Salgstrainee søges til PreLovedCars i Silkeborg
Brænder du for at skabe gode og nærværende kundeoplevelser med professionel kundeservice af høj kvalitet? Har du interesse for biler og motiveres du af at gøre en forskel?
Så har du nu mulighed for at kickstarte din fremtidige karriere gennem et ambitiøst 3-årig traineeforløb hos PreLoved Cars i Silkeborg.
Unik indsigt i autobranchen og mobilitet
Hos PreLoved Cars i Silkeborg søger vi en salgstrainee, der har lyst til at kickstarte karrieren i en spændende og evigt forandrende branche med helt nye måder at tænke mobilitetsløsninger på.
Som salgstrainee er du vores ansigt udadtil, hvor du gennem din forståelse for kundens behov og en professionel rådgivning, skaber den gode kundeoplevelse, både i vores forretning og digitalt.
Du vil sammen med et stærkt salgsteam sikre, at vores kundeservice og rådgivning lever op til vores forretnings høje standard.
Du bliver en del af en arbejdsplads med højt humør, stor faglighed og hvor to arbejdsdage sjældent er ens.
Branchens bedste uddannelse til branchens bedste salgstrainees
Som salgstrainee hos Nic. Christiansen Gruppen, får du en eftertragtet 3-årig akademiuddannelse, der er udviklet og målrettet til salg og rådgivning i bilbranchen, hos Erhvervsakademi Aarhus. Uddannelsen vil med garanti udfordre og styrke dig både fagligt og personligt.
Det gode ved uddannelsen er, at man kan relatere det faglige indhold i skolen, med sin hverdag ude i bilhuset. Man får et kæmpe netværk på tværs af hele landet og man kan sparre med sine klassekammerater.
Vi tilbyder hermed en spændende stilling hos de bedste i branchen og uddannelsen ruster dig til en hverdag med en bred pallette af opgaver som med tiden vil være:
- Rådgivning om og salg af brugte biler, tillægsydelser som forsikringer, serviceaftaler og udstyr
- Håndtering af leads og kundehenvendelse
- Opdatering af priser, lister, skilte samt oprettelse og vedligehold af online priser m.m.
- Medansvarlig for, at udstillingen ude og inde står skarpt
- Byttebiler på auktion
- Søndagsarbejde er en del af jobbet.
Serviceminded relationsskaber med digitalt mindset
Du har gennemført en studentereksamen, HHX, HTX, HF eller lign. med et par års erhvervserfaring, som med fordel kan være indenfor salg- og servicefaget. Alternativt har du en relevant erhvervsuddannelse, som fx mekaniker eller nogle års erfaring fra autobranchen.
Som person er du udadvendt, tillidsskabende og opsøgende i din tilgang til både kunder og kolleger og formår at arbejde selvstændigt. Du brænder for den gode kundeoplevelse og er i stand til at skabe en stærk kunderejse der sikrer langvarige relationer. Dertil er du struktureret i din arbejdstilgang og evner at holde hovedet koldt selv i pressede arbejdssituationer.
Din interesse og passion for biler kommer dig til gode i din hverdag i forretningen såvel som under din uddannelse. Men du har også en naturlig interesse i at forstå mennesker og deres behov, derfor er du empatisk og motiveres af at gøre en forskel for vores kunder. Du navigerer naturligt i og forstår den værdi som de digitale muligheder giver.
Din baggrund har betydning, men vigtigst er det, at du har et ønske om at lære bilbranchen bedre at kende for således at opnå en dybere forståelse for de underliggende salgsdynamikker, der præger den daglige forretning. Kørekort er et krav.
Din nye arbejdsplads
Som medarbejder hos PreLoved Cars i Silkeborg, bliver du desuden en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.
Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn
Skal vi udvikle os sammen?
Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter aftale.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Salgschef Rasmus Stræde Olesen på tlf. 2778 4400.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om os
Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.
Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, Ford, BYD, Jaecoo, Omoda, Land Rover, Jaguar, NIO og firefly. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, ERA BILER, May & Olde (pt. 12 BMW-forhandlere i Slesvig-Holsten), Terminalen og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Importer Finance.
Nic. Christiansen Gruppen har mere end 1.600 ansatte, der er fordelt over koncernens aktiviteter i Danmark og Tyskland.