Audi Servicerådgiver 2 pers 2026

Servicerådgiverelev søges til Audi Fredericia - En del af Semler Mobility

Har du en passion for biler og en drøm om at arbejde med kundekontakt og service i bilbranchen? Vi tilbyder en elevplads i Danmarks største bilkoncern med dedikerede kolleger og gode muligheder for at udvikling. Hvis det lyder interessant, så læs endelig videre.

Du bliver en del af et team bestående af 10 medarbejdere. De har ansvaret for at indfri kundernes forventninger og behov, når bilen skal til service eller sælges og sikrer en 5-stjernet kundeoplevelse – hver gang.

Dine opgaver

Du bliver naturligvis oplært i alle processer, systemer mv. så du er helt tryg og kan forvente at blive super skarp på følgende opgaver, som du bl.a. skal varetage:

Planlægning og booking af servicetider:

Du vil hjælpe vores kunder med at finde de mest passende tidspunkter for deres serviceaftaler, tage højde for deres individuelle behov og sikre, at værkstedets kapacitet udnyttes optimalt.

Modtagelse af bestillinger og henvendelser:

Du tager imod og håndterer kundernes forespørgsler, både telefonisk og personligt. Dette inkluderer at besvare spørgsmål, tage imod bestillinger og sikre, at kundernes behov bliver mødt hurtigt og professionelt.

Kundepleje:

Du vil aktivt arbejde på at opbygge og vedligeholde stærke relationer med vores kunder, sikre deres tilfredshed og loyalitet ved at levere enestående service og opfølgning.

Forberedelse af biludlevering:

Du vil forberede bilerne til udlevering til kunderne, herunder at sikre, at alle nødvendige dokumenter er klar, og at bilen er i perfekt stand, når kunden henter den.

Det er vigtigt, at du har et stort servicegen og elsker at tale med mange mennesker i løbet af dagen, da du vil tage imod vores kunder. Det er altafgørende, at du ønsker at levere den absolut bedste kundeservice og kvalitet til vores kunder hver dag, og synes det er fedt, at have ansvar.

Uddannelsesforløbet

Som vores nye elev vil du igennem det to-årige forløb gennemføre handelsuddannelsen med brancheretning AUTO samtidig med, at du bliver certificeret inden for Audi. I løbet af din uddannelse vil du veksle mellem at deltage i undervisning på Business College Syd sammen med andre handelselever fra Semler Gruppen og være i erhvervsfaglig praktik, hvor du er koblet til Audi Fredericia.

Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til gældende overenskomst.

Hvem er du?

Du har ambitioner og vil gerne lære nye ting, har gåpåmod og evner at strukturere din tid i forhold til dine arbejdsopgaver. Vi foretrækker, at du som person er udadvendt og er omstillingsparat mht. daglige opgaver. Du trives med at tage ansvar, og du tager selv initiativ til at søge nye opgaver.

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med kundeservice
  • Et stort personligt drive og er fleksibel
  • Positiv udstråling til dine omgivelser
  • God talforståelse
  • Kørekort

Du har en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført EUX, HHX eller HTX/STX/HF (suppleret med 5 ugers grundforløb).

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Jeg tror på åben og ærlig kommunikation. Du kan forvente, at jeg altid vil være transparent og ærlig i vores samarbejde. Vi har en flad struktur, hvor alles stemmer bliver hørt. Jeg værdsætter dine input og ideer, og jeg tror på, at vi sammen kan skabe de bedste løsninger. Din trivsel er vigtig for mig. Jeg arbejder aktivt for at skabe et arbejdsmiljø, hvor du føler dig værdsat og støttet, både professionelt og personligt.

Din nye arbejdsplads

Vi er en del af Semler Gruppen, landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, herunder Volkswagen, Audi, Škoda, SEAT, CUPRA og Porsche. Som landets største bilaktør og landbrugets sikre samarbejdspartner driver vi nutidens løsninger inden for mobilitet.

Lyder dette som noget for dig?

Så vil vi se frem til at læse din ansøgning. Vi indkalder løbende kandidater til samtaler, så søg gerne allerede i dag.

Husk at uploade CV, samt andre relevante dokumenter - som f.eks. karakterer, udtalelser og dokumentation for at din uddannelsesmæssige baggrund giver adgang til at starte som handelselev.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Servicechef Carsten Guldfeldt Christensen på carch@audi.dk eller tlf. 2381 1532.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg jobbet hos Audi Fredericia - En del af Semler Mobility

Send ansøgning
Audi Service 2024 5
Servicerådgiverelev søges til Audi Fredericia - En del af Semler Mobility video
Semler Mobility
Arbejdsgiver
Audi Fredericia - En del af Semler Mobility
Kongens Kvarter 32
7000, Fredericia
Telefon: 70 70 10 25
Kontaktperson
Servicechef Carsten Guldfeldt Christensen
Annonce ID: 23932
Indrykket: 19. februar 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Bayern Autogroup Sælger Rådgiver  4 Personer 2024
Indrykket 10. marts 2026
Eftermarkedselev til Bayern AutoGroup i Aalborg

Vil du kickstarte din karriere i en professionel koncern og lære af de bedste? Vil du være en del af en eksklusiv BMW & MINI forhandlerkæde og medvirke til at sikre fremtidens…

Bayern AutoGroup A/S - Aalborg
Bjarne Nielsen Div
Indrykket 05. marts 2026
Bliv salgstrainee: Skal du være med på vores vækstrejse hos Bjarne Nielsen i Birkerød?

Vi har succes, og derfor søger vi nu en ny salgstrainee til vores hold hos Bjarne Nielsen i Birkerød. I vores bilhus får du en unik mulighed for at blive en del af et engageret tea…

Bjarne Nielsen A/S - Birkerød
Ejner Hessel Karina Reservedele 2024
Indrykket 03. marts 2026
Handelselev med speciale i reservedele og logistik søges til Ejner Hessel i Viborg

Drømmer du om en karriere i en branche i rivende udvikling, hvor din rolle bliver central og vigtig? Hos Ejner Hessel får du chancen for at arbejde med indkøb, logistik og ekspedit…

Ejner Hessel A/S - Viborg
Bjarne Nielsen Kvindelig Salgsrådgiver 2024
Indrykket 03. marts 2026
Bliv salgstrainee: Skal du være med på vores vækstrejse hos Bjarne Nielsen i Birkerød?

Vi har succes, og derfor søger vi nu en ny salgstrainee til vores hold hos Bjarne Nielsen i Birkerød I vores bilhus får du en unik mulighed for at blive en del af et engageret team…

Bjarne Nielsen A/S - Birkerød
Semler Fleet Logistics Tablet 2024
Indrykket 25. februar 2026
Reservedelsrådgiverelev til Semler Mobility i Glostrup

Drømmer du om at få en elevplads, hvor du både skal arbejde med teknik, logistik samt administrative opgaver i et moderne bilhus? – Så er denne læreplads lige noget for dig! Du kan…

Semler Mobility Glostrup
Bjarne Nielsen Div
Indrykket 25. februar 2026
Bliv salgstrainee: Skal du være med på vores vækstrejse hos Bjarne Nielsen i Hillerød?

Vi har succes, og derfor søger vi nu en ny salgstrainee til vores hold. I vores bilhus får du en unik mulighed for at blive en del af et engageret team, der brænder for at sælge bi…

Bjarne Nielsen A/S - Hillerød