Semler Premium Servicerådgiver Porsche

Skadescenterchef søges til Porsche Center København

Er du en erfaren leder fra bilbranchen med solid forretningsforståelse, og trives du samtidig i en vigtig nøglefunktion på skadescenteret, hvor vi lever af kvalitetsarbejde og at yde høj kundeservice? Så er du måske vores nye kollega i ledelsesteamet hos Porsche Center København.

Med reference til Servicechefen kommer du til at stå i spidsen for et skadescenter, hvor vi arbejder med biler af absolut højeste kvalitet. Du kan sikre optimal drift via effektiv planlægning, samarbejde og daglig trivsel og har det overordnede ansvar for skadecenteret.

Tag ansvar for et topmoderne skadescenter

Som vores nye skadecenterchef får du ansvaret for at lede et team på 8 dedikerede medarbejdere. Dette indebærer at planlægge og organisere de daglige aktiviteter for at sikre en effektiv drift samt drive et velfungerende skadescenter med et godt og positivt arbejdsmiljø. Du er en leder, der evner at have det store overblik og går til opgaven på en ordentlig og struktureret måde med fokus på at udvikle samt sikre høj motivation og trivsel i hverdagen.

Desuden vil du i løbet af en typisk arbejdsdag sikre, at den daglige drift kører godt, samt håndteringen af akutte problemstillinger. Dette vil sikre et skadescenter, der fungerer optimalt og opretholder et professionelt arbejdsmiljø.

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring fra bilbranchen på ledelsesniveau og har udviklet solide ledelseskompetencer samt en forretningsforståelse, som du anvender i dit daglige strategiske arbejde. Der lægges i stillingen stor vægt på synlig ledelse, udvikling og motivation af afdelingens medarbejdere samt din evne til at skabe resultater og sætte en klar retning for afdelingen.

Det er vigtigt for os, at du forstår nødvendigheden i at sætte en ære i at give de gode kundeoplevelser og kan hjælpe dine kolleger med at opnå målsætningerne. Denne indstilling bunder bl.a. i din naturlige orientering mod kvalitet og resultater samt din evne til at eksekvere og træffe beslutninger. I din ledelse formår du at aflevere dine budskaber på en klar og konsekvent vis, mens du har en positiv og motiverende attitude. Du er hurtig til at skabe gode relationer til dine medarbejdere og kan skabe et trygt miljø.

Vi forventer desuden, at:

  • Du er hurtig til at skabe gode relationer til dine medarbejdere og kan skabe et trygt miljø
  • Du Motiveres af udvikling – både hvad angår forretningen, men også medarbejdere.
  • Du har forståelse for vigtigheden af en effektiv værkstedsproduktion og økonomi.
  • Du lever op til vores værdier, som er: Ordentlig, Dedikeret, Nytænkende og Glimt i øjet
  • Har kendskab til forsikringsbetingelser i forbindelse med skader
  • Kendskab til Autocore, RentLog, ElsaPro etc. er en fordel, men ikke et krav.
  • Har kendskab til Forsi, men du behøver ikke være superbruger.

Om os

Porsche Center København er en del af Semler Gruppen, der har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler og består af mere end 3.000 medarbejdere. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet. Det kræver, at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Hos os kan du forvente et spændende fagligt miljø, godt samarbejde med dygtige kolleger og en stejl udviklingskurve.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Som din leder og kollega kan du forvente et højt ambitionsniveau, høje kvalitetskrav, men også alt den støtte og sparring, der måtte være brug for.
Jeg tror på nærværende ledelse via kommunikation, transparens og inklusion.
Mit fokus er meget på udvikling, både af forretningen og dens ansatte, dette skal også stå højt på din motivationsliste.
Arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel er en forudsætning for at skabe resultater. Jeg tror på, at dette skabes igennem tydelighed samt det at sætte en klar retning med klare målsætninger.

Vil du være med i teamet?

Vi ser frem til at læse din ansøgning. Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne hurtigst muligt via linket "Send ansøgning"

Tiltrædelse er efter nærmere aftale. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Servicechef Morten Pey på telefon 2134 0120.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Porsche Kbh Facade
Skadescenterchef søges til Porsche Center København video
porsche.jpg
Arbejdsgiver
Porsche Center København
Banevingen 6
2200, København N
Telefon: 46 911 911
Kontaktperson
Morten Pey
Annonce ID: 21337
Ansøgningsfrist: Udløbet
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Ejner Hessel Pladeværksted 2 2024
Indrykket 21. marts 2025
Karrosseritekniker til Ejner Hessel i Slagelse

Er du udlært karrosseritekniker, er du selvstændig og trives du i frihed under ansvar? Måske du lige nu går i en lignende stilling på Vestsjælland og har mod på en ny, spændende ud…

Ejner Hessel A/S - Slagelse
Terminalen Taastrup Øtoftegaardsvej
Indrykket 17. marts 2025
Pladesmed / Karosseritekniker søges til Terminalen Taastrup

Har du lyst til at blive del af en forhandlerkædemed fokus på gode værdier og samtidig blive en del af et stærkt team, hvor du gennem fagligt håndværk og solidt samarbejde vil bidr…

Terminalen Taastrup
Klargoring05
Indrykket 12. marts 2025
Karrosseritekniker / Pladesmed søges hurtigst muligt til et rigtigt godt job hos Morten Damgaard Auto i Køge

Vi har travlt og søger derfor en dygtig Karrosseritekniker / Pladesmed, der kan arbejde selvstændigt og har gå-på-mod. Vi servicerer og reparerer personbiler og varevogne på vores…

Morten Damgaard Auto
Semler Mobility Tekniker Mekaniker 2024
Indrykket 11. marts 2025
Tekniker / Automontør til Semler Mobility Skadecenter på Amager

Vil du være en del af et fagligt stærkt og serviceminded team og arbejde med nogle af bilbranchens bedste mærker og nyeste teknologier? Så er du måske vores nye kollega på vores pl…

Semler Mobility Amager
Terminalen Sælger Telefon 2024
Indrykket 10. marts 2025
Skadeschef søges til Terminalen A/S i Taastrup

Brænder du for ledelse og har du flair for at yde ekstraordinær kundeservice? Vil du have ansvaret for styringen af den daglige drift i skadecenteret hos én af autobranchens store…

Terminalen Taastrup
Via Biler Mekaniker 1 2024
Indrykket 04. marts 2025
Pladesmed til Via Biler A/S i Aarhus Syd

På rette vej med Via Biler. Bliv en del af Via Biler, hvor vi søger en dygtig pladesmed! Er du uddannet pladesmed og klar til nye udfordringer? Hos Via Biler i Aarhus Syd søger vi…

Via Biler A/S - Aarhus Syd