Ejner Hessel Reservedele Line 2024

Reservedelselev søges til Mercedes-Benz til vores afdeling i Holstebro

Vi søger en ny reservedelselev til vores afdeling i Holstebro. Opstart vil være august/september måned efter aftale. Hos os er der rig mulighed for at prøve kræfter med en to-årig uddannelse i en branche, der er i rivende udvikling. Skal du med på holdet?

Vi kan tilbyde dig en udfordrende og indflydelsesrig elevplads hos en af Danmarks største bilforhandlere. Du vil blive oplært i Mercedes-Benz sideløbende med, at du gennemfører uddannelsen til handelsassistent (AUTO) ved Business College Syd i Mommark.

Som reservedelselev hos Ejner Hessel vil du få rig mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, ligesom du vil opleve et uhøjtideligt og humoristisk arbejdsmiljø. I din elevtid vil du blive oplært i reservedelsekspedition af både interne mekanikere og kunder, men også bestilling, logistik og lager af reservedele. Der vil derfor være fokus på indkøb og logistik foruden ekspedition af reservedele og ikke mindst ordre- og lagerstyring, som er omdrejningspunktet for uddannelsen. Du vil hurtigt opleve, at Ejner Hessel er en flad organisation, hvor beslutningerne træffes så tæt på den enkelte medarbejder, som muligt. Du vil derfor også kort efter start få dine egne ansvarsområder.

I din elevtid vil du blive oplært i at varetage opgaver tilknyttet reservedelslageret.

Dine kommende arbejdsopgaver indbefatter bl.a.:

  • Varemodtagelse, udpakning og pluk af reservedele
  • Indkøb og disponering af reservedele til lager
  • Opfølgning og eskalation af restordrer
  • Generel lagerstyring og -optimering
  • Forberedelse af kommende bookninger
  • Ekspedition af mekanikere på eget værksted
  • Ekspedition af eksterne kunder i butikken samt pr. telefon
  • Salg og tilbudsgivning på dæk, tilbehør, mm. til salgsafdeling
  • Samarbejde og ekspedition med øvrige Ejner Hessel afdelinger

Du har formentligt gennemført en ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX, EUD/EUX Business eller lignende) eventuelt kombineret med et par års erhvervserfaring. Alternativt har du taget en elevuddannelse i detailbranchen og har nu blod på tanden for at prøve kræfter med bilbranchen. Du skal være opmærksom på, at hvis ikke du kommer fra en HHX, EUD Business og EUX Business, så skal du på et fem-ugers grundforløb, inden du kan påbegynde hovedforløbet, hvilket vi naturligvis kan hjælpe dig videre med. Derudover har du stor interesse i handel og service, arbejder struktureret og kan holde orden i sagerne, også når det går stærkt. Desuden er du selvfølgelig initiativrig, energisk og brænder for at skabe resultater - ligesom os!

Vores elevløn følger Industriens Funktionæroverenskomst og udgør følgende satser pr. måned:
Det første år: 15.705 kr.
Det andet år: 16.980 kr.

Der ydes et tillæg på 1.120 kr. pr. måned til ovennævnte satser til elever med forudgående HHX-eksamen. Vi tilbyder også en uddannelsesaftale for elever, der er over 25 år. Her vil satsen være 21.828 kr. pr. måned.

Det to-årige uddannelsesforløb består typisk af 94 ugers praktik hos Ejner Hessel og 10 ugers skoleophold, hvor du bor på skolehjemmet hos Business College Syd i Mommark. Der vil også være en studietur til Tyskland samme med de øvrige elever i løbet af de to år.

Kontakt lagerchef Torben Bøgild Jensen på tlf. 7211 6370, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart.

Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 30 afdelinger - heraf 18 i Jylland og 12 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. I koncernen indgår desuden et ejendomsselskab, som ejer og udlejer erhvervsejendomme til andre af koncernens selskaber.

Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.700 medarbejdere og omsatte i 2023 for 9 mia. kr.

Søg jobbet hos Ejner Hessel A/S - Holstebro

Send ansøgning
Ejner Hessel Karina Og Nicolai Reservedel 2024
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Holstebro
Lundholmvej 27
7500, Holstebro
Telefon: 72 116 300
Kontaktperson
Torben Bøgild Jensen
Annonce ID: 20103
Indrykket: 26. juni 2024
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Volkswagen ID7 Tourer Skrå Forfra 2024
Indrykket 01. juli 2024
Salgstrainee søges til vores store bilhus i Esbjerg

Start din salgskarriere i bilbranchen med branchens bedste brands! Vores flotte Volkswagen, Skoda, Seat og Cupra bilhus i Esbjerg søger en energisk salgstrainee med ben i næsen. He…

Autocentralen A/S - Esbjerg
Autohuset Vestergaard Pladesmed 2024
Indrykket 28. juni 2024
Karrosseritekniker / Pladesmed-lærling søges til Autohuset Vestergaard Kolding

Drømmer du om at fikse store og små skader på biler - og blive rigtig god til det? Hvis du har mod på at blive vores nye lærling / voksenlærling, så står vi klar til at give dig en…

Autohuset Vestergaard A/S - Kolding
Ejner Hessel Jesper Og Anni På Værkstedet 1 2024
Indrykket 26. juni 2024
Varebilsmekanikerlærlinge - Mercedes-Benz søges til Ejner Hessel i Aalborg

Vi søger to dygtige varebilsmekanikerlærling til vores afdeling i Aalborg, der er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz person-, vare- og lastbiler. Hvert år uddanne…

Ejner Hessel A/S - Aalborg
Autohuset Vestergaard Kvinde Elev Eller Bilrådgiver 2024
Indrykket 21. juni 2024
Administrationselev til bilbranchen hos Autohuset Vestergaard A/S i Vejle

Har du en passion for at arbejde i bilbranchen? Er du som person struktureret og pligtopfyldende – og har lyst til at lære en masse nyt? Så er du måske vores nye elev i Vejle! I vo…

Autohuset Vestergaard A/S - Vejle
Bjarne Nielsen Kvindelig Sælger Og Køber 2024
Indrykket 19. juni 2024
Bliv salgstrainee i en af Danmarks største bilkoncerner hos Bjarne Nielsen i Holstebro

Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan skabe Danmarks mest moderne bilkoncern. Det kan du blive en del…

Bjarne Nielsen A/S - Holstebro
Bjarne Nielsen Kvindelig Sælger Og Køber 2024
Indrykket 28. juni 2024
Bliv salgstrainee i en af Danmarks største bilkoncerner hos Bjarne Nielsen i Birkerød

Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan skabe Danmarks mest moderne bilkoncern. Til vores bilhus i Birk…

Bjarne Nielsen A/S - Birkerød