Audi RS6 Blå Fabrik 2024

Reservedelschef søges til Semler Mobility på Amager

Er du klar til at tage styringen og udvikle vores reservedelslager til nye højder?

Hos Semler Mobility tilbyder vi dig en spændende og alsidig rolle, hvor du gennem vejledning og rådgivning af både kunder og medarbejdere sikrer høj kvalitet og trivsel i hverdagen.

Som en del af ledergruppen for værksted og eftermarked får du mulighed for at sætte dit personlige præg på vores reservedelslager.

Vi forhandler og reparerer biler fra nogle af verdens mest prestigefyldte bilmærker: Volkswagen, SEAT, ŠKODA og Audi.

Tag ansvaret for vores reservedelslager

Du vil stå i spidsen for driften af vores lager samt salget af reservedele og tilbehør, hvor fremragende kundeservice er i højsædet.

En dynamisk hverdag med kundeservice i centrum
Din daglige opgave er at bevare overblikket og træffe beslutninger vedrørende den daglige drift.

Dine opgaver varierer fra dag til dag og inkluderer blandt andet:

  • Sikre lagerbeholdninger, så alle reservedele altid er tilgængelige
  • Bevare det økonomiske overblik og stå for bogføring og økonomi
  • Vejlede og rådgive reservedelspersonalet for at sikre den bedst mulige service
  • Forberede årlige certificeringer og afholde personale- og udviklingssamtaler
  • Udvise lederskab med fokus på det enkelte menneske

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring fra en lignende stilling, har styr på økonomi og regnskab, og ønsker at blive en del af et struktureret og moderne lager.

Du er god til at skabe relationer og er en empatisk leder, der formår at inspirere og styrke dine medarbejdere.

Du har sans for detaljen og sætter en ære i at overholde høje standarder. Det er også en fordel, hvis du er passioneret omkring biler.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder et udfordrende job i en spændende organisation med gode kolleger og mulighed for at sætte dit præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål.

Semler Gruppen er Danmarks største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler fra mærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA og SEAT.

Lyder det som noget for dig?

Søg venligst stillingen online via linket "Send ansøgning" i stillingsopslaget her. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Sørensen på tlf. 4322 3835

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Volkswagen ID Buzz i Carport 2023
Reservedelschef søges til Semler Mobility på Amager video
Semler
Arbejdsgiver
Semler Mobility Amager
Englandsvej 437
2770, Kastrup
Telefon: 32 47 90 00
Kontaktperson
Henrik Sørensen
Annonce ID: 21403
Ansøgningsfrist: Udløbet
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Andersen Biler Gladsaxe Facade
Indrykket 22. april 2025
Reservedelskonsulent med Ford eller Hyundai / Kia erfaring søges til Andersen Biler Søborg

Har du lysten og begejstringen til at få hverdagen mellem reservedele, mekanikere og værkførere til at fungere helt perfekt? Tror du også på gode relationer til dine kollegaer? All…

Andersen Biler A/S - Søborg
Nyt Ejner Hessel Reservedele Line 2024
Indrykket 22. april 2025
Reservedelsekspedient til Mercedes-Benz hos Ejner Hessel i Thisted

Har du relevant erfaring og en uddannelse indenfor reservedele samt et skarpt overblik og tryghed i at arbejde i et miljø, hvor du selv har stor indflydelse på løsningen af dine på…

Ejner Hessel A/S - Thisted
Autocentralen Sølvsten Reservedele Tilbehør 2025
Indrykket 10. april 2025
Reservedels- og tilbehørsrådgiver til SØLVSTEN / Autocentralen i Viborg

Brænder du for reservedele og tilbehør til biler? Er du struktureret og klar til nye udfordringer med nogle af markedets stærkeste bilmærker? Så er det måske dig, vi leder efter so…

SØLVSTEN Viborg
Ejner Hessel Reservedele Line 2024
Indrykket 10. april 2025
Reservedelsekspedient til Mercedes-Benz hos Ejner Hessel i Brande

Har du relevant erfaring og en uddannelse indenfor reservedele samt et skarpt overblik og tryghed i at arbejde i et miljø, hvor du selv har stor indflydelse på løsningen af dine på…

Ejner Hessel A/S - Brande
Rafn Larsen Facade
Indrykket 21. marts 2025
Værkførerassistent / Reservedels-ekspedient søges hurtigst muligt til det Japanske Bilhus i Ballerup hos Rafn-Larsen Automobiler

Hos Rafn-Larsen Automobiler søger vi en medarbejder til vores eftermarked der er skarp i Lager og reservedele samtidig med du trives i en hverdag hvor du har meget kundekontakt. Du…

Rafn-Larsen Automobiler