Ejner Hessel Karina Og Nicolai Reservedel 2024

Reservedelselever søges til person-, vare- eller lastbiler samt busser hos Ejner Hessel A/S i Randers, Ringkøbing, Herning, Holbæk og Køge

Vi søger nye reservedelselever til vores afdelinger i Randers, Ringkøbing, Herning, Holbæk og Køge. Opstart vil være august/september måned efter aftale. Hos os er der rig mulighed for at prøve kræfter med en to-årig uddannelse i en branche, der er i rivende udvikling. Skal du med på holdet?


Vi kan tilbyde dig en udfordrende og indflydelsesrig elevplads hos en af Danmarks største bilforhandlere. Du vil blive oplært i person-, vare og lastbiler samt busser (alt afhængig af, hvilken afdeling du søger til) sideløbende med, at du gennemfører uddannelsen til handelsassistent (AUTO) ved Business College Syd i Mommark.

Som reservedelselev hos Ejner Hessel vil du få rig mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, ligesom du vil opleve et uhøjtideligt og humoristisk arbejdsmiljø. I din elevtid vil du blive oplært i reservedelsekspedition af både interne mekanikere og kunder, men også bestilling, logistik og lager af reservedele. Der vil derfor være fokus på indkøb og logistik foruden ekspedition af reservedele og ikke mindst ordre- og lagerstyring, som er omdrejningspunktet for uddannelsen. Du vil hurtigt opleve, at Ejner Hessel er en flad organisation, hvor beslutningerne træffes så tæt på den enkelte medarbejder, som muligt. Du vil derfor også kort efter start få dine egne ansvarsområder.

I din elevtid vil du blive oplært i at varetage opgaver tilknyttet reservedelslageret.

Dine kommende arbejdsopgaver indbefatter bl.a.:

  • Varemodtagelse, udpakning og pluk af reservedele
  • Indkøb og disponering af reservedele til lager
  • Opfølgning og eskalation af restordrer
  • Generel lagerstyring og -optimering
  • Forberedelse af kommende bookninger
  • Ekspedition af mekanikere på eget værksted
  • Ekspedition af eksterne kunder i butikken samt pr. telefon
  • Salg og tilbudsgivning på dæk, tilbehør, mm. til salgsafdeling
  • Samarbejde og ekspedition med øvrige Ejner Hessel afdelinger

Du har formentligt gennemført en ungdomsuddannelse eventuelt kombineret med et par års erhvervserfaring. Alternativt har du taget en elevuddannelse i detailbranchen og har nu blod på tanden for at prøve kræfter med bilbranchen. Du skal være opmærksom på, at hvis ikke du kommer fra en HHX-uddannelse, skal du på et fem-ugers grundforløb, inden du kan påbegynde hovedforløbet, hvilket vi naturligvis kan hjælpe dig videre med. Derudover har du stor interesse i handel og service, arbejder struktureret og kan holde orden i sagerne, også når det går stærkt. Desuden er du selvfølgelig initiativrig, energisk og brænder for at skabe resultater - ligesom os!  

Vores elevløn følger Industriens Funktionæroverenskomst og udgør følgende satser pr. måned:
Det første år: 15.705 kr.
Det andet år: 16.980 kr.

Der ydes et tillæg på 1.120 kr. pr. måned til ovennævnte satser til elever med forudgående HHX-eksamen. Vi tilbyder også en uddannelsesaftale for elever, der er over 25 år. Her vil satsen være 21.828 kr. pr. måned.

Det to-årige uddannelsesforløb består typisk af 94 ugers praktik hos Ejner Hessel og 10 ugers skoleophold, hvor du bor på skolehjemmet hos Business College Syd i Mommark. Du kan læse mere om handelsuddannelsen med specialet salg og brancheretningen AUTO ved at klikke HER.

Kontakt eftermarkedschef, reservedele Michael Rasmussen på telefon 7211 5094 eller mail m.d.rasmussen@hessel.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du kan læse mere om DIN FREMTID her

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart.

Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 30 afdelinger - heraf 18 i Jylland og 12 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. I koncernen indgår desuden et ejendomsselskab, som ejer og udlejer erhvervsejendomme til andre af koncernens selskaber.

Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.700 medarbejdere og omsatte i 2023 for 9 mia. kr.

Søg jobbet hos Ejner Hessel A/S - Brande

Send ansøgning
Ejner Hessel Logo Facade
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Brande
Jyllandsvej 4
7330, Brande
Telefon: 72 11 61 00
Kontaktperson
Annonce ID: 19754
Indrykket: 08. maj 2024
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

BMC Leasing Facade
Indrykket 03. maj 2024
Digital-salgselev søges til spændende uddannelse hos BMC Leasing A/S i Horsens

BMC Leasing A/S er inde i en fantastisk udvikling og har travlt som aldrig før - derfor søger vi lige nu en digital-salgselev. Vi har meget travlt og søger derfor en medarbejder de…

BMC Leasing A/S
Renault E Tech Med Pige 2024
Indrykket 02. maj 2024
Salgstrainee søges til personbiler - Renault, Dacia & Hessel Selected hos Ejner Hessel i Ringkøbing

Vi søger lige nu en engageret og energisk salgstrainee til Renault, Dacia og Hessel Selected personbiler i Ringkøbing. Måske du allerede går og drømmer om en karriere i bilbranchen…

Ejner Hessel A/S - Ringkøbing
Ejner Hessel Karina Reservedele 2024
Indrykket 30. april 2024
Eftermarkedstrainee for personbiler søges til Ejner Hessel i Ringsted

Vi søger en engageret og energisk eftermarkedstrainee til vores personbilsværksted i Ringsted, der er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz, Renault og Dacia. Opstar…

Ejner Hessel A/S - Ringsted
Klargoring05
Indrykket 30. april 2024
Karrosseriteknikerlærling / Pladesmedlærling søges hos Auto Group LF i Nykøbing Falster

Auto Group LF søger en lærling til vores skadesafdeling i Nykøbing Falster, der gerne vil lære, har interesse for biler og reparationer. Måske er du mekanikerlærling uden læreplads…

Škoda Nykøbing Falster
Jørgen Olsen Biler Viborg Facade
Indrykket 26. april 2024
Eftermarkedselev søges til Jørgen Olsen A/S i Viborg

Eftermarkedselev med primært fokus på opgaver omkring vores mekaniske værksted Vil du være en mester i gode kundepleje, er du måske vores nye eftermarkedselev, og kan blive en del…

Jørgen Olsen A/S
Autohuset Vestergaard Kundemodtager 2024
Indrykket 25. april 2024
Eftermarkedselev søges til Autohuset Vestergaard Birkerød

Kan du se dig selv arbejde som bindeled mellem vores gode kunder og vores dygtige værksted? Kan du lide at yde den bedste service, har gode samarbejdsevner og drømmer om at arbejde…

Autohuset Vestergaard A/S - Birkerød