Semler Volkswagen Mekaniker / Pladesmed Tablet 2024

Reservedelsrådgiver til Semler Mobility i Amager

Har du lyst til at supportere vores mekanikere og sikre et velfungerende lager? Så kan vi tilbyde dig en spændende stilling i en travl hverdag, hvor du får indflydelse og udviklingsmuligheder.

Vi søger en engageret reservedelsrådgiver, der ønsker at bidrage positivt til fællesskabet på tværs af afdelingerne og sikre, at kunderne får den bedste rådgivning og service.

Om jobbet

Som reservedelsrådgiver har du ansvaret for at opretholde den rette beholdning på vores reservedelslager, sikre rettidig levering af eksklusive dele og samarbejde på tværs af afdelingerne for at opnå det bedste resultat. Du kommer til at ekspedere egne mekanikere og håndtere garanti dele. Din vigtigste opgave vil være at sikre, at kunden forlader os med en yderst tilfredsstillende oplevelse.

Du vil få stor mulighed for at få indflydelse på og udvikle arbejdsopgaverne i samarbejde med dit team, som bl.a. vil omfatte:

  • Et reservedelslager, der konstant skal tilpasses, så vi har den rette beholdning
  • Eksklusive dele klar til tiden
  • Stort tværgående samarbejde, for at sikre det optimale slutresultat

Du indgår i et eftermarkedsteam af entusiaster, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet og den gode kundeservice. Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø, og du kommer til at indgå i et bredt samarbejde med resten af reservedelspersonalet, vores værksted, skadecenter samt vores salgsafdelinger.

Om dig

Du har flair for ny teknologi, og sætter en ære i at vide alt om dit felt og søger derfor aktivt information på egen hånd. Du har gerne erfaring fra en lignende stilling og brænder for bilbranchen og vores mærker.

Vi ser gerne, at du:

  • Har lyst til at blive en del af et struktureret og moderne reservedelslager
  • Har øje for detaljen og går op i at levere en uovertruffen kundeservice
  • Har erfaring med AutoCore, ETKA vil være en fordel, samt Office pakken, men det er ikke et krav
  • Har kendskab til vores mærker: Audi, ŠKODA og Volkswagen

Om os

Semler Mobility i Amager er en del af Semler Gruppen, som er landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT, CUPRA og Porsche. Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job i en spændende organisation, med dedikerede kolleger og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål. Hos os vil du opleve et stærkt team, der med respekt for kolleger og kunder går til opgaverne med et smil på læben.

Derudover tilbyder vi løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og mange andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Som leder prioriterer jeg åbenhed, tillid og respekt. Jeg er tilgængelig og støttende og fokuserer på både din faglige og personlige udvikling. Jeg mener, de bedste resultater opnås gennem dialog og fælles engagement. Jeg giver plads til initiativ og ansvar og arbejder for et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og trives sammen. Min ledelsesstil kendetegnes ved klare forventninger, løbende feedback og fokus på motivation og arbejdsglæde.

Jeg motiverer mit team ved at skabe et positivt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig værdsat og hørt. Jeg fastsætter tydelige mål og rammer og prioriterer feedback og anerkendelse af gode præstationer. Jeg støtter kurser, vidensdeling og nye udfordringer, og det er vigtigt for mig, at vi har det sjovt sammen og fejrer vores succeser som et team.

Lyder dette som noget for dig?

Så vil vi glæde os til at læse din ansøgning. Ansøgninger behandles løbende og tiltrædelse er efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Reservedelschef Allan Vive på tlf. 29 34 72 52.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Søg jobbet hos Semler Mobility Amager

Send ansøgning
Semler Gruppen Billede 2024
Reservedelsrådgiver til Semler Mobility i Amager video
Semler
Arbejdsgiver
Semler Mobility Amager
Englandsvej 437
2770, Kastrup
Telefon: 32 47 90 00
Kontaktperson
Reservedelschef Allan Vive
Annonce ID: 23063
Ansøgningsfrist: 06. december 2025
Indrykket: 06. november 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Ejner Hessel Karina Reservedele 2024
Indrykket 25. november 2025
Reservedelsekspedient søges til Ejner Hessel i Silkeborg

Har du erfaring med reservedele og lyst til en hverdag, hvor du får ansvar, indflydelse og et stærkt fagligt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye reservede…

Ejner Hessel A/S - Silkeborg
Nyt P Christensen Reservedele 2025
Indrykket 25. november 2025
Reservedelsrådgiver søges til P. Christensen Kolding

Har du erfaring med behandling og ordrehåndtering af reservedele, er du struktureret og god til at koordinere dine opgaver? Så er du måske vores nye Reservedelsrådgiver, der skal s…

P. Christensen - Kolding
Nyt Autocentralen Bil Med Nummerplade
Indrykket 24. november 2025
Reservedelsrådgiver søges til Volkswagen & Skoda bilhus i Skive

Med en ledig plads på reservedelslageret - er jagten nu i gang. Vi skal have fundet en ny skøn kollega, der er klar til at servicere vores mangeårige kunder og dygtige medarbejdere…

Autocentralen A/S - Skive
Nyt P Christensen Reservedele 2025
Indrykket 24. november 2025
Reservedelschef søges til P. Christensen Risskov

Tør du tage ansvar, og vil du være med til at lede og udvikle vores reservedelslager i Risskov? Så er du måske vores nye Reservedelschef hos P. Christensen i Risskov. Hos P. C…

P. Christensen - Risskov
Semler Kontor 2 2025
Indrykket 19. november 2025
Supply Chain Specialist til Semler Gruppen i Brøndby

Drømmer du om at kombinere data, udvikling og samarbejde i en stilling, hvor du gør en mærkbar forskel? Vil du sætte dit præg på, hvordan tusindvis af biler får de rigtige reserved…

Semler Gruppen - Brøndby
Autocentralen Bil Med Nummerplade
Indrykket 13. november 2025
Reservedelsrådgiver søges til Volkswagen, Skoda, Seat og Cupra bilhus i Viborg

Dygtigt, sammentømret og erfarent team skal udvides med endnu en dygtig kollega. Den nye "spiller på holdet" skal have godt overblik, evnen til at "holde hovedet koldt" i pressede…

Autocentralen A/S - Viborg