Omoda 5 Fra Siden 2025

Sales Manager søges til vores 2 nye kinesiske bilmærker Omoda & Jaecoo hos Nic. Christiansen Gruppen i Kolding

Er du klar til at tage del i en spændende rejse i en nyoprettet rolle i en stærk koncern i vækst? Har du mod på en unik chance for at være med til at bygge to nye bilmærker op på det danske marked og se dit arbejde vokse og skabe succes?

Hos Nic. Christiansen gruppen (NCG) søger vi en dygtig Sales Manager, der vil spille en central rolle i opbygningen af en helt ny distributionskanal for vores to kommende nye kinesiske bilmærker Omoda & Jaecoo (O&J).

Dét bliver du en del af

Som Sales Manager for vores nye bilmærker bliver du en del af et lille dynamisk team, hvor du refererer til bilmærkets Country Manager. I vores team værdsætter vi høj faglighed, et uformelt arbejdsmiljø og en eksekverende tilgang, der fremmer godt humør og samarbejde. Da vi er i en etableringsfase, vil der være flere arbejdsopgaver som overlapper rollerne i teamet. Du skal derfor blive motiveret af mange operationelle opgaver både internt og eksternt samtidig med at vi gradvist bliver mere etableret.

Dine opgaver

I denne rolle vil du få ansvaret for at skabe en ny og velfungerende distributionskanal via eksisterende bilforhandlere helt fra bunden. Du vil samarbejde med en række nøgleaktører, herunder eksisterende bilforhandlere, O&J’s salgsorganisation, interne og eksterne samarbejdspartnere, samt andre relevante stakeholders i NCG.

Succeskriterierne for denne stilling inkluderer etableringen af et velfungerende forhandlernetværk, som vil bidrage til glade og tilfredse kunder og dermed opbygningen af nogle stærke brands i den danske bilbranche. Du vil også være ansvarlig for at skabe et stærkt samarbejde med både interne og eksterne interessenter, hvilket vil være essentielt for vores succes.

Indledningsvis er det en entreprenant mission, hvor opgaverne vil spænde bredt fra både priskalkuler, budgetter, dialog med fabrikken, forecasts over til forhandlerudvikling, KPI styring, salgstræning og udarbejdelse af handlingsplaner.

Din evne til at etablere stærke relationer og samarbejde samt et entreprenant mindset vil være afgørende for at sikre, at vi når vores mål. Du skal samtidig trives med både de mange skrivebordsopgaver samt det eksterne salgsarbejde med forhandlerne.

Din baggrund og profil

Vi søger en imødekommende og kommercielt tænkende holdspiller, der kan kommunikere klart og skabe relationer. Din positive indstilling vil være en stor fordel, især når der opstår udfordringer.

Du har et stærkt drive og en passion for at opbygge nyt. Du arbejder effektivt og struktureret og du er fleksibel i en dynamisk hverdag, hvor ændringer kan ske hurtigt. En proaktiv og problemløsende tilgang vil hjælpe dig med at navigere i de udfordringer, der måtte opstå.

For at trives i denne rolle er det vigtigt, at du har en solid erfaring med eller fra bilbranchen. Du skal være velformuleret på både dansk og engelsk og have stærke IT-kompetencer, især i MS Office, herunder Excel og PowerPoint. Vi forventer, at du har minimum fem års erfaring fra autobranchen.

Din erfaring fra bilbranchen, eller nærtbeslægtede brancher, samt motivationen til at være med fra dag ét på et nyt bilmærke, med de udfordringer, retningsændringer og ikke mindst succeser der medfølger, skal ideelt være din drivkraft.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af en koncern i en rivende udvikling, hvor det daglige arbejde - i tråd med vores strategi, Moving mobility and people, kredser rundt om biler og mobilitetsløsninger.

Sammen med dine cirka 1.200 kolleger i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum får du blandt andet adgang til:

  • Gode medarbejdervilkår med betalt sundhedsforsikring, flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse
  • Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere
  • En aktiv personaleforening, som holder spændende arrangementer for medarbejderne
  • En dagligdag i et spritnyt domicil i hjertet af Kolding, der er opført med FN’s verdensmål og det bæredygtige byggeri som rettesnor.

Vil du vide mere?

Lyder vi som den rigtige arbejdsgiver for dig, og kan du se dig selv vokse og blive endnu dygtigere i et miljø som vores, så tøv ikke med at sende en ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Country Manager Jonas Hørdam på tlf. 2268 8691.

Om Nic. Christiansen Gruppen

Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.

Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, BYD, Ford, Land Rover, Jaguar og nu også Omoda & Jaecoo. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde, Terminalen, ERA BILER og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans.

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os

Nic. Christiansen Gruppen har siden 1967 samlet på stærke brands og dygtige medarbejdere og står i dag bag importen af bl.a. Jaguar, Land Rover, BYD, Ford og Hyundai samt drift af bilkæderne, Bayern AutoGroup, Terminalen og British MotorGroup. Med operationer i hele Norden og Baltikum og med mere end 1.250 engagerede medarbejdere er vi en af Nordens største koncerner i bilbranchen. Drevet af sammenhold, passion, ordentlighed, integritet og ambitioner arbejder vi hver dag på at gøre gode ting bedre – og på at levere mobilitetsløsninger, der både flytter mennesker og fremtiden med.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Nic Christiansen Gruppen Kontor Kolding 2025
Nic Christiansen Gruppen
Arbejdsgiver
Nic. Christiansen Gruppen A/S
Sjællandsvej 1
6000, Kolding
Telefon: 70 15 15 99
Kontaktperson
Jonas Hørdam
Annonce ID: 21325
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Ejner Hessel Serviceaftale 1 2024
Indrykket 21. marts 2025
Salgskonsulent til personbiler Renault og Hessel Selected hos Ejner Hessel i Albertslund

Er du klar til at tage udfordringen op som salgskonsulent for Renault og Hessel Selected i Albertslund? Vi søger en engageret, serviceminded og erfaren salgskonsulent, som ønsker a…

Ejner Hessel A/S - Albertslund
Nyt Ejner Hessel Sælger Renault 2025
Indrykket 21. marts 2025
Salgskonsulent til personbiler Renault / Ford og Hessel Selected hos Ejner Hessel i Valby

Vi søger lige nu en engageret, serviceminded og erfaren salgskonsulent til Renault, Ford og Hessel Selected i Valby. Måske du i dag sidder i en lignende stilling i Hovedstadsområde…

Ejner Hessel A/S - Valby
Nyt Semler Mobility Volkswagen Rådgiver 2024
Indrykket 19. marts 2025
Volkswagen Ekspert søges til Volkswagen Køge - En del af Semler Mobility

Vil du have muligheden for at være blandt de første til at opleve den nyeste teknologi i bilbranchen? Kan du skabe begejstring og brænder du for at levere 5-stjernede kundeoplevels…

Semler Mobility Køge
Ducati Xdaivel V4 2025
Indrykket 18. marts 2025
Salgsrådgiver til motorcykler og udstyr hos Ducati Copenhagen

Kan du se dig selv som passioneret ambassadør for et af de mest attraktive motorcykelmærker i verden? Motiveres du af at levere suveræne kundeoplevelser og brænder du for at arbejd…

Ducati Copenhagen
Bil&Co Personale 2025
Indrykket 18. marts 2025
Salgschef til Bil & Co A/S Toyota i Kolding

Er du en resultatorienteret og digitalt stærk salgschef, der brænder for salg, ledelse af et dynamisk salgsteam og for at skabe en fremragende gæsteoplevelse? Så er det dig, vi søg…

Bil & Co - Kolding
Mercedes Benz Trucks Rød 2025
Indrykket 17. marts 2025
Erhvervsrådgiver til lastbiler hos P. Christensen i Kolding eller Padborg

Brænder du for opsøgende salg gennem stærke relationer, og motiveres du af at finde de bedste løsninger til kundernes behov? - så er du muligvis vores nye Erhvervsrådgiver til last…

P. Christensen - Kolding