Skadeschef til Skorstensgaard i Odense
Kan du kombinere faglig stolthed, struktur og kundeservice med ansvar for den daglige drift af et pladeværksted?
Trives du med at have overblik over flere skadesager på én gang og samtidig sikre, at både kunder og kolleger oplever et højt serviceniveau?
Så er det måske dig, vi leder efter som skadeschef hos Skorstensgaard i Odense.
Som skadeschef bliver du en central del af den daglige drift på vores pladeværksted. Du får ansvar for at koordinere skadesforløb fra indskrivning til aflevering og bliver et vigtigt bindeled mellem kunder, pladesmede, værkstedet, taksatorer og forsikringsselskaber.
Du får en varieret hverdag, hvor du både er tæt på den daglige produktion og har ansvar for planlægning, kvalitet, kundekontakt og opfølgning på skadesager.
Dine primære opgaver vil blandt andet være:
- Planlægning og koordinering af den daglige drift på pladeværkstedet.
- Modtagelse og håndtering af skadesager fra indskrivning til færdig reparation.
- Kontakt og dialog med kunder, forsikringsselskaber og taksatorer.
- Koordinering af arbejdet mellem pladesmede og øvrige samarbejdspartnere.
- Opfølgning på skadesager, deadlines og kvalitet.
- Udarbejdelse og opfølgning på tilbud, takseringer og fakturering.
- Faglig sparring og support til kolleger på pladeværkstedet.
- Samarbejde tæt med afdelingschefen om den daglige drift og udvikling af afdelingen.
Du bliver en del af et etableret og velfungerende værksted, hvor samarbejde, kvalitet, ordentlighed og god kundeservice er i fokus.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet pladesmed, mekaniker eller har en tilsvarende relevant autobranchefaglig baggrund.
- Har erfaring fra et pladeværksted og gerne med taksering af forsikringsskader.
- Har forståelse for skadestyring, taksering og reparationsprocesser.
- Har B-kørekort.
- Trives i en travl hverdag, hvor der ofte er mange sager og deadlines at holde styr på.
- Arbejder struktureret og selvstændigt og formår at bevare overblikket.
- Er god til at kommunikere med både kunder, kolleger, taksatorer og samarbejdspartnere.
- Har blik for kvalitet og økonomi uden at gå på kompromis med kundeservicen.
- Er en naturlig holdspiller, som gerne hjælper kolleger og tager ansvar, når der er behov for det.
Det vigtigste er ikke nødvendigvis, at du kan det hele fra første dag. Har du den rette faglige baggrund, erfaring og lyst til at tage ansvar, sørger vi for den nødvendige oplæring.
Hvad tilbyder vi dig?
- Gode arbejdsforhold i et uformelt arbejdsmiljø med en fri omgangstone.
- En central rolle i den daglige drift af vores pladeværksted i Odense.
- En alsidig hverdag med ansvar, kundekontakt og faglige udfordringer.
- Løn efter kvalifikationer samt fritvalgsordning.
- Sundhedssikring, pensionsordning og overenskomst.
Om Skorstensgaard - en del af Nic. Christiansen Gruppen
Hos Skorstensgaard sætter vi en ære i at levere kvalitet, gennemsigtighed og prisvenlige løsninger til vores kunder. Vi er kendt for vores dedikerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at give kunderne en god oplevelse.
Som autoriseret BYD-forhandler er vi samtidig en del af den grønne omstilling i autobranchen, hvor vi med stolthed repræsenterer et af verdens innovative elbilmærker.
Du bliver desuden en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende aktør i den nordiske autobranche med mere end 1.600 medarbejdere.
Vores værdier - ordentlighed, ambition, sammenhold og passion - lever lokalt og udleves hver dag. Det kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften bag vores succes.
Vil du lære endnu mere om vores kolleger og om, hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People - og LinkedIn
Vil du med på holdet?
Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende, og tiltrædelse sker efter nærmere aftale.
Lyder dette som noget for dig, eller har du spørgsmål til stillingen?
Så kontakt værkstedschef Jonas Tønder på tlf. 72 16 17 60
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om os
Skorstensgaard er en landsdækkende friværkstedskæde med 17 værksteder fordelt over hele landet, hvoraf vi er autoriseret på 9 værksteder med mærket BYD. Vi driver professionelle bilværksteder med fokus på kvalitet, ordentlighed og gennemsigtighed i vores arbejde. Hverdagen på værkstederne er præget af faglighed, struktur og en uformel tone, hvor der lægges vægt på at levere solidt håndværk og en god oplevelse – både for kunder og medarbejdere.