Semler Mobility Sælger / Weekendhjælper 2024

Salgsrådgiverelev til Semler Mobility i Aalborg

Banker dit hjerte for salg og at skabe resultater udover det almindelige? Og er du samtidigt vild med biler, så skal du være med på vores vinderhold. Du kan være sikker på, at vi sætter alle kræfter ind for at give dig den bedste elevuddannelse, du drømmer om – for vi har store planer med dig.

Hvis du kan se dig selv i en fremtid som ekspert for nogle af de mest innovative bilmærker i verden, så er du måske vores nye salgsrådgiverelev. Du bliver tilknyttet vores Skoda afdeling.

Din nye arbejdsplads

Semler Mobility i Aalborg er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import, salg og service af biler. Det er vores ambition at give vores kunder en enestående oplevelse, hver gang de besøger vores showroom. Vi vil derfor uddanne dig til en meget udadvendt rolle, hvor du vil lære redskaber til at rådgive vores kunder og sælge nye biler.

Vi har et positivt arbejdsmiljø, hvor grin og en målrettet indsats går hånd i hånd. – Vi værdsætter tæt samarbejde og imødekommende kommunikation, og du vil derfor blive en del af et dygtigt og sammentømret salgsteam.

Uddannelsesforløbet og arbejdsopgaver

Som vores nye salgsrådgiverelev vil du igennem det 2-årige forløb hos os gennemføre din handelsuddannelse med specialet salg og brancheretning AUTO samtidig med, at du vil opnå en funktionscertificering inden for vores mærke.

I løbet af din uddannelse vil du veksle mellem at deltage i undervisning på Business College Syd på et lukket hold sammen med andre elever fra vores koncern og være i erhvervsfaglig praktik i vores forretning.

I jobbet som salgsrådgiverelev vil du oplæres i salgsprocesser fra A-Z. Du vil stå for håndtering af kunder i showroom, online showroom, via telefon og mail samt salesforce, som er vores CRM-system. Udover dette, vil du løbende få ansvar for andre praktiske, forfaldne opgaver i afdelingen. Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til overenskomst.

Vores nye slagsrådgiverelev

Det vigtigste for os er, at du har vilje til at lære nyt, tager initiativ og samtidigt udviser en professionel adfærd overfor dine fremtidige kunder og kolleger. Vi forventer, at du er dedikeret og ønsker at være en del af en velfungerende enhed, og ikke er bange for udfordringer eller at tage fat. Du kan kommunikere med alle typer mennesker, har en positiv attitude og det falder dig naturligt at skabe og opbygge langvarige kunderelationer.

Vi forestiller os desuden, at du har:

  • Erfaring med salg og kundeservice
  • God talforståelse og erfaring med Microsoft Office pakken
  • Kørekort (B)
  • Du har et godt humør og er hjælpsom overfor dine kolleger

Du har en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført EUX, HG2, EUD (grundforløb 2), HHX eller HTX / STX / HF (suppleret med 5 ugers grundforløb).

Lyder dette som noget for sig?

Søg venligst stillingen via linket ”Send ansøgning”.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så skynd dig og søg allerede i dag. Opstart er hurtigst muligt.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Steffen Raun på tlf. 21 17 37 30 eller stra@semlermobility.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Søg jobbet hos Semler Mobility Aalborg

Send ansøgning
Semler Mobility Sælger 2024
Salgsrådgiverelev til Semler Mobility i Aalborg video
Semler
Arbejdsgiver
Semler Mobility Aalborg
Ny Kærvej 47
9000, Aalborg
Telefon: 96 49 49 49
Kontaktperson
Salgschef Steffen Raun
Annonce ID: 22550
Ansøgningsfrist: 18. september 2025
Indrykket: 18. august 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Semler Pladesmed 2 2024
Indrykket 04. september 2025
Karrosseritekniker-lærling til Semler Mobility i Hillerød

Har du blik for detaljerne og lyst til at arbejde med dine hænder på et moderne værksted? Så er du måske vores nye karrosseritekniker-lærling hos Semler Mobility i Hillerød, hvor d…

Semler Mobility Hillerød
Autocentralen Klargøring 1
Indrykket 02. september 2025
Service- & Reservedelsrådgiver Elev søges til Volkswagen bilhus i Vejen

Hos Autocentralen arbejder vi for et fælles eftermarked, hvor alle hver dag yder deres absolut bedste. Husets servicerådgivere og reservedelsekspedienter arbejder tæt sammen, og al…

Autocentralen A/S - Vejen
Ejner Hessel Mekaniker Anni 2024
Indrykket 01. september 2025
Mekanikerlærling til Mercedes-Benz og Renault varebiler hos Ejner Hessel i Ringsted

Vi søger en dygtig mekanikerlærling til varevognsværksted i Ringsted, der blandet andet er autoriseret værksted for Mercedes-Benz og Renault varebiler. Hvert år uddanner vi mange u…

Ejner Hessel A/S - Ringsted
Ejner Hessel Sælger Renault 2025
Indrykket 14. august 2025
Vi søger en elev eller nyuddannet til værkstedsindskrivningen hos Renault og Xpeng ved Ejner Hessel i Aarhus

Er du klar til at starte din karriere i bilbranchen – eller tage næste skridt efter endt elevuddannelse? Hos Ejner Hessel i Tilst får du mulighed for at blive en del af et stærkt t…

Ejner Hessel A/S - Aarhus
Semler Mobility Dame Mekaniker 2025
Indrykket 12. august 2025
Automekaniker-lærling til Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility

Er du nysgerrig, målrettet og klar til at tage næste skridt i din uddannelse? Hos Semler Mobility får du muligheden for at blive en del af en af landets mest ambitiøse bilkoncerner…

Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility
Mercedes Benz Trucks Rød 2025
Indrykket 31. juli 2025
Mekanikerlærling for Mercedes-Benz lastbiler hos P. Christensen i Kolding

Vil du kickstarte din karriere i autobranchen med teknik i topklasse? Så er du måske vores nye mekanikerlærling på værkstedet for Mercedes-Benz lastbiler hos P. Christensen i Koldi…

P. Christensen - Kolding