitetsbevidst og vil være med til at skabe resultater sammen med det øvrige team.

Om jobbet

Vi er et professionelt team, som servicerer og reparerer biler af højeste kvalitet. Derfor er din ekspertise og vores faciliteter selvfølgelig i samme klasse.

Vi har god gulvplads på værkstedet, du får egen lift og værktøj, og vi følger altid fabrikkens reparationsvejledninger.

”Vi har en god atmosfære og jeg trives godt med kollegaerne. Det er nemt at få hjælp af andre – og at følge og forstå værkstedsprocedurerne. Alt i alt en rigtig god arbejdsplads” – Citat : Mads, montør på pladeværkstedet.

Vi vægter frihed under ansvar, og du vil opleve, at du får tilstrækkelig tid til at løse opgaverne, da kvaliteten i arbejdet er alfa og omega.

Du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag, hvor dine arbejdsopgaver blandt andet omfatter:

  • Taksering af egne skader
  • Booking af egne skader ved maleren
  • Udbedring, adskillelse og samling af skader
  • Kalibrering af undervogn og assistentsystemer
  • Diverse af- og påmontering

Om dig

Det er ikke vigtigt, om du er nyuddannet eller om du har erfaring, men at du går op i at levere den højeste kvalitet og kan lide en varieret hverdag med stor fokus på opretning. Du har øje for detaljen og brænder for at levere en god kundeservice. Desuden har du et godt humør og bidrager positivt til den gode ånd i vores virksomhed.

Det er en forudsætning, at du har kørekort i kategori B. Har du kendskab til vores mærker er det en fordel, men ikke et krav.

Om os

Semler Mobility er en del af Semler Gruppen, som er landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT, CUPRA og Porsche.

Som landets største bilaktør og landbrugets sikre samarbejdspartner driver vi nutidens løsninger indenfor mobilitet. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands, og fokuserer på at levere den bedste kundeservice. Med konstant videreudvikling af eksisterende og nye forretningsområder bygger Semler en bro til fremtiden.

Vi tilbyder en god løn, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne allerede i dag.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte Eftermarkedsdirektør Jannik Pedersen via telefon 30 35 37 38.

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Semler Pladesmed 1 2024
Pladesmed til Semler Mobility i Holbæk video
Semler
Arbejdsgiver
Semler Mobility Holbæk
Bilbyen 1
4300, Holbæk
Telefon: 59 43 20 00
Kontaktperson
Jannik Pedersen
Annonce ID: 19961
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Bayern Autogroup Servicerådgiver
Indrykket 10. oktober 2024
Servicerådgiver søges til Bayern AutoGroup i Aalborg

Har du flair for at yde ekstraordinær kundeservice, og kunne du tænke dig at blive del af en eksklusiv BMW & MINI forhandlerkæde, hvor kvalitet og solidt samarbejde er i højsæd…

Bayern AutoGroup A/S - Aalborg
Bayern Autgroup Karriere 2024
Indrykket 08. oktober 2024
Servicerådgiver søges til vores Skadescenter hos BMW & MINI Kolding - Bayern AutoGroup

Har du flair for at yde ekstraordinær kundeservice, og kunne du tænke dig at blive del af en eksklusiv BMW & MINI forhandlerkæde, hvor kvalitet og solidt samarbejde er i højsæd…

Bayern AutoGroup A/S - Kolding
Autocentralen VW Nummerplade
Indrykket 24. september 2024
Karrosseritekniker søges til branchens bedste bilmærker i Esbjerg - Aut. værksted og skadescenter Volkswagen, ŠKODA, SEAT, CUPRA og AUDI

Autocentralen Esbjerg er Volkswagen, ŠKODA, SEAT, CUPRA og AUDI autoriseret værksted og skadescenter. Medarbejderne har en positiv indstilling og alle gør en indsats for at lykkes…

Autocentralen A/S - Esbjerg
Via Biler Mekaniker 1 2024
Indrykket 09. september 2024
Pladesmed søges til Via Biler A/S i Aarhus Syd

Er du uddannet Pladesmed? Hos Via Biler i Aarhus Syd ønsker vi, at styrke vores pladeværksted yderligere med flere dygtige kollegaer. Kommer du fra bilbranchen og ønsker nye udford…

Via Biler A/S - Aarhus Syd
STS Biler Pladesmed Lemvig
Indrykket 05. september 2024
PLADESMED søges til vores Lemvig-afdeling hos STS-Biler A/S

Lemvig kalder: Vi er på udkig efter en ny pladesmed. Men ikke hvem som helst. Faglig stolthed, anerkendelse for et veludført arbejde og tilfredse kunder er lige vand på din mølle.…

Toyota Lemvig - STS Biler A/S
Skorstensgaard Pladesmed 2024
Indrykket 04. september 2024
Pladesmed søges til Skorstensgaard i Fredericia

Skorstensgaard er blevet en del af Nic Christiansen Gruppen - Vil du som vores nye pladesmed være med på vores videre vækstrejse? Vi udvider vores team i Fredericia, og vi søger de…

Skorstensgaard A/S - Fredericia