
Servicerådgiverelev til Semler Mobility i Ringsted
Har du lyst til at blive en del af en stor koncern med dedikerede kolleger og gode muligheder for at udvikle dig i dit arbejde? Søger du en elevplads med varierende opgaver, et godt socialt arbejdsmiljø og spændende muligheder? Så læs videre herunder.
Jobbet som servicerådgiverelev
Du bliver en del af vores servicerådgiverteam, som har ansvaret for at indfri kundernes forventninger og behov, når bilen bliver indleveret på værkstedet.
Du vil blandt andet varetage opgaver såsom at planlægge og booke tider, fakturering, tage imod bestillinger og andre henvendelser fra vores kunder.
Det er derfor vigtigt, at du har et stort servicegen og elsker at tale med mange mennesker i løbet af en dag. Det er altafgørende, at dit drive og motivation kommer af at give den absolut bedste kundeoplevelse – hver dag.
Uddannelsesforløbet
Som vores nye elev vil du igennem det to-årige forløb gennemføre handelsuddannelsen med brancheretning AUTO samtidig med, at du bliver certificeret inden for vores mærker.
I løbet af din uddannelse vil du veksle mellem at deltage i undervisning på Business College Syd sammen med andre handelselever fra Semler Gruppen og være i erhvervsfaglig praktik, hvor du er koblet til Semler Mobility Ringsted.
Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til gældende overenskomst.
Vores nye elev
Du brænder for at lære nye ting, har gåpåmod og evner at strukturere din tid i forhold til dine arbejdsopgaver. Vi foretrækker, at du som person er udadvendt og er omstillingsparat mht. daglige opgaver.
Du trives med at tage ansvar, og du tager selv initiativ til at søge nye opgaver.
Vi forestiller os, at du har:
- Erfaring med kundeservice
- Et stort personligt drive og er fleksibel
- Positiv udstråling til dine omgivelser
- God talforståelse
- Kørekort
Du har en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført EUX, HHX eller HTX / STX / HF (suppleret med 5 ugers grundforløb).
Din rejse hos os
Semler Mobility i Ringsted er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største koncern indenfor bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import, salg og service af biler.
Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT, CUPRA, Porsche samt andre Premium mærker.
Vi har et positivt arbejdsmiljø, hvor grin og en målrettet indsats går i hånd i hånd. Vi værdsætter tæt samarbejde og imødekommende kommunikation, og du vil derfor blive en del af et dygtigt og sammentømret servicerådgiverteam.
Lyder dette som noget for dig?
Hvis du har lyst til at blive vores nye elev, så tøv ikke med at sende os din ansøgning via ”Send ansøgning”.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Martin Nielsen på tlf. 21 13 89 10.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Din vej. Fælles fremtid
Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.
At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.
Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.
Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.
Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.
Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.
Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.
Søg jobbet hos Semler Mobility Ringsted
Send ansøgning
