Reservedels- og tilbehørsrådgiver søges til Virum Motor Co.
Vi søger ekstra hænder til vores travle Reservedels- og tilbehørsafdeling. Vores nye Reservedels- og tilbehørsrådgiver skal indgå i vores eftermarkedsteam som p.t. består af 35 dygtige kollegaer.
Udover det daglige nære samarbejde internt i teamet, er der også tæt samarbejde til de øvrige afdelinger, som er fordelt på mekanisk værksted, pladeværksted, salgsafdeling og administration. Alt i alt er vi 45 topmotiverede kollegaer, hvoraf en stor del har mange års anciennitet i virksomheden. Vores filosofi er at have det sjovt mens vi arbejder. Vi har ofte meget travlt og et utal af bolde i luften, men vi sætter en ære i at bevare hyggen og den gode stemning – det er bl.a. den stemning vores kunder synes er rar at opleve, og derfor de fleste af dem også heldigvis kommer igen og igen.
Vi kan tilbyde:
- En 37 timers stilling i en dynamisk og økonomisk sund virksomhed.
- En virksomhedskultur med dygtige kollegaer og plads til sjov.
- En udfordrende og afvekslende arbejdsdag med mulighed for efteruddannelse.
- En moderne virksomhed, som løbende opgraderes så vi hele tiden efterlever fabrikkens høje krav.
- En alsidig hverdag, - vi er autoriseret forhandler af Skoda og autoriseret servicepartner på Skoda, Volkswagen og Volkswagen Erhvervsbiler.
- Optimal ansættelsesstart – gerne hurtigst muligt.
- Arbejdstider aftales nærmere i tidsrummet 7.30-16.30 (mandag – torsdag) og 7. 30 – 15.30 (fredag).
- Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring og diverse personalegoder.
Vi forestiller os:
- du trives med at være en del af et struktureret og moderne reservedelslager.
- du har lidt erfaring med dig, og meget gerne fra autoriseret Skoda eller Volkswagen.
- du er teamplayer af natur og bidrager gerne med god sparring til dine kollegaer
- du trives i et travlt miljø og har forståelse for, at øvrige kollegaer og afdelinger er afhængige af dit arbejde.
- du er mødestabil og fleksibel indstillet (det gælder selvfølgelig begge veje)
- du er serviceminded og ser en ære i at give kunderne en professionel oplevelse
- du har gode IT-kundskaber – meget gerne med erfaring i AutoCore.
Lyder dette som det rette match for dig, vil vi glæde os til at høre fra dig. Send din ansøgning til Reservedelschef Jan Witt på jawit@virum-motor.dk eller ring på 4595 4234 eller kom forbi i åbningstiden. Har du spørgsmål til stillingen, er du selvfølgelig også meget velkommen. Vi afholder løbende interviews og ansætter så snart vi rammer det perfekte match. Kontakt os derfor hellere i dag end i morgen. Håber vi ses – vi har brug for dig!
Vi glæder os til at høre fra dig
Om os
Virum Motor Co. er Det Grønne Områdes autoriserede Škoda-forhandler, Volkswagen Servicepartner og Volkswagen Erhvervsbiler Servicepartner. Vi har et bredt sortiment af spændende biler fra et af Danmarks mest populære bilmærker. Vores salgsafdeling, mekanisk værksted og reservedele er samlet på Grønnevej.
Herudover har vi separat pladeværksted som ligger i Vedbæk. Alt i alt er vi ca. 45 entusiastiske medarbejdere, som alle er dedikerede og dygtige fagfolk.