Semler Weekendhjælper Sælger 2025

Servicerådgiverelev søges til Semler Mobility Risskov

Er du klar til en elevplads, hvor du ikke bare lærer ét job – men får et unikt indblik i hele forretningen?

Som servicerådgiverelev hos Semler Mobility i Risskov bliver du en del af et rotationsforløb på tværs af tre centrale afdelinger. Det giver dig en sjælden mulighed for at forstå, hvordan de enkelte afdelinger samarbejder om at skabe den bedste kundeoplevelse. Du får med andre ord et stærkt fundament for din fremtidige karriere i Danmarks største bilkoncern.

Om elevpladsen

I løbet af din elevtid kommer du til at rotere mellem tre afdelinger, som hver giver dig vigtig viden om vores drift og samarbejde. Rotationen giver dig et bredt indblik i vores forretning og en stærk forståelse af, hvordan afdelingerne spiller sammen. Når din elevtid nærmer sig sin afslutning, tager du og din leder en dialog om, hvilken afdeling der er det bedste match for dig og dine styrker.

Du bliver tilknyttet følgende afdelinger:

  • Mekanisk værksted — Du lærer at modtage kunder, afdække behov, planlægge og booke tider samt følge op på sager. Du får indsigt i, hvordan service- og reparationsopgaver håndteres i praksis, og hvordan du sikrer en god kundeoplevelse fra start til slut.
  • Pladeværksted — Du får indblik i hele skadesprocessen: kundedialog, planlægning, koordinering og aflevering. Du lærer at holde overblik og kommunikere tydeligt, når flere parter og deadlines skal gå op.
  • Reservedelslageret — Du får forståelse for reservedelsflowet og lærer, hvordan korrekt bestilling og rettidig levering er afgørende for effektiv drift på værkstedet. Du får erfaring med struktur, systematik og samarbejde på tværs.

Derfor er det vigtigt, at du trives med kundekontakt, er serviceminded og har lyst til at tale med mange forskellige mennesker i løbet af dagen. Dit engagement skal komme af ønsket om at give kunderne en god oplevelse – hver gang.

Uddannelsesforløbet

Som vores nye elev vil du gennem det toårige forløb gennemføre handelsuddannelsen med brancheretning AUTO, samtidig med at du bliver certificeret inden for et af vores mærker. I løbet af din uddannelse vil du veksle mellem undervisning på Business College Syd og i erhvervsfaglig praktik hos Semler Mobility i Risskov.

Opstart på uddannelsen er den 1. september 2026, hvor du bliver en del af vores ’Semler hold’ og følges med elever fra hele koncernen.

Du vil under hele uddannelsen modtage løn i henhold til overenskomst. Du kan læse mere om at være elev hos os her: https://semler.dk/da/karriere/bliv-elev/

Om dig

Du brænder for at lære nye ting, har gåpåmod og evner at strukturere din tid i forhold til dine opgaver. Du er udadvendt, ansvarlig og tager selv initiativ til at opsøge nye opgaver. Derudover er du serviceminded og udviser en professionel adfærd over for både kunder og kolleger.

Vi forestiller os desuden, at du har:

  • Erfaring med kundeservice - en fordel, men ikke et krav
  • God talforståelse
  • Kørekort

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som EUX (til handelsuddannelsen), EUD (grundforløb 2), HTX/STX/HF (suppleret med 5 ugers grundforløb) eller HHX.

Om os

Semler Mobility i Risskov er en del af Semler Gruppen, landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, herunder Volkswagen, Audi, Škoda, SEAT, CUPRA og Porsche. Som landets største bilaktør og landbrugets sikre samarbejdspartner driver vi nutidens løsninger inden for mobilitet.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Jeg prioriterer åben og ærlig kommunikation. Det er vigtigt for mig, at vi har en god arbejdsplads. Og tror på, at sammen er vi stærkest, derfor arbejder jeg for at skabe et stærkt og samarbejdende team, hvor holdånden og vinderkulturen er i højsædet.

Lyder dette som noget for dig?

Så tøv ikke med at sende din ansøgning til os allerede i dag via linket "Send ansøgning". Ansøgninger behandles løbende. Tiltrædelse er efter nærmere aftale.

Husk at uploade CV, samt andre relevante dokumenter - som f.eks. karakterer, udtalelser og dokumentation for at din uddannelsesmæssige baggrund giver adgang til at starte som handelselev.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Servicechef Michael Glad Jørgensen på migj@semlermobility.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Reservedele 1 Istock 2025
Servicerådgiverelev søges til Semler Mobility Risskov video
Semler
Arbejdsgiver
Semler Mobility Risskov
Ravnsøvej 5
8240, Risskov
Telefon: 87 41 85 00
Kontaktperson
Servicechef Michael Glad Jørgensen
Annonce ID: 24131
Ansøgningsfrist: Udløbet
Del jobopslag
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

Nyeste relaterede jobs

Ejner Hessel Katrine På Værkstedet 2024
Indrykket 22. april 2026
Mekanikerlærling til Mercedes-Benz personbiler hos Ejner Hessel i Thisted

Vi søger en dygtig mekanikerlærling til personvognsværksted, der er autoriseret værksted for Mercedes-Benz personbiler. Hvert år uddanner vi mange unge mennesker. På nuværende tids…

Ejner Hessel A/S - Thisted
Ejner Hessel Mekaniker Pladesmed
Indrykket 22. april 2026
Handelselev til vores eftermarked hos Ejner Hessel i Thisted

Vi søger en engageret eftermarkedselev tilknyttet vores indskrivning på Mercedes-Benz person-, vare- og lastbiler i Thisted - gerne med opstart snarest muligt, men vi venter naturl…

Ejner Hessel A/S - Thisted
Reservedele 2 Istock 2025
Indrykket 22. april 2026
Servicerådgiver-Trainee søges til en fantastisk spændende uddannelse hos Bilhuset Allerød

Vi har travlt og søger derfor en servicerådgiver-trainee, som vil arbejde med nogle af branchens bedste mærker og de nyeste teknologier, og som vil være del af en arbejdsplads, hvo…

Bilhuset Allerød
Autos.Dk Udstilling
Indrykket 21. april 2026
Vi søger: Juniorsælger / Bilsælger-trainee med digitale skills til Autos.dk i Silkeborg

Hos Autos.dk søger vi lige nu den helt rette Trainee / Juniorsælger til vores forretning i Silkeborg. Er du superskarp i den digitale og grafiske verden, og har samtidig en stor in…

Autos.dk A/S
Semler Mobility Sælger 2025
Indrykket 20. april 2026
Salgsrådgiverelev til SKODA Hillerød - en del af Semler Mobility

Har du en forkærlighed for biler og en passion for salg? Og har du lyst til at tage din handelsuddannelse hos os og at kickstarte din karriere i Danmarks største bilkoncern? Hvis d…

Semler Mobility Hillerød
Kofoed Og Thomsen Udstilling 2025
Indrykket 16. april 2026
Salgstrainee søges til Kofoed & Thomsen A/S i Hillerød

Er du passioneret for biler og ønsker at være en del af en virksomhed i vækst? Hos Kofoed & Thomsen A/S, en bilforhandler med fokus på lettere brugte elbiler samt autoriseret f…

Kofoed & Thomsen A/S