
Serviceminded Servicerådgiver / booker søges til branchens bedste brands til vores store bilhus i Kolding
Autocentralen Kolding er et stort bilhus med 100 ansatte og mangeårige trofaste kunder. Der er altid nok at se til - ikke mindst på eftermarkedet.
Her er kravene høje til vores dygtige team - kunderne og leverandørerne vil have imødekommende, serviceminded og løsningsorienterede servicerådgivere. Det vil kollegaerne bagved disken og på værkstedet også.
Det er helt essentielt for os, at vi kan hjælpe vores kunder så godt og hurtigt som muligt ! Derfor skal du møde op med ja-hatten på arbejde, og sammen med dine kollegaer ønske at få håndteret vores kunderne så godt som overhovedet muligt. Vi går langt for dem - og for hinanden!
Uanset om det er på telefonen eller ved disken, skal kunderne mødes med smil og løsninger. Da vi arbejder i et åbent kontormiljø, er det nødvendigt, at du tænker over din fremtoning og udstråling. Det er vigtigt, at du altid har et smil på læben og møder omverdenen med et positivt sind - og at du ser muligheder frem for begrænsninger.
Primære arbejdsopgaver:
- Betjening af kunder i indskrivningen og gennemgang af fakturaer
- Besvare telefoner
- Håndtering af leads i Salesforce og struktureret opfølgning på samme
- Forberedelse af opgaver på værkstedet og sende overslag til kunderne
- Forberede, afsende og følge op på ServiceCam, i samarbejde med kollegaerne
- Udarbejdelse af tilbud og opfølgning på samme
- Udvikle og fastholde et højt niveau af kundetilfredshed.
- Sekundære arbejdsopgaver:
- Sende velkomsthilsen fra værkstedet og følge op på potentiale for at supplere med serviceabonnement
- Kundetilfredshed - opfølgning på udsendte interviews (CEM)
Vi forventer, at du:
- Kan give en kundeservice ud over det sædvanlige
- Er tillidsvækkende og har et positivt sind med et godt humør
- Kan arbejde selvstændigt - samtidig med at du er en stor "teamplayer"
- Er meget imødekommende og serviceminded
- Arbejder struktureret og har en god ordenssans
- Trives i travl hverdag
- Har kørekort
Autocentralen tilbyder dig:
- Et bilhus som er i konstant udvikling
- Spændende udfordrende opgaver
- At blive en del af et godt "team"
- Frihed under ansvar
- En afvekslende hverdag
- Et positivt godt arbejdsmiljø
- En del af en koncern med 550 kollegaer
Ansøgning:
Hvis den rette kandidat findes inden ansøgningsfrist, tillader vi os at ansætte og lukke stillingsopslaget ned. Ønsker du yderligere informationer om jobbet, er du velkommen til at kontakte Servicechef Nicolai Jørgensen på tlf. 2753 7639 eller mail: nijor@vw-kolding.dk
Vi glæder os til at høre fra dig
Hos Autocentralen er vi så meget ”Mere End Biler”.
Vi er en bilkoncern, hvor alle har hjertet med i dét, som vi laver. Vi har en uhøjtidelig og positiv omgangstone. Kodeordene er service, tillid og ordentlighed. Vi går altid en ekstra mil for kunderne og hinanden. Vi tror på længerevarende relationer, både med kunder og medarbejdere. Vi er dedikerede Autocentralister med passion for biler, service og ordentlighed, og vi yder hver dag vores absolut bedste. Ikke kun overfor de trofaste kunder – men også overfor hinanden.
Vi tager ansvar for det vi laver og for vores fælles arbejdsplads. Vi har initiativrige medarbejdere, og tror på ”frihed under ansvar”. Vi behandler hinanden med gensidig respekt. Både respekt for den enkelte person og for det job vedkommende udfører. Vi er alle afhængige af hinanden og kan kun gennem samarbejde nå vores fælles mål. Vi er aldrig stærkere end det svageste led. Vi holder, hvad vi lover, både når det gælder vores kunder, vores leverandører og hinanden.
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

