Reservedele 4 Istock 2025

Reservedelsekspedient søges til BMW & MINI hos Bayern AutoGroup Aalborg

Brænder du for at yde god kundeservice, og kunne du tænke dig at blive del af en eksklusiv BMW & MINI forhandlerkæde? Så er det muligvis dig, vi søger som vores nye reservedelsekspedient.

Vores nuværende reservedelsekspedient skal videre til nye spændende muligheder i vores organisation, så vi søger en ny kollega med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale!

Struktureret lagerstyring & kundeservice i særklasse

Hos Bayern AutoGroup Aalborg søger vi en reservedelsekspedient, der i samarbejde med det øvrige team på reservedelslageret skal bidrage til høj kundetilfredshed på tværs af forretningen. Som reservedelsekspedient vil dine primære arbejdsopgaver indebære at:

  • Yde professionel kundeservice og rådgivning af interne såvel som eksterne kunder i forretningen og over telefonen
  • Være medansvarlig for håndtering og udlevering af reservedele til plade- og mekanisk værksted
  • Bestille varer hos eksterne leverandører
  • Varetage generel lagerstyring og vedligeholdelse af lageret herunder varemodtagelse og oprydning.

Du vil således komme til at spille en central rolle i forhold til at sikre effektiv daglig drift på reservedelslageret, der både optimerer de interne processer i forretningen samt vores kunders tilfredshed.

Serviceminded teamplayer

Du er forventeligt uddannet reservedelsekspedient og kommer fra en lignende stilling i autobranchen, eller har tidligere arbejdet som tekniker eller lignende og ønsker nye udfordringer. Således besidder du en generel viden om branchen, og vi ser gerne, at du har kendskab til vores produkter, så du dermed kan give vores kunder den bedste rådgivning. Det er et krav at du har kategori B kørekort og skal som minimum kommunikere på engelsk i både skrift og tale - kan du tysk er det en fordel, men ikke et krav.

Som person er du imødekommende, opsøgende og proaktiv i din tilgang til arbejdet og har et stort fokus på kundetilfredshed samt godt samarbejde på tværs af de interne afdelinger. Du trives i et arbejdsmiljø med fart over feltet, og du yder gerne den ekstra indsats, det kræver, for at opnå høj kundetilfredshed.

Er du interesseret?

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Reservedelschef Morten Trane Madsen på tlf. 2330 8492 eller på mail: motmad@bag.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bayern AutoGroup

Du bliver en del af den eksklusive forhandlerkæde Bayern AutoGroup A/S, som har seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at være de danske BMW og MINI entusiasters foretrukne bilforhandler. Din arbejdsplads vil blive i vores forretning i Aalborg, hvor du vil blive del af et bilhus med 45 dygtige og engagerede medarbejdere, der alle ser frem til at tage godt imod dig.

Som medarbejder hos Bayern AutoGroup A/S bliver du desuden del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn  

Søg jobbet hos Bayern AutoGroup A/S - Aalborg

Send ansøgning
Bayern Autogroup Pladesmed
bayern-autogroup-bmw-og-mini-2022.jpg
Arbejdsgiver
Bayern AutoGroup A/S - Aalborg
Jyllandsgade 26
9000, Aalborg
Telefon: 98 16 55 55
Kontaktperson
Reservedelschef Morten Trane Madsen
Reservedelschef Morten Trane Madsen
Annonce ID: 22996
Indrykket: 31. oktober 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Autocentralen Bil Med Nummerplade
Indrykket 31. oktober 2025
Reservedelsrådgiver søges til Volkswagen, Skoda, Seat, Cupra og Audi-servicepartner i Esbjerg

Vores dygtige team på Skagerrakvej 4 i Esbjerg skal have en ny kollega! For at blive en del af holdet, kræver det et godt overblik, evnen til at "holde hovedet koldt" i pressede si…

Autocentralen A/S - Esbjerg
Nyt Skorstensgaard Facade 2024
Indrykket 30. oktober 2025
Reservedelsekspedient søges til Skorstensgaard i Odense

Brænder du for reservedele, struktur og service - og vil du have nøglerollen i at drive og udvikle salget af BYD-reservedele hos Skorstensgaard? Så er det måske dig, vi søger som v…

Skorstensgaard A/S - Odense SV
Nyt Semler Mobility Booker Mand 2024
Indrykket 29. oktober 2025
Reservedelsrådgiver til Semler Mobility i Aalborg

Har du lyst til at supportere vores mekanikere og sikre et velfungerende lager? Så kan vi tilbyde dig en spændende stilling i en travl hverdag, hvor du får indflydelse og udvikling…

Semler Mobility Aalborg
Ejner Hessel Reservedele 2025
Indrykket 24. oktober 2025
Reservedelsekspedient søges til vores afdeling Viby J

Har du erfaring med reservedele og lyst til en hverdag, hvor du får ansvar, indflydelse og et stærkt fagligt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye reservede…

Ejner Hessel A/S - Viby J
Værkfører 1 Istock 2025
Indrykket 20. oktober 2025
Reservedelsansvarlig til Andersen Biler i Gladsaxe

Har du lysten og begejstringen til at få hverdagen mellem reservedele, mekanikere og værkførere til at gå op i en højere enhed? Tror du også på gode relationer til dine kollegaer?…

Andersen Biler A/S - Gladsaxe
Reservedele 5 Istock 2025
Indrykket 13. oktober 2025
Reservedelschef til Terminalen i Taastrup

Har du flair for struktur og planlægning og har du samtidig et naturligt fokus på at yde en god kundeservice, så er det muligvis dig, vi søger som vores nye reservedelschef. Samarb…

Terminalen Taastrup