Bayern Autogroup Sælger 2025

Salgstrainee søges til Mini Aarhus

Har du interesse for biler og brænder du for at sælge drømme til kunderne? Så har du nu mulighed for at kickstarte din fremtidige karriere i ét af Danmarks største bilhuse!

MINI - tidløs & elegant

MINI er et fænomen - tidløs og elegant med en flabet personlighed og eviggyldige kvaliteter - derfor søger vi en Salgstrainee, som har mod på at kickstarte karrieren i en spændende og forandrende branche, hvor salg af livsstilsproduktet MINI hos Bayern AutoGroup Aarhus bliver din niche. Som vores nye MINI Salgstrainee vil du under dit uddannelsesforløb blive en del af salgsafdelingen, hvor du i samarbejde med det resterende team skal sikre, at vores kundeservice lever op til vores produkters høje standard.

I dit traineeforløb vil du blive tilknyttet Bilbranchens akademiuddannelse i salg og rådgivning på Erhvervsakademi Aarhus, hvor vi i samarbejde med uddannelsesstedet vil udarbejde en uddannelsesplan med afsæt i vores forretningsgange, der sikrer et forløb af høj kvalitet. Forløbet indledes med en grundlæggende og skræddersyet introduktion, der sikrer, at du får den bedst mulige start i din karriere samt et solidt kendskab til vores brand MINI. Dertil vil dit uddannelsesforløb bestå af specificerede moduler, der kobler det teoretiske fundament sammen med praktisk erfaring fra dine arbejdsopgaver. Du opnår dermed en bred kontaktflade med de forskellige salgselementer i forretningen og får mulighed for at tilegne dig erfaring med salg af nye såvel som brugte biler.

Vi tilbyder hermed en spændende stilling hos de bedste i branchen og en arbejdsplads med højt humør, hvor arbejdsdagene sjældent er ens.

Serviceminded & relationsskabende

Du har forventeligt gennemført en relevant erhvervsuddannelse, studentereksamen eller lignende. Dertil besidder du 2 års relevant erhvervserfaring - gerne inden for autobranchen.

Du har et brændende ønske om at lære branchen bedre at kende for således at opnå en dybere forståelse for de underliggende salgsdynamikker, der præger den daglige forretning.

Som person er du udadvendt og opsøgende i din tilgang til både kunder og kolleger og formår at arbejde selvstændigt og tage fat, hvor der er behov for det. Du er serviceminded og brænder for altid at yde den bedste service til kunderne med et smil på læben.

Dertil er du struktureret i din arbejdstilgang og formår at holde hovedet koldt selv i pressede arbejdssituationer.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vores forhandlerkæde Bayern AutoGroup A/S har seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at være de danske BMW & MINI entusiasters foretrukne bilforhandler. Din arbejdsplads bliver i forretningen i Aarhus, hvor du vil blive en del af et bilhus med godt internt samarbejde, og hvor dygtige og engagerede kolleger ser frem til at tage godt imod dig.

Som medarbejder hos Bayern AutoGroup bliver du desuden en del af Nic. Christiansen Gruppen, en koncern i en rivende udvikling, hvor det daglige arbejde kredser rundt om biler og mobilitetsløsninger.

Sammen med dine cirka 1.600 kolleger i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum får du blandt andet adgang til:

  • Gode medarbejdervilkår med pension, sundhedsforsikring, flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse
  • Uddannelse og træning - Vi investerer i vores medarbejderes fremtid med træningsprogrammer og mulighed for efteruddannelse
  • Teamkultur - Vi har en stærk teamånd, hvor samarbejde og kollegial støtte er i fokus og hvor vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion skinner igennem, både i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere
  • Firmature og sociale arrangementer - Deltag i vores mange arrangementer, der styrker fællesskabet
  • Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere.

Skal vi udvikle os sammen?

Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Salgschef Anders Nyhuus på tlf. 42 14 22 16

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bayern AutoGroup

Som medarbejder hos Bayern AutoGroup bliver du en del af Nic. Christiansen Gruppen, der siden 1967 har samlet på stærke brands og dygtige folk. Drevet af ordentlighed, integritet, sammenhold, passion og ambitioner er vi i dag en af Nordens største koncerner i bilbranchen: Vi arbejder hver dag på at gøre gode ting bedre – og på at levere mobilitetsløsninger, der både flytter mennesker og fremtiden med.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Bayern Autogroup Aarhus Facade
bayern-autogroup-bmw-og-mini-2022.jpg
Arbejdsgiver
Bayern AutoGroup A/S - Aarhus
Blomstervej 4a
8210, Aarhus
Telefon: 87 43 03 00
Kontaktperson
Salgschef Anders Nyhuus
Annonce ID: 23251
Del jobopslag
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

Nyeste relaterede jobs

Skorstensgaard Mekaniker Med Ryggen Til
Indrykket 10. juli 2026
Eftermarkedselev til Reservedele hos Skorstensgaard i Odense

Vil du kickstarte din karriere i en professionel koncern og lære af de bedste? Så er du muligvis vores nye eftermarkedselev i Reservedelsafdelingen hos Skorstensgaard Odense. Du få…

Skorstensgaard A/S - Odense SV
Fjordlund Bilhus Salgsafdeling 2026
Indrykket 10. juli 2026
Salgstrainee søges til Fjordlund Bilhus A/S i Taastrup

Skal du være en del af et ungt team som stræber på at være branchens bedste? Vi søger en energisk og frisk salgstrainee til vores afdeling i Taastrup med vilje og lyst til at blive…

Fjordlund Bilhus - Taastrup
Ejner Hessel Sælger Renault 2025
Indrykket 09. juli 2026
Handelselev søges til vores helt nye afdeling hos Ejner Hessel A/S i Køge

Vil du være med helt fra starten, når vi åbner et nyt, topmoderne autoriseret værksted? Vi søger en engageret elev til vores indskrivning i Køge, hvor vi bliver autoriseret værkste…

Ejner Hessel A/S - Køge Tangmosevej
Bjarne Nielsen Erhvervssælger 1 2025
Indrykket 07. juli 2026
Bliv salgstrainee i Erhvervsafdelingen i vores store moderne bilhus hos Bjarne Nielsen A/S i Herning

Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan videreudvikle en af Danmarks mest moderne bilkoncerner. Drømmer…

Bjarne Nielsen A/S - Herning
Bayern Autogroup Sælger Rådgiver  4 Personer 2024
Indrykket 02. juli 2026
Eftermarkedselev søges til Bayern AutoGroup Kolding

Vil du kickstarte din karriere i en professionel koncern og lære af de bedste? Vil du være en del af en eksklusiv BMW & MINI forhandlerkæde og medvirke til at sikre fremtidens…

Bayern AutoGroup A/S - Kolding
Autohuset Vestergaard Mekaniker 2 Personer 2025
Indrykket 26. juni 2026
Volvo mekanikerlærling til Autohuset Vestergaard i Kolding

Er du vores nye serviceminded mekanikerlærling, der vil elske at lære alt om biler og samtidig blive rigtig god til kundeservice? Mekanikeruddannelsen giver dig en grundlæggende vi…

Autohuset Vestergaard A/S - Kolding