BYD Atto 3 Fabrik 2025

Salgsmedhjælper til BYD i Hillerød - en del af Nic. Christiansen Gruppen

Har du interesse for biler, og kunne du tænke dig at stifte nærmere bekendtskab med bilbranchen og BYD?

Så er det muligvis dig, vi søger som vores nye medhjælper til salgsafdelingen i vores showroom!

Professionel kundemodtagelse i salgsafdelingen

BYD Hillerød søger medhjælpere, der har lyst til at assistere vores sælgere med at yde den bedste service til vores kunder. Der vil der være mulighed for at arbejde i eftermiddagstimerne i hverdagene samt weekender. Derudover søger vi en der er klar på at hjælpe og træde til når der er behov for det.

Din primære arbejdsopgave vil bestå af at varetage kundemodtagelse og herigennem sikre, at vores kunder får en imødekommende velkomst i forretningen. Dertil vil du blive ansvarlig for at klargøre biler til prøvekørsel samt hjælpe kunden både før, under og efter selve prøvekørslen.

Som medhjælper i salgsafdelingen kommer du således til at udfylde en supporterende rolle, hvori du vil fungere som den primære støttefunktion til vores sælgere med henblik på at bistå med diverse ad hoc-opgaver.

Serviceminded & udadvendt

Du har forventeligt erfaring med kundebetjening og besidder en grundlæggende interesse for biler og autobranchen. Som person er du serviceminded og stræber efter altid at yde den bedste service til kunderne. Dertil er du udadvendt og opsøgende i dit arbejde samt formår at arbejde selvstændigt.

Arbejdstiderne kan variere, så det er essentielt, at du er fleksibel og kan træde til, når der er brug for det. Det er et krav at du har kørekort.

Vil du være en del af holdet?

Vi er i en rygende udvikling og oplever enorm efterspørgsel samt interesse på vores modelprogram. Vi er et ungt team, som brænder for mærket, den gode kundeoplevelse, og dertil det kollegiale sammenhold.

Finder du ovenstående som en spændende mulighed for dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Samtaler afholdes løbende og ansættelse efter aftale. Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte salgschef, Jackie Brix-Fogtmann på telefon 52 32 87 77.

Hvem er vi?

BYD er en højteknologisk virksomhed med en klar ambition om at skabe teknologiske innovationer, som skal bidrage til en mere miljøvenlig fremtid. På trods af at BYD er et af de nyeste navne i Danmark, er brandet på verdensplan et af de bedst sælgende elbilbrands.

Som medarbejder hos BYD vil du desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn.

Vi glæder os til at høre fra dig!

BYD DENMARK

Nic. Christiansen Gruppen har siden 1967 samlet på stærke brands og dygtige medarbejdere og står i dag bag importen af bl.a. Jaguar, Land Rover og Hyundai samt drift af bilkæderne, Bayern AutoGroup, Terminalen og British MotorGroup. Med operationer i hele Norden og Baltikum og med mere end 750 engagerede medarbejdere er vi en af Nordens største koncerner i bilbranchen. Drevet af sammenhold, passion, ordentlighed, integritet og ambitioner arbejder vi hver dag på at gøre gode ting bedre – og på at levere mobilitetsløsninger, der både flytter mennesker og fremtiden med.

Søg jobbet hos BYD Hillerød

Send ansøgning
BYD Seal U Front 2025
BYD Negativ
Arbejdsgiver
BYD Hillerød
Industrivænget 2 st. 5
3400 , Hillerød
Telefon: 82 10 80 00
Kontaktperson
Salgschef Jackie Brix-Fogtmann
Annonce ID: 24308
Indrykket: 10. april 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Andersen Biler Salg
Indrykket 10. april 2026
Salgskonsulent søges til Andersen Biler Frederikssund

Har du lysten og begejstringen til at give kunderne hos Andersen Biler de bedste oplevelser både før, under og efter et salg? Tror du også på de vedvarende relationer til selv samm…

Andersen Biler A/S - Frederikssund
Nyt Karvil Biler Bilsælger 2024
Indrykket 09. april 2026
Bilrådgiver til Karvil Biler på Faaborgvej i Odense SV

Har du det der skal til for at skabe tillid, rådgive skarpt og lukke den gode handel? Hos Karvil har vi travlt, og derfor søger vi en ny kollega, der er klar til at gøre en forskel…

Karvil Biler A/S - Odense SV
Nyt MAX DUE Salgskonsulent 2 2026
Indrykket 09. april 2026
MAX DUE A/S søger salgskonsulent til at styrke salgsafdelingen i Næstved

Som vores nye kollega skal du indgå i et team på 4, der deler ansvaret for salg af KIA, MG og brugte biler. Du skal, sammen med os, opretholde og udbygge salget i afdelingen og vær…

MAX DUE A/S - Næstved
Nyt Audi Servicerådgiver 2 pers 2026
Indrykket 07. april 2026
Audi Ekspert søges til Audi Aarhus - En del af Semler Mobility

Vil du være en del af et premium bilhus og få mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi i bilbranchen? Brænder du for at skabe begejstring og levere førsteklasses kundeoplev…

Audi Aarhus - En del af Semler Mobility
Nyt Aplenty RR i Skoven 2026
Indrykket 07. april 2026
Rådgiver / sælger med flair for opsøgende salg til Aplenty Aarhus

Kan du tale ind i menneskers passion for biler? Kan du levere førsteklasses rådgivning, der skaber salg og styrker kunderelationer? Og har du evnen til at skabe, pleje og udnytte d…

Aplenty
Bilernes Hus Udstilling
Indrykket 01. april 2026
Skarp salgskonsulent søges til Danmarks største bilhus – Bilernes Hus i Silkeborg

Er du udadvendt, serviceminded og kvalitetsbevidst? Har du godt styr på dit købmandsskab? Og kan du sælge biler i midten af Jylland? Så kan du roligt læse videre. Hos Bilernes Hus…

Bilernes Hus A/S - Silkeborg