Semler Mobility Booker Mand 2024

Servicerådgiver til Semler Mobility i Amager

Trives du i en udadvendt rolle, hvor du fungerer som bindeled mellem kunden og vores værksted? Så er du måske vores nye kollega!

Om jobbet

Din vigtigste opgave er at sikre gode kundeoplevelser og levere kundebetjening på et meget højt niveau, når kunden afleverer sin bil til service eller reparation. Du får en central, koordinerende rolle, hvor du arbejder sammen med kolleger og sikrer, at dagligdagen fungerer bedst muligt – både for kunder og team.

Dine arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Rådgivning af kunder om servicemuligheder, afdækning af behov og oprettelse af værkstedsordrer.
  • Vurdering af garantier og servicekontrakter, koordinering af aftaler og sikring af korrekt udførelse af reparationer.
  • Aktiv anbefaling af relevante tillægstjenester og reparationer, samt løbende kontakt med kunden gennem hele processen.
  • Kvalitetskontrol, fakturering og forberedelse af bilens udlevering.
  • Personlig rådgivning med fokus på langvarig kundeloyalitet og tilfredshed.

Om dig

Du er kendetegnet ved en kunde-, service- og samarbejdsorienteret arbejdsstil. Du er servicerådgiver, eller har en teknisk uddannelse med erhvervserfaring fra autobranchen. Du har flair for digitale tjenester og kommunikerer let med kunder – både digitalt og personligt.

Du arbejder struktureret, finder løsninger i fællesskab med andre og bevarer overblikket i forskellige situationer. Du trives med ansvar for vores kunder igennem alle processer, og giver gerne dine kolleger en ekstra hånd i en travl situation. Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort i kategori B.

Om os

Semler Mobility i Amager er en del af Semler Gruppen, som er landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT, CUPRA og Porsche. Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job i en spændende organisation, med dedikerede kolleger og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål. Hos os vil du opleve et stærkt team, der med respekt for kolleger og kunder går til opgaverne med et smil på læben.

Derudover tilbyder vi løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og mange andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

En leder som synes det skal være sjov at gå på arbejde, men samtidig mener at vi ikke er her for sjov. Der er en fri og afslappet omgangstone og humør er en vigtig del af vores daglig dag. For mig som leder er det vigtig, at vi trives som team og arbejder sammen mod forretningens mål, samtidig med at vi støtter hinanden og gør vores bedste, for at give vores kunder en god oplevelse. Du skal forvente, at når det går stærkt i forretningen, så går jeg gerne forrest og viser vejen.

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Du søger stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning”.

Ansøgninger behandles løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Nicholai Veng på tlf. 43 22 38 72.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Søg jobbet hos Semler Mobility Amager

Send ansøgning
Semler Gruppen Billede 2024
Servicerådgiver til Semler Mobility i Amager video
Semler
Arbejdsgiver
Semler Mobility Amager
Englandsvej 437
2770, Kastrup
Telefon: 32 47 90 00
Kontaktperson
Teamleder Nicholai Veng
Annonce ID: 23019
Ansøgningsfrist: 04. december 2025
Indrykket: 04. november 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Autocentralen Mekaniker Under Bil
Indrykket 24. november 2025
Montør / Nyvognsmekaniker søges til vores Volkswagen & Skoda værksted i Ishøj

Autocentralen Ishøj skal udvides - så det dygtige team på det mekaniske værksted søger nye kollegaer. Udover at sælge og servicere Volkswagen - er vi også autoriseret Škoda service…

Autocentralen A/S - Ishøj
Autohuset Vestergaard Mekaniker 2025
Indrykket 21. november 2025
Varevognsmekaniker til Autohuset Vestergaard i Kolding

Vil du arbejde på et større værksted, hvor kvalitet, udvikling og fællesskab er i fokus? Så har du nu muligheden for at blive en del af det stærke team på varevognsværkstedet hos A…

Autohuset Vestergaard A/S - Kolding
Ejner Hessel Serviceaftale 1 2024
Indrykket 21. november 2025
Værkfører til Renault og Mercedes-Benz personbiler hos Ejner Hessel i Ringsted

Har du det forkromede overblik, er du udadvendt og trives du samtidig med at have indflydelse og ansvar? Så er du måske Ejner Hessels nye Renault og Mercedes-Benz personbilsværkfør…

Ejner Hessel A/S - Ringsted
Autohuset Vestergaard Mekaniker Under Bil 1 2024
Indrykket 20. november 2025
Renault / Dacia mekaniker til Autohuset Vestergaard i Odense SV

Vil du arbejde på et førende værksted, hvor kvalitet, udvikling og fællesskab er i fokus? Hos Autohuset Vestergaard i Odense SV bliver du en del af et stærkt team, der værdsætter h…

Autohuset Vestergaard A/S - Odense SV
Krogsgaard-Jensen Pylon
Indrykket 19. november 2025
Mekaniker søges til vores bilglade team i København N

Er du typen, der får et lille smil på læben, når du åbner motorhjelmen? Og trives du bedst i et ungt, energisk team, hvor der både er plads til grin og gåpåmod? Så er det måske dig…

Krogsgaard-Jensen A/S - København N
Audi Service 2024 6
Indrykket 19. november 2025
Servicerådgiver til Audi Amager - en del af Semler Mobility

Trives du i en udadvendt rolle, hvor du fungerer som bindeled mellem kunden og vores værksted? Så er du måske vores nye kollega! Om jobbet Din vigtigste opgave er at sikre gode kun…

Audi Amager - En del af Semler Mobility