Semler Mobility Servicerådgiver 2026

Skoda Ekspert til Semler Mobility i Risskov

Vil du være blandt de første til at præsentere den nyeste teknologi i bilbranchen? Kan du skabe begejstring og brænder du for at levere 5-stjernede kundeoplevelser, der gør en forskel? Så er denne stilling som skabt til dig!

Om stillingen

Du bliver en vigtig del af vores dedikerede salgsteam, som består af fire Skoda-salgsrådgivere, og som Skoda-ekspert får du en central rolle i at skabe interesse for både den avancerede teknologi og det ikoniske Skoda‑brand. Du bliver den betroede person, som kunderne henvender sig til for at få vejledning og råd om vores biler, og især om vores innovative digitale tjenester.

Det er dig, der sætter scenen for, at udleveringen af kundernes nye bil bliver en ganske særlig oplevelse, de vil tænke tilbage på med glæde. For os er det altafgørende, at kunderne føler sig trygge, velinformerede og begejstrede, når de kører afsted i deres nye Skoda.

Evnen til at skabe ekstraordinære gode oplevelser og opbygge stærke relationer med kunderne er nøglen til succes i denne rolle. Du vil arbejde tæt sammen med engagerede kollegaer på tværs af huset for at sikre, at hver eneste kunde forlader os med et stort smil.

Om dig

Din vigtigste opgave er at begejstre, skabe tillid og sikre, at kunderne får en helt fantastisk oplevelse, når de afhenter deres nye Skoda. Det kræver, at du er stærk i din kommunikation og kan formidle ny teknologi på en letforståelig måde til mange forskellige typer kunder.

Du bliver et afgørende go-to point for flere af vores afdelinger, når vi sammen arbejder for at imødekomme kundernes behov. Derfor er det essentielt, at du er serviceminded og trives i et dynamisk miljø, hvor to dage sjældent er ens. Erfaring fra bilbranchen er ikke et krav, det vigtigste er, at du er motiveret, nysgerrig på Skoda produkter og har en oprigtig interesse for at sætte kunden i centrum.

Danmarks største bilkoncern

Semler Mobility i Risskov er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import, salg og service af biler. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT, CUPRA og Porsche samt andre Premium mærker. Vi har et positivt arbejdsmiljø, hvor grin og en målrettet indsats går hånd i hånd. – Vi værdsætter tæt samarbejde og imødekommende kommunikation, og du vil derfor blive en del af et dygtigt ekspertteam.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og mange andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Som din leder og kollega kan du forvente en engageret og støttende tilgang, hvor jeg prioriterer både teamets og den enkeltes udvikling. Jeg tror på åben kommunikation og et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig hørt og værdsat. Sammen vil vi sætte klare mål og arbejde målrettet for at opnå dem, samtidig med at vi fejrer vores succeser undervejs.

Lyder dette som noget for sig?

Søg venligst stillingen via linket ”Send ansøgning”. Vi behandler ansøgningerne løbende, så skynd dig og søg allerede i dag.

Tiltrædelse er 1. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Andreas Stoklund Thomsen på tlf. 51 70 29 26.

Er du klar til at tage udfordringen op og blive en del af vores passionerede Skoda-team?

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Skoda Enyaq Hvid 2 2025
Skoda Ekspert til Semler Mobility i Risskov video
Semler
Arbejdsgiver
Semler Mobility Risskov
Ravnsøvej 5
8240, Risskov
Telefon: 87 41 85 00
Kontaktperson
Salgschef Andreas Stoklund Thomsen
Annonce ID: 24741
Ansøgningsfrist: Udløbet
Del jobopslag
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

Nyeste relaterede jobs

Nyt Bilhuset Silkeborg 2 Biler I Klargøringshal
Indrykket 16. juli 2026
Bilsælger søges til et spændende job hos Bilhuset Silkeborg

Grundet travlhed søger vi en fleksibel og engageret sælger til vores salgsteam. Vi tilbyder: En varieret arbejdsdag i et spændende og anderledes bilhus. Hos os vil du få bilfaget…

Bilhuset Silkeborg
Nyt Henrik Wessel Tastatur
Indrykket 16. juli 2026
Ambitiøs Salgskonsulent til Henrik Wessel på Amager

Er du effektiv og resultatsøgende? Vi har brug for en målrettet og charmerende salgskonsulent til vores salgsafdeling på Amager. Har du erfaring fra lignende job eller anden branch…

Henrik Wessel AS - Amager
Nyt Skoda Enyaq IV 2025
Indrykket 15. juli 2026
Salgsrådgiver til Skoda Amager - en del af Semler Mobility

Vil du være en del af vores professionelle salgsteam, og kan du se dig selv i en fremtid som salgsrådgiver for et af de mest innovative bilmærker i verden? Så er du måske vores nye…

Semler Mobility Amager
Nyt Salgsafd. 8 Istock 2026
Indrykket 15. juli 2026
Vi søger en erfaren Salgskonsulent til vores bilhus hos Gunner Due Biler A/S i Køge

Har du erfaring med salg og opkøb af nye og brugte biler? Så er det måske dig, vi søger hos Gunner Due Biler A/S i Køge. Vi søger en skarp salgskonsulent, der kan være med til at s…

Nielsen Car Group A/S - Gunner Due Biler Køge
Terminalen Sælger
Indrykket 10. juli 2026
Salgskonsulent Ford søges til Terminalen Amager

Brænder du for bilsalg, kunderådgivning i topklasse og stærke relationer? Vil du være en del af et ambitiøst team med høj faglighed og et stærkt kollegaskab? Så har vi en spændende…

Terminalen Amager
Bjarne Nielsen Slagelse Facade 2026
Indrykket 10. juli 2026
Vil du have en karriere i bilbranchen? Vi søger fremtidens bilsælger til Bjarne Nielsen i Slagelse

Drømmer du om at bygge en karriere, hvor du kan udvikle dig, skabe resultater og gøre en forskel for kunderne? Så er det måske dig, vi søger som junior sælger hos Bjarne Nielsen i…

Bjarne Nielsen A/S - Slagelse