Audi Service 2024 6

Servicechef søges til Audi Hørsholm - en del af Semler Mobility

Har du en stærk baggrund i bilbranchen og erfaring med servicemarkedet? Brænder du for ledelse, vækst og resultater – og vil du være med til at løfte vores forretning til nye højder? 

Audi Hørsholm tilbyder en unik lederstilling, hvor du får det overordnede ansvar for at styrke og udvikle eftermarkedsforretningen. Du skal sikre en effektiv, lønsom drift med fokus på at skabe enestående kundeoplevelser og stærke økonomiske resultater.

Om jobbet

Som Servicechef hos Audi Hørsholm bliver du en central del af ledergruppen og får ansvaret for den samlede eftermarkedsdrift, herunder kundemodtagelse, mekanisk værksted, pladeværksted, reservedele/tilbehør og klargøringsafdelingen.

Vi søger en ambitiøs og resultatorienteret leder, der kan optimere processer, øge effektiviteten og drive væksten i en konkurrencepræget branche. Dine nøgleopgaver vil være:

  • Sikre vækst og lønsomhed gennem målrettet arbejde med driftsøkonomi, optimering af processer og høj kundetilfredshed.
  • Fokus på resultater, hvor du konstant arbejder med forbedringer, KPI’er og skarp eksekvering.
  • Høj medarbejdertilfredshed med udvikling af teamet, så vi sikrer en motiveret og højt præsterende medarbejderstab.
  • Styrkelse af kunderejsen ved at levere en serviceoplevelse, der differentierer os fra konkurrenterne.

Om dig

Vi søger en stærk, handlekraftig leder med solid erfaring fra bilbranchen og et skarpt fokus på vækst og resultater. Du er en synlig og engageret personaleleder, der går forrest og sikrer, at teamet leverer på de forretningsmæssige mål. Du stræber efter at skabe et univers som positivt kan aflæses i vores kunders gode oplevelser i forretningen.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er drevet af performance og resultater – du kan analysere nøgletal og omsætte dem til handling.
  • Har en proaktiv og strategisk tilgang til drift og udvikling.
  • Er en skarp sparringspartner for den øvrige ledelse, som sikrer, at vi konstant optimerer vores eftermarkedsforretning.
  • Har en kundecentreret tankegang og evnen til at skabe en service, der differentierer os på markedet.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Hos mig får du en støttende, alsidig og rummelig leder, der aktivt udlever Semler Mobility’s værdier:

Ordentlighed, dedikeret, nytænkende og et glimt i øjet
Mit energiniveau er højt, og du vil mærke mit drive og min ambition for at skabe fremdrift for forretningen sammen med dig.

Jeg er åben og lyttende, samtidig med at jeg er rimelig direkte og klar i min kommunikation samt forventninger til dig som leder. Jeg mener, at en balance mellem åbenhed og direkthed er nøglen til et effektivt samarbejde, hvor vi sammen kan finde løsninger mod de fælles mål som vi skal indfri.
Jeg vil støtte dig i at skabe de absolut bedste resultater for forretning, kunder og personale. Jeg arbejder målrettet for, at vi som team og som ledere udvikler os, eksekverer og opnår succes vi kan fejre sammen som organisation.

Om os

Audi Hørsholm er en del af Semler Mobility i Semler Gruppen – Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler og mere end 3.200 medarbejdere.

Audi er et brand i stærk udvikling, og vi har ambitiøse vækstmål. Du vil arbejde tæt sammen med ledelsesgruppen samt Audi-salgs- og servicechefer på tværs af landet for at sikre den fortsatte fremgang.

Vi tilbyder attraktive udviklingsmuligheder samt en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer og resultater.

Er du den rette til at drive væksten hos os?

Så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vi behandler ansøgninger løbende, så søg allerede i dag!

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Aftersales Mads Peter Kierulff på telefon 2869 9496.

Vi glæder os til at høre fra dig

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Audi RS6 Blå Fabrik 2024
Servicechef søges til Audi Hørsholm - en del af Semler Mobility video
Audi Ny
Arbejdsgiver
Audi Hørsholm
Kokkedal Industripark 6
2980, Kokkedal
Telefon: 70 70 10 25
Kontaktperson
Mads Peter Kierulff
Annonce ID: 21622
Ansøgningsfrist: Udløbet
Del jobopslag
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

Nyeste relaterede jobs

Toyota Kunderådgiver 2025
Indrykket 01. april 2026
Brand Manager søges til Djarlo Automobiler A/S Nordsjælland

Vi søger en Brand Manager til vores salgsafdeling i Helsingør. Djarlo Automobiler er grundlagt i 1969 og har siden 1982 været autoriseret forhandler af Toyota, herudover er Djarlo…

Djarlo Automobiler A/S - Helsingør
Værkfører 4 Istock 2025
Indrykket 01. april 2026
Værkfører-assistent søges til BMC Leasing A/S i Horsens

Vi har travlt og søger derfor hurtigst muligt en Værkfører-assistent til vores værkstedsadministration Opgaverne består i kontakt med vores ca. 100 samarbejdsværksteder i hele Danm…

BMC Leasing A/S
Mercedes Benz Tekniker 2025
Indrykket 01. april 2026
Mekaniker til Mercedes-Benz personbiler hos Ejner Hessel i Thisted

Vi søger en dygtig personbilsmekaniker til vores afdeling i Thisted, der blandt andet er autoriseret værksted for Mercedes-Benz personbiler. Vi har travlt på værkstedet og derfor h…

Ejner Hessel A/S - Thisted
Ejner Hessel Værksted Renault 4 2024
Indrykket 01. april 2026
Mekaniker / tekniker til varebiler hos Ejner Hessel i Ringsted

Er du en erfaren varevognsmekaniker/-tekniker med stor passion for det gode mekaniske håndværk? Så er det måske dig, vi søger til Ejner Hessel i Ringsted! Vi leder efter en dygtig…

Ejner Hessel A/S - Ringsted
Semler Agro Væderstad Tekniker 2026
Indrykket 01. april 2026
Servicetekniker til Semler Agro i Våbensted på Lolland

Trives du med selvstændigt arbejde på farten, og motiveres du af at hjælpe landbrugskunder? Så er du måske vores nye montør til udekørende service. Vi søger i øjeblikket flere nye…

Semler Agro A/S - Våbensted
Ayvens Personale 1 2025
Indrykket 01. april 2026
Teknisk Specialist til Ayvens i Taastrup

Hos Ayvens starter fremskridt med dig. Vores ambitioner om at forme fremtiden for bæredygtig mobilitet er drevet af vores talent. Slut dig til os, og bliv bedre for hver bevægelse.…

Ayvens Danmark - Taastrup