Nic Christiansen Luftfoto Nettobiler Silkeborg

Salgschef søges til NCG’s første brugtvognsoutlet i Silkeborg - NCG Used Cars

Vil du stå i spidsen for at drive NCG Used Cars’ første brugtvognsoutlet - placeret i vores nye, rummelige lokaler lige uden for Silkeborg?

Hos Nic. Christiansen Gruppen har vi store ambitioner for vores brugtbilsforretning, og nu tager vi næste skridt: Et dedikeret outlet, hvor vi sætter nye standarder for brugtvognssalg på tværs af mærker og modeller. Her får du muligheden for at kombinere ledelse og salgsarbejde i et professionelt setup, hvor rammerne er skabt til, at du kan have fuldt fokus på kunderne og dit team.

Din rolle

Som salgschef får du ansvaret for at etablere og udvikle vores nye lokation. Du går forrest i salget og inspirerer dit team til at levere stærke resultater. Gennem sparring, feedback og coaching skaber du en kultur med højt engagement, faglighed og trivsel. Med dedikerede kolleger, der håndterer indkøb, klargøring og processer bag kulissen, kan du koncentrere dig om det vigtigste: salget, kunderne og udviklingen af dit team. Samtidig sikrer du, at salgsmål og KPI’er indfries, og du bidrager til at opbygge outlet’ets position som et attraktivt og troværdigt sted at købe brugt bil i Silkeborg-området.

Vi tilbyder

Du bliver en del af Nic. Christiansen Gruppen - en af Danmarks største bilkoncerner med mere end 50 års erfaring i import, salg og service af biler. Vi repræsenterer en bred portefølje af internationale brands og beskæftiger over 1.600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe professionelle kundeoplevelser og innovative løsninger.

Som salgschef får du mulighed for at stå i spidsen for en helt ny satsning i koncernen og blive en nøglespiller i udviklingen af NCG Used Cars. Vi tilbyder moderne rammer i et professionelt setup hvor processerne bag salget håndteres centralt, og et stærkt fællesskab med kolleger i både NCG og vores nye joint venture med Jyske Finans. Her får du frihed til at præge forretningen og være med til at realisere vores ambitiøse mål.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har solid erfaring med salg af biler - gerne på tværs af mærker. Måske er du allerede en erfaren leder, eller måske er du klar til at tage dit første skridt i en lederrolle. Uanset hvad brænder du for at udvikle et team, skabe resultater og være med til at bygge noget nyt op.

Vil du med på holdet?

Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Samtaler afholdes løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Used Cars, Mikkel Jepsen, på tlf. 2778 4447.

Vi glæder os til at høre fra dig

Om os

Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.

Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, Ford, BYD, Jaecoo, Omoda, Land Rover, Jaguar, NIO og firefly samt Honda i Finland og Baltikum. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, ERA BILER, May & Olde (pt. 12 BMW-forhandlere i Slesvig-Holsten), Terminalen og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Importer Finance.

Nic. Christiansen Gruppen har mere end 1.600 ansatte, der er fordelt over koncernens aktiviteter i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum.

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Salgsafd. 6 Istock 2025
Nic Christiansen Gruppen
Arbejdsgiver
NCG Used Cars - Silkeborg
Ragnasvej 1
8600, Silkeborg
Kontaktperson
Head of Used Cars, Mikkel Jepsen
Annonce ID: 22823
Del jobopslag
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

Nyeste relaterede jobs

Nyt BYD Seal Bag 2025
Indrykket 04. december 2025
Salgsmedhjælper søges til BYD i Aalborg

Har du interesse for biler, og kunne du tænke dig at stifte nærmere bekendtskab med bilbranchen og BYD? Så er det muligvis dig, vi søger som vores nye medhjælper til salgsafdelinge…

BYD Aalborg
Audi Sælger 2024
Indrykket 03. december 2025
Salgsrådgiver til Audi Risskov - En del af Semler Mobility

Brænder du for eksklusiv rådgivning og salg – og vil du være en del af et stærkt, professionelt team? Hos Audi Risskov søger vi en passioneret og resultatorienteret salgsrådgiver,…

Audi Aarhus
Cars Bygning
Indrykket 03. december 2025
Bilrådgiver søges til Cars i Hjørring

Bilrådgiver til salgsafdelingen hos Cars A/S - Fokus på Elbiler og Kundeservice i Vores Nye Afdeling i Hjørring Er du passioneret omkring elbiler og har du erfaring med bilsalg? Øn…

Cars A/S - Hjørring
Jaecoo J7 På Klipper 2025
Indrykket 02. december 2025
Dygtig og troværdig salgskonsulent søges til Leif Nielsen Jensen A/S i Næstved

Vil du have et spændende job, så har du netop nu muligheden for at blive salgskonsulent i en af regionens bedst sælgende bilforretninger! Vi er en virksomhed der årligt sælger i ni…

Leif Nielsen Jensen A/S
Ayvens Personale 1 2025
Indrykket 02. december 2025
Commercial Consultant til Ayvens i Fredericia

Hos Ayvens starter fremskridt med dig. Vores ambitioner om at forme fremtiden for bæredygtig mobilitet er drevet af vores talent. Slut dig til os, og bliv bedre for hver bevægelse.…

Ayvens Danmark - Fredericia
Ejner Hessel Salg 2025
Indrykket 02. december 2025
Salgskonsulent søges til Mercedes-Benz varebiler til vores afdeling i Ringkøbing

Er du drevet af salgsresultater, relationer og ambitionen om at repræsentere et af verdens stærkeste bilmærker? Hos Ejner Hessel i Ringkøbing søger vi en energisk og selvstændig sa…

Ejner Hessel A/S - Ringkøbing