Salgskoordinator søges til P. Christensen Kolding
Har du lyst til at blive en del af en bilkoncern med dedikerede kolleger og gode muligheder for at udvikle dig i dit arbejde? Og er du på udkig efter en stilling med varierende opgaver, hvor du spiller en central rolle som bindeled, der sikrer, at de administrative processer og opgaver fungerer effektivt? Så har vi en spændende mulighed som Administrativ salgskoordinator hos P. Christensen.
Hos P. Christensen i Kolding søger vi en Administrativ salgskoordinator, som vil få en central rolle i understøttelsen af administrationen i salgsprocesserne i P. Christensen Mobility og vores salgsafdeling for Mercedes-Benz lastbiler. Stillingen giver dig en varieret hverdag med ansvar for salgsadministration, fakturering og koordinering.
Du får primært ansvar for de administrative processer omkring salg og leasing, herunder:
- Sikring af afstemning for indkøb og fakturering for salg af nye og brugte lastbiler samt lejebiler
- Bestilling af leasingkoder, indregistrering og afmelding af biler
- Lettere bogføring af købsfakturaer
- Koordinering og opfølgning i samarbejde med salgsafdeling, værksted og bogholderi
Derudover vil du på sigt også blive involveret i andre opgaver, herunder betaling og registrering af biler, håndtering af vognkort og leasingkontrakter, statuslister samt øvrige administrative og koordinerende opgaver.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med salgsadministration, fakturering eller lignende - gerne fra bil-, leasing- eller transportbranchen
- Arbejder struktureret, har øje for detaljen og trives med en agil hverdag
- Er samarbejdsorienteret og trives i tæt dialog med både interne og eksterne samarbejdspartnere
- Har gode kompetencer i IT-systemer og effektive administrative arbejdsgange
I rollen får du et tværgående samarbejde mellem organisationen og importøren for Mercedes-Benz lastbiler. Her er koordinering, overblik og god kommunikation er afgørende for at lykkes i rollen.
Om P. Christensen
Hos P. Christensen bliver du en del af en familieejet virksomhed med mere end 100 års erfaring i bilbranchen. Vi repræsenterer stærke brands og arbejder ud fra værdierne Modig, Ansvar og Passion, som gennemsyrer samarbejde, beslutninger og kundekontakt. Her får du mulighed for at tage ansvar, tænke nyt og engagere dig i både opgaver og fællesskab.
Lyder stillingen som noget for dig?
Så søg stilling hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Anders Elmer på tlf. 2522 2974 eller Salgschef for lastbiler Alexander Dankiewicz på tlf. 2522 2821.
Vi glæder os til at høre fra dig.
P. Christensen A/S
Hos P. Christensen A/S har vi solgt og serviceret biler siden 1924. Men der er sket meget siden dengang. I dag er vi en af landets ældste, største og mest innovative bilkoncerner med forretninger i det meste af landet fordelt på 12 lokationer, hvor vi repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, Peugeot, Citroën, Opel, Hongqi, VOYAH, Fiat, Jeep og Mitsubishi. Tilsammen beskæftiger vi mere end 500 dedikerede medarbejdere.
Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer og har en åben og flad organisation, hvor den enkelte medarbejders potentiale hele tiden bliver set og udviklet. Vi tror på, at hver enkel medarbejder bidrager til vores succes, således vi kan fastholde et meget højt serviceniveau og give vores kunder en troværdig samt personlig rådgivning.