Semler Mobility Booker Mand 2024

Servicerådgiver til Semler Fleet Logistics i Brøndby

Vil du arbejde med nogle af Danmarks førende bilmærker? Kan du skabe gode kundeoplevelser og trives du i rollen som bindeled mellem kunder og værksted?

Så er du måske vores nye servicerådgiver på vores mekaniske værksted i Brøndby.

Hjælp vores kunder og kolleger videre

På vores interne værksted servicerer, reparerer samt monterer vi udstyr på biler af højeste kvalitet, og vores faciliteter og udstyr er selvfølgelig i samme klasse.

Vores primære opgave er at servicere Semler Gruppens firmabiler, pressebiler samt de ansattes egne biler.

Den daglige arbejdsplads er Søndre Kirkebjergvej 13-17 i Brøndby.

Om jobbet

Du bliver en del af et motiveret team, som hver dag går op i at sikre en høj service. Du sikrer gode kundeoplevelser, når kunden afleverer sin bil til service eller reparation. Din rolle er central og koordinerende, da du medvirker til at få samlet trådene og dagen til at gå op. Dine arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Rådgive dine kunder om servicemuligheder, afdække kundens behov og oprette værkstedsordrer
  • Vurdere garantier og servicekontrakter, koordinere aftaler og således sikre, at reparationer udføres korrekt
  • Kvalitetskontrol, fakturering og forberede udlevering af bilen til kunden

Om dig

Vi forestiller os, at du som person har et stort servicegen og aldrig går på kompromis med kvaliteten. Du er servicerådgiver, eller har en teknisk uddannelse med erhvervserfaring fra autobranchen.

Du trives med ansvar for vores kunder igennem alle processer, og giver gerne dine kolleger en ekstra hånd i en travl situation. Du kan bidrage med godt humør og gåpåmod og har en positiv attitude, som smitter af. Et positivt arbejdsmiljø og samarbejde er nemlig vigtigt for os. Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort i kategori B og ren straffeattest.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Du kan forvente en leder, der er imødekommende, lyttende og forstående. Jeg lægger stor vægt på initiativ og en stærk arbejdsmoral.

Hos os bliver du en del af et team, hvor vi løfter i flok, hjælper hinanden og skaber en hverdag med plads til både humor og fællesskab.

Om os

Vi er en arbejdsplads med godt humør og fuld fart på - der er et godt samarbejde og en behagelig omgangstone i vores lille team.

Semler Fleet Logistics er er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler.

Semler Fleet Logistics er førende indenfor kosmetisk klargøring og bilpleje samt bilindretning, foliering, auto-el og pladeværksted. Vi er landsdækkende og beskæftiger omkring 100 medarbejdere.

Vi forstår vigtigheden af pålidelige og effektive transportløsninger – derfor arbejder vi tæt sammen med vores kunder for at skabe resultater, der gør en forskel i hverdagen.

Vi tilbyder en løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi se frem til at modtage din ansøgning. Søg venligst via linket.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Servicechef Jesper Andreasen på telefon 29 25 45 43.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Søg jobbet hos Semler Fleet Logistics Brøndby

Send ansøgning
Semler Fleet Logistics Folie 1 2026
Servicerådgiver til Semler Fleet Logistics i Brøndby video
Semler Fleet Logistics Logo 2025
Arbejdsgiver
Semler Fleet Logistics Brøndby
Søndre Kirkebjergvej 13-17
2605, Brøndby
Kontaktperson
Servicechef Jesper Andreasen
Annonce ID: 23838
Ansøgningsfrist: 06. marts 2026
Indrykket: 06. februar 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Kia EV4 Gti 2026
Indrykket 26. februar 2026
Erfaren og dygtig Mekaniker / Tekniker søges hurtigst muligt til et rigtigt godt og meget spændende job hos Kia i Hillerød - Knud Nielsen a/s

Grundet travlhed søger vi endnu en erfaren Mekaniker / Tekniker til vores Kia team. Vi er autoriseret Kia-forhandler og serviceværksted og vores værksted består af et mekanisk- og…

Knud Nielsen a/s
Nyt Ejner Hessel Busmekaniker
Indrykket 26. februar 2026
Lastbilsmekaniker (aftenhold) til Mercedes-Benz hos Ejner Hessel i Avedøre

Vi søger en lastbilmekaniker / tekniker til vores aftenhold i Avedøre, der er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz og Fuso lastbiler. Aftenholdet arbejder på en fir…

Ejner Hessel A/S - Avedøre
Nyt Ejner Hessel Busmekaniker
Indrykket 26. februar 2026
Lastbilsmekaniker (daghold) - Mercedes-Benz - søges til vores afdeling i Avedøre hos Ejner Hessel

Vi søger en lastbilsmekaniker/tekniker til vores daghold i Avedøre, der er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz og Fuso lastbiler. Vi har travlt på værkstedet og ma…

Ejner Hessel A/S - Avedøre
Nyt Ejner Hessel Værksted Renault 4 2024
Indrykket 25. februar 2026
Personbilstekniker søges til vores Renault personbilsværksted hos Ejner Hessel i Slagelse

Er du en skarp og erfaren tekniker, og går du og drømmer om at være med på Hessel-holdet? Så er du måske den, vi lige nu leder efter som Renault tekniker til vores personbilsværkst…

Ejner Hessel A/S - Slagelse
Nyt Ejner Hessel Værkfører Mekaniker 2024
Indrykket 25. februar 2026
Værkfører søges til Mercedes-Benz personbiler hos Ejner Hessel i Vejle

Vi søger en erfaren og dedikeret værkfører til Mercedes-Benz personbiler i Vejle. Der er tale om en spændende stilling på et velfungerende og travlt personbilsværksted med mange dy…

Ejner Hessel A/S - Vejle
Nyt Bilhuset Midtsjælland
Indrykket 24. februar 2026
Mekaniker søges hurtigst muligt til Bilhuset Midtsjælland i Kirke Såby

Vi søger en stabil mekaniker til 37 timer om ugen. Om dig: Du skal kunne arbejde selvstændigt og have en ansvarsbevidst indstilling til jobbet. Du er serviceminded og 100% fokuser…

Bilhuset Midtsjælland