Semler Mobility Booker Mand 2024

Servicerådgiver til Semler Mobility Aalborg

Er du et servicetalent med drive, der kan skabe gode kundeoplevelser og trives i rollen som bindeled mellem kunder og værksted?

Så er det måske dig, vi glæder os til at byde velkommen som vores nye servicerådgiver, der sætter barren højt for service og engagement i vores team!

Om jobbet

Som servicerådgiver hos os får du ansvaret for at levere kundeservice på et højt fagligt niveau og sikre et effektivt samarbejde med vores samarbejdspartnere. Du bliver en central del af et engageret team og får en vigtig rolle i at repræsentere mærkerne Volkswagen, ŠKODA og Audi.

Det er afgørende, at du altid arbejder service-, kunde- og markedsorienteret, da høj kundetilfredshed er vores øverste prioritet. Du kombinerer stærke kommunikative evner med solid teknisk forståelse, så du kan rådgive vores kunder professionelt og troværdigt. Hos os hjælper vi hinanden og arbejder tæt sammen for at skabe de bedste resultater – både for kunderne, teamet og virksomheden.

Dine opgaver

  • Rådgivning om servicemuligheder, afdækning af kundens behov og oprettelse af værkstedsordrer
  • Vurdering af garantisager og serviceaftaler samt koordinering af reparationer
  • Kvalitetskontrol, fakturering og forberede udlevering af bilen til kunden
  • Personlig rådgivning med fokus på høj kundetilfredshed og kundeloyalitet
  • Flair for digitale tjenester og du er klar til at korrespondere og møde kunden i dette univers

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring som servicerådgiver/ værkfører eller har en teknisk uddannelse med erhvervserfaring fra autobranchen, ideelt set flere års erhvervserfaring som servicerådgiver. Du er desuden kendetegnet ved en markant kunde-, service- og resultatorienteret arbejdsfacon.

Din arbejdstilgang er struktureret og løsningsorienteret – og du er særlig skarp til at holde overblikket. Du trives med ansvar for vores kunder igennem alle processer, og giver gerne dine kolleger en ekstra hånd i en travl situation. Vi har et rigtig godt sammenhold på arbejdspladsen, og vægter et positivt arbejdsmiljø. Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort i kategori B.

Om os

Semler Mobility Aalborg er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og består af mere end 3.000 medarbejdere. Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job i en spændende organisation, med dedikeret kolleger og mulighed for at sætte sit eget præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål.

Hos os i Aalborg vil du opleve et stærkt team der med respekt for kollegaer og kunder går til opgaverne med et smil på læben. Vi arbejder professionelt og løsningsorienteret for at hjælpe vores kunder videre, med respekt for deres tid og penge. Dette med et mål om at skabe en bæredygtig økonomi og en høj kundetilfredshed. Du får løn efter dine kvalifikationer, pension, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Som leder kan du forvente, at jeg skaber et åbent og trygt rum for dialog, engagement og et godt arbejdsmiljø, med klare rammer og tydelige forventninger. Jeg er tilgængelig for løbende sparring og støtte og har fokus på både kvalitet, effektivitet og din faglige udvikling.

Lyder det som noget for dig?

Så tøv ikke med at sende en ansøgning eller kontakte os. Tiltrædelse er hurtigst muligt eller efter nærmere aftale. Ansøgninger behandles løbende og vi venter gerne på den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Mads Gjerlev på magl@semlermobility.dk eller mobil 43 22 34 47.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Søg jobbet hos Semler Mobility Aalborg

Send ansøgning
Semler Mobility Booker Dame 2024
Servicerådgiver til Semler Mobility Aalborg video
Semler
Arbejdsgiver
Semler Mobility Aalborg
Ny Kærvej 47
9000, Aalborg
Telefon: 96 49 49 49
Kontaktperson
Teamleder Mads Gjerlev
Annonce ID: 23504
Ansøgningsfrist: 06. februar 2026
Indrykket: 06. januar 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Værkfører 2 Istock 2025
Indrykket 07. januar 2026
Værkfører søges til Peugeot Rødovre

Vores nye kollega skal kunne lide at have travlt og kunne håndtere og præcisere høj arbejdsmoral. Derfor er det vigtigt at vores nye kollega tænker og arbejder effektiv og sel…

Bo Kjeldsmark Automobiler A/S
Nyt Via Biler Mekaniker 1 2024
Indrykket 07. januar 2026
Tekniker til Via Biler A/S Toyota på Amager

Er du klar til at skrue op for karrieren som tekniker hos Via Biler Amager? Drømmer du om at arbejde med et af verdens stærkeste bilbrands og blive en del af en virksomhed, der pri…

Via Biler A/S - Toyota Amager
Nyt Peugeot Tekniker 2024
Indrykket 07. januar 2026
Peugeot Rødovre - Bo Kjeldsmark Automobiler A/S søger en dygtig mekaniker / montør til vores autoriserede Peugeot-værksted

Du skal være dygtig til reparation af person-, varebiler og klargøringer af nye biler. Det er vigtigt, at du kan lide at have travlt. Du skal kunne håndtere tekniske problemstillin…

Bo Kjeldsmark Automobiler A/S
Nyt Via Biler Mekaniker 3 2025
Indrykket 07. januar 2026
Tekniker til Via Biler A/S Toyota i Svendborg

Er du klar til at skrue op for karrieren som tekniker hos Via Biler Toyota Svendborg? Drømmer du om at arbejde med et af verdens stærkeste bilbrands og blive en del af en virksomhe…

Via Biler A/S - Toyota Svendborg
Nyt Super Dæk Service BOSCH Værksted 2 2025
Indrykket 07. januar 2026
Mekaniker søges til Super Dæk Service og Bosch Car Service Ikast

Hos Super Dæk Service og Bosch Car Service Ikast oplever vi en tilstrømning af nye kunder. Vi mangler hænder, så vi kan opretholde den gode service over for vores kunder. Vi søger…

Super Dæk Service - Ikast
Nyt Mercedes Benz Trucks Rød 2025
Indrykket 07. januar 2026
Lastbilsmekaniker til P. Christensen i Odense

Brænder du for at foretage service og reparationer af lastbiler, og ønsker du at blive en del af et bilhus med gode arbejdsforhold, hvor kvalitet er i højsæde? Så er du måske vores…

P. Christensen - Odense