Bjarne Nielsen Renault Hillerød

Salgskonsulent søges til Ford og brugte biler hos Bjarne Nielsen A/S i Køge

Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan videreudvikle en af Danmarks mest moderne bilkoncerner.

Kan du sælge Ford? Og er du lige så skarp til at sælge brugte biler? Så er det måske dig, vi har brug for! Til vores store og moderne bilhus i Køge søger vi lige nu en dygtig salgskonsulent til salg af nye Ford og brugte biler fra alle mærker.

Vi er blandt andet autoriseret Ford-forhandler og har naturligvis mange Ford i butikken, men vi sælger brugte biler fra alle mærker. Du skal være med til at sikre, at salgs- og indkøbsmål bliver indfriet. Du er en person, der leverer sublim kundeservice med stort fokus på kundetilfredshed. Som vores nye salgskonsulent skal du derfor kunne skabe kontakt, synlighed, gode relationer og ikke mindst en fremragende service. Vi lægger stor vægt på et godt og aktivt arbejdsmiljø med en stærk holdånd og engagerede kolleger.

Vi tilbyder en hverdag i en attraktiv virksomhed fyldt med gode udfordringer, hvor der er mulighed for personlig udvikling og en lønpakke efter kvalifikationer.

God købmand med fokus på kunderne

Det er vores forventning, at du har erfaring med salg af biler. Du er hurtig til at scanne kundens behov og til at pejle dig ind på, i hvilken retning bildrømmene kører i den konkrete situation.

  • Du er stærk på handel, og du besidder et overblik, der er med til at sikre, at lagerbeholdningen altid er opdateret
  • Du leverer kundeservice fra øverste hylde - derfor er det vigtigt, at du forstår den enkelte kunde og dennes behov
  • Du skal have forståelse for engelsk på skrift og i tale
  • Du er en god købmand, som formår at skabe gode resultater og stærke relationer i den daglige kontakt med kunder og kolleger
  • Som person er du selvkørende, udadvendt og bruger dine evner opsøgende og struktureret

Endelig skal du være villig til at arbejde, når kunderne er der - det vil også sige i weekenden, hvor vi har åbent lørdag og søndag. Stillingen er fuld tid, og tiltrædelse snarest - men vi venter gerne på den helt rette kandidat.

Hos Bjarne Nielsen er vi en del af NIELSEN CAR GROUP. Tilsammen er vi mere end 500 ansatte på tværs af landet. Du får derfor mange kolleger at sparre med, og har du lyst, tilbyder vi også gode muligheder for at gøre karriere indenfor bilbranchen i vores store fællesskab. Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”.

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte salgschef Carsten Furman på tlf. 99 29 19 88 eller mail cafu@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge).

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om os

Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 500 medarbejdere fordelt blandt vores 10 bilhuse i Bjarne Nielsen kæden, Bilernes Hus i Silkeborg, leasingfirmaet LEASING DK samt Motorpoint. I Jylland driver vi bilforretninger i Ringkøbing, Herning, Holstebro, Silkeborg og Skive samt to i Esbjerg. På Sjælland er vi til stede i Køge, Birkerød, Hørsholm og Hillerød. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Mazda, Renault, Kia, Dacia og Nissan - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat og Volkswagen.

Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Bjarne Nielsen Bogholderi Person Med Pen
Salgskonsulent søges til Ford og brugte biler hos Bjarne Nielsen A/S i Køge video
bjarne-nielsen.jpg
Arbejdsgiver
Bjarne Nielsen A/S - Køge
Tangmosevej 108
4600, Køge
Telefon: 56 67 70 00
Kontaktperson
Carsten Furman
Annonce ID: 19082
Ansøgningsfrist: Udløbet
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Skoda Enyaq RS Fabrik 2023
Indrykket 11. juli 2024
Weekendmedhjælper til Semler Mobility Ringsted

Er du frisk og serviceminded, og kunne du tænke dig et studiejob i bilbranchen? Vi søger lige nu en weekendmedhjælper til vores afdeling i Ringsted med tiltrædelse hurtigst muligt.…

Semler Mobility Ringsted
Brdr. Hosbond Aalborg Ford Gul 2024
Indrykket 11. juli 2024
Sælger søges til Ford Brdr. Hosbond Aalborg

Er du en dygtig og erfaren bilsælger med gode salgsresultater i rygsækken, så er det måske dig vi leder efter til vores FordStore i Aalborg. Vi står på tærsklen til en meget spænde…

Brdr. Hosbond A/S - Aalborg
Ford Explorer Hero Fabrik 2024
Indrykket 09. juli 2024
Ford salgskonsulent søges til Autohuset Vestergaard Kolding

Vil du være en del af en succesfuld bilkoncern og er du en erfaren, passioneret bilsælger? Brænder du for kundekontakt, sætter en ære i god service og synes du det er sjovt at sælg…

Autohuset Vestergaard A/S - Kolding
Mercedes Benz Varebiler 3 2024
Indrykket 08. juli 2024
Salgskonsulent søges til Mercedes-Benz varebiler i vores Aars-afdeling

Vi søger en energisk og selvstændig salgskonsulent til Mercedes-Benz varebiler i vores Aars-afdeling, hvor du både vil stå for salg af nye og brugte varebiler. Måske du sidder i en…

Ejner Hessel A/S - Aars
Børge Hansen Skanderborg Facade
Indrykket 04. juli 2024
Erfaren Salgskonsulent søges til Peugeot & Citroën Skanderborg - Børge Hansen Automobiler A/S

Vi søger en energisk SÆLGER med nogle års erfaring til salg af nye og brugte Peugeot & Citroën samt tilbehør, finansiering o.s.v. Lidt om jobbet Du vil indgå i et salgsteam, hv…

Børge Hansen Automobiler A/S
Via Biler Sælger 2 2024
Indrykket 27. juni 2024
Bilrådgiver søges til Via Biler A/S Brøndby

Ønsker du at være en del af en bilforretning, hvor det gode kollegaskab, købmandskab og kunderne sættes i højsædet? Er du sælger helt ind til benet? Drives du af glæden og lysten t…

Via Biler A/S - Brøndby