Salgskonsulent til Ford og brugte biler hos Bjarne Nielsen i Holstebro
Kan du sælge Ford? Og er du lige så skarp til at sælge brugte biler? Så er det måske dig, vi har brug for!
Til Bjarne Nielsen i Holstebro søger vi lige nu en dygtig salgskonsulent til salg af nye Ford og brugte biler fra alle mærker.
Vi er autoriseret Ford-forhandler og har naturligvis mange Ford i butikken, men vi sælger brugte biler fra alle mærker. Som salgskonsulent følger du kunden hele vejen fra den første snak om bilbehov og muligheder til den færdige handel.
Du skal være med til at sikre, at salgs- og indkøbsmål bliver indfriet. Du er en person, der leverer sublim kundeservice med stort fokus på kundetilfredshed. Som vores nye salgskonsulent skal du derfor kunne skabe kontakt, synlighed, gode relationer og ikke mindst en fremragende service. Vi lægger stor vægt på et godt og aktivt arbejdsmiljø med en stærk holdånd og engagerede kolleger.
Vi tilbyder en hverdag i en attraktiv virksomhed fyldt med gode udfordringer, hvor der er mulighed for personlig udvikling og en lønpakke efter kvalifikationer.
God købmand med fokus på kunderne
Det er vores forventning, at du har erfaring med salg af biler. Du er hurtig til at scanne kundens behov og til at pejle dig ind på, i hvilken retning bildrømmene kører i den konkrete situation.
- Du er stærk på handel, og du besidder et overblik, der er med til at sikre, at lagerbeholdningen altid er opdateret
- Du leverer kundeservice fra øverste hylde - derfor er det vigtigt, at du forstår den enkelte kunde og dennes behov
- Du skal have forståelse for engelsk på skrift og i tale
- Du er en god købmand, som formår at skabe gode resultater og stærke relationer i den daglige kontakt med kunder og kolleger
- Som person er du selvkørende, udadvendt og bruger dine evner opsøgende og struktureret
Endelig skal du være villig til at arbejde, når kunderne er der - det vil også sige om søndagen, hvor vi har åbent. Stillingen er fuld tid, og tiltrædelse snarest - men vi venter gerne på den helt rette kandidat.
En del af et stort bilfællesskab
Hos Bjarne Nielsen bliver du en del af Nielsen Car Group, som også ejer Dahl Pedersen, Bilernes Hus, LEASING DK og Motorpoint. Koncernen er på vækstrejse, og du får et stort fællesskab af kolleger på tværs af landet.
Har du lyst, tilbyder vi også gode muligheder for at gøre karriere indenfor bilbranchen i vores store fællesskab. Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”.
Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Afdelingschef Henrik Tholstrup Hansen på tlf. 99 29 18 96 eller mail heha@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge).
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om os:
Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 900 medarbejdere fordelt blandt vores bilhuse under brands som Bjarne Nielsen, Dahl Pedersen, Bilernes Hus i Silkeborg samt leasingfirmaet LEASING DK. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Alpine, Ford, Volvo, Hyundai, Zeekr, Polestar, Mazda, Renault, Dacia, Nissan, Omoda og Jaecoo - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat, Kia, Cupra og Volkswagen.
Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.