Semler Connected Cars Kontor 2025

Produktassistent til Semler After Sales - Semler Gruppen

Semler After Sales søger en engageret og proaktiv produktassistent til vores tilbehørs-team i Brøndby, hvor vi bl.a. tilbyder:

  • En spændende stilling hos Danmarks største bilimportør
  • Et godt samarbejde med de dygtigste kollegaer og samarbejdspartnere
  • Et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og frihed under ansvar

Om jobbet

I samarbejde med dine kollegaer yder du support på tilbehør på tværs af mærkerne Audi, Volkswagen, Skoda, SEAT og CUPRA, samt sparrer med tilbehørs-teamet og vores supply-chain om tiltag på området for tilbehør. Der introduceres kontinuerligt nye modeller og det skaber masser af muligheder samtidig med, at det stiller større krav til tilbehørsafdelingen, specielt med hensyn til support til vores partnere. Du får ansvaret for, at vores forhandlernet altid er opdateret på det nyeste tilbehør, samt fungerer som support for vores partnere ved produktspørgsmål m.m.

Dine opgaver er bl.a.:

  • Vedligeholde og oprette produkter i diverse systemer for både eksisterende og kommende modeller (oprettelse, beskrivelse osv.)
  • Support til vores partnere ved produktspørgsmål
  • Support til partnere ved spørgsmål om leveringstider og restordre
  • Koordinering med supply-chain vedrørende disponeringer og forsendelser til vores partnere
  • Løbende opsamling af input fra forhandlere
  • Aktiv deltagelse i messer, produkttræning og fabriksbesøg
  • Udvikle og implementere markedsføringstiltag
  • Support på telefon og mail samt udsendelse af information
  • Support til produktteamet
  • Træning i forbindelse med nyvognssalg, deltagelse i konferencer og uddannelse

Om dig

  • Du er udadvendt, proaktiv og trives med administrative opgaver
  • Du har branchekendskab
  • Du trives i et til tider travlt og dynamisk miljø, men hvor det samtidig er sjovt at gå på arbejde
  • Du er kundeminded og yder en professionel support til vores partnere og team
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Du behersker basis IT-værktøjer som Excel og PowerPoint, samt har kendskab til digitale SoMe platforme

Hvad kan du forvente af mig som leder?

I mig får du en empatisk leder, der går meget op i din trivsel og udvikling. Du vil opleve en stor grad af frihed under ansvar i et team, hvor samarbejde og sparring på tværs vægtes højt. Som leder går jeg gerne forrest, men overlader også meget gerne ansvar til den enkelte. For mig er ærlighed og konstruktive input vigtige og yderst værdsat. Hos Semler After Sales gør vi meget for, at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde, og du vil blive en del af en stor organisation.

Om os

Semler koncernen står på et stærkt fundament i kraft af en solid forretning med over 100 år i bagagen, og med blikket og ambitionerne rettet mod fremtiden. Vi tilbyder et alsidigt job i en moderne koncern, hvis branche er i forandring. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med gode og attraktive medarbejderforhold. Du vil få stor indflydelse på din egen hverdag og gode muligheder for at udvikle dig i jobbet.  Hertil kommer hel del andre medarbejdergoder, der bl.a. inkluderer nye fitnessfaciliteter og en formidabel frokostordning i vores nyrenoverede personalerestaurant.

Lyder det som noget for dig?

Vi søger en ny kollega hurtigst muligt, så søg gerne allerede i dag.

Hvis du har spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte After Sales Team Leader Mark Theakston via telefon 40 400 169.

Enhver ansøgning og forespørgsel behandles naturligvis fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Søg jobbet hos Semler Gruppen A/S

Send ansøgning
Semler Mobility Personale Infomøde 2025
Produktassistent til Semler After Sales - Semler Gruppen video
Semler (1)
Arbejdsgiver
Semler Gruppen A/S
Park Allé 355
2605, Brøndby
Kontaktperson
After Sales Team Leader Mark Theakston
Annonce ID: 21996
Ansøgningsfrist: 14. juni 2025
Indrykket: 14. maj 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Kontor 1 iStock
Indrykket 02. juni 2025
Back Office Supporter med produktansvar søges til Quickpoint - en del af Wismo Group A/S

Vil du arbejde i et stærkt team, hvor du selvstændigt udvikler og arbejder med dine egne ansvarsområder, samtidigt med at du indgår i teamets fælles opgaver, sammen med dine dygtig…

Quickpoint A/S - Hovedkontor
Ejner Hessel Charlotte Og Magnus I Showroom
Indrykket 26. maj 2025
Kundemodtagere søges til eftermiddagstimerne hos Ejner Hessel i Kastrup

Har du tid og lyst til at gøre en forskel i eftermiddagstimerne – og møder du altid folk med et smil? Så er du måske vores nye kollega til Ejner Hessel i Kastrup. Om jobbet Vi søge…

Ejner Hessel A/S - Kastrup