Nic. Christiansen Gruppen Kontor Kolding 2025

Specialist til Regulatory Reporting hos Nic. Christiansen Gruppen i Kolding

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem teknik, lovgivning og internationale samarbejder? Ønsker du at spille en central rolle i Nic. Christiansen gruppens Regulatory Reporting afdeling og i samarbejdet med forhandlere, opbyggere og myndigheder?

Så søger vi en specialist til homologering og myndighedskrav til vores team i Kolding!

Din rolle er at sikre, at vores biler lever op til gældende regler og kan godkendes til det danske marked. Har du ikke arbejdet med homologering før, sørger vi for at klæde dig godt på, det vigtigste er, at du trives med struktur, har en teknisk interesse og kan sætte dig ind i komplekse krav.

Det bliver du en del af

Du vil få en varieret hverdag med både operationelle opgaver og udvikling, hvor du arbejder tæt sammen med både interne kolleger i NCG og eksterne interessenter.

Som vores nye specialist bliver du en nøgleperson i at sikre, at vi til en hver tid er orienteret om typegodkendelser, tekniske forskrifter og dialog med relevante myndigheder. Samtidig vil du være med til at styrke og udvikle samarbejdet med eksterne partnere som forhandlere og opbyggere, og sikre at vi leverer dokumentation i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Dine opgaver er:

  • Daglig drift i forbindelse med udarbejdelse af erklæringer og dokumentation til forhandlere og opbyggere
  • Sikre korrekt dokumentation og opfølgning i henhold til gældende EU- og nationale regler
  • Være kontaktperson for kunder, forhandlere og opbyggere i tekniske og regulatoriske spørgsmål
  • Deltage i strategiske projekter, som sikrer overensstemmelse og udvikling af samarbejdsrelationer
  • Følge udviklingen i lovgivning og standarder inden for køretøjer og opbygning

Din baggrund og profil

Vi leder efter en profil, der har et par års erfaring med sig og som trives i en rolle, hvor struktur og overblik er afgørende. Du kan komme fra flere retninger - måske er du maskinmester, teknolog eller har arbejdet med teknisk koordinering, kvalitet eller som PTA. Det vigtigste er ikke din præcise titel, men at du kan arbejde systematisk med dokumentation og krav. Har du erfaring med compliance, regulering eller standarder, er det en fordel, og kendskab til bilindustrien eller homologering er naturligvis et plus, men ikke et krav.

Som person er du typen, der får tingene til at hænge sammen. Du arbejder struktureret, har blik for detaljen og trives med at koordinere og kommunikere på tværs af forskellige interessenter, både teknikere og ikke-teknikere. Samtidig er du komfortabel med både dansk og engelsk i en hverdag, hvor samarbejdet ofte går på tværs af landegrænser.

Hos os får du mere end et job

Vi tilbyder dig et arbejdsliv, hvor du kan kombinere din sans for struktur og detaljer med en rolle, der har direkte betydning for, at vores biler kan godkendes korrekt på det danske marked. Du bliver en central del af arbejdet med at sikre, at krav og processer omkring homologering bliver håndteret rigtigt. Det betyder blandt andet:

  • Et stærkt samarbejde på tværs af organisationen
  • Muligheden for at arbejde med et specialiseret fagområde med stor betydning for forretningen
  • En moderne arbejdsplads i Kolding med gode rammer
  • Attraktive vilkår, herunder sundhedsforsikring, medarbejderrabatter og sociale arrangementer

Kort sagt får du en rolle, hvor du kan bringe dine strukturelle kompetencer i spil, samtidig med at du udvikler dig inden for et specialiseret fagområde i en dynamisk og professionel organisation.

Vil du vide mere?

Lyder vi som den rigtige arbejdsgiver for dig, og kan du se dig selv vokse og blive endnu dygtigere i et miljø som vores, så tøv ikke med at sende en ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of S&OP and Regulatory Reporting, Andreas Duedahl på tlf.: 60 21 39 18.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os:

Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.

Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, Ford, BYD, Jaecoo, Omoda, Land Rover, Jaguar, NIO og firefly samt Honda i Finland og Baltikum. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, ERA BILER, May & Olde (pt. 12 BMW-forhandlere i Slesvig-Holsten), Terminalen og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Importer Finance.

Nic. Christiansen Gruppen har mere end 1.600 ansatte, der er fordelt over koncernens aktiviteter i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum.

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn.

Søg jobbet hos Nic. Christiansen Gruppen A/S

Send ansøgning
Nic. Christiansen Gruppen 2 Pers 2026
Nic Christiansen Gruppen
Arbejdsgiver
Nic. Christiansen Gruppen A/S
Sjællandsvej 1
6000, Kolding
Telefon: 70 15 15 99
Kontaktperson
Head of S&OP and Regulatory Reporting Andreas Duedahl
Annonce ID: 24539
Indrykket: 11. maj 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Porsche 911 Turbo S 2 Stk 2025
Indrykket 22. juni 2026
Tekniker søges til Porsche Center København - En del af Semler Premium

Vil du arbejde med luksus, præcision, og innovation på topmoderne samt ældre sportsvogne fra et af verdens mest ikoniske og prestigefyldte bilbrands? Vi leder efter dig, der drømme…

Porsche Center København
Nyt Semler Mobility Servicerådgiver 2026
Indrykket 22. juni 2026
Servicerådgiver søges til Semler Mobility i Hillerød

Trives du i en udadvendt rolle, hvor du fungerer som bindeled mellem kunden og vores værksted? Så er du måske vores nye kollega! Om jobbet Din vigtigste opgave er at sikre gode kun…

Semler Mobility Hillerød
Nyt Mekaniker 2 Istock 2025
Indrykket 19. juni 2026
Værkfører søges til Krogsgaard-Jensen i Gentofte

Vi har travlt – og derfor udvider vi holdet. Hos Krogsgaard-Jensen i Gentofte oplever vi stor aktivitet på værkstedet, og derfor søger vi nu endnu en værkfører til vores team på Me…

Krogsgaard-Jensen A/S - Gentofte
Nyt Mekaniker 4 Istock 2025
Indrykket 19. juni 2026
Mekaniker søges til Krogsgaard-Jensen i Rødovre

Har du styr på værktøjet, faglig stolthed i arbejdet og lyst til at udvikle dig? Så er det måske dig, vi leder efter. Hos Krogsgaard-Jensen i Rødovre oplever vi fortsat stor aktivi…

Krogsgaard-Jensen A/S - Rødovre
Nyt Semler Volkswagen Mekaniker / Pladesmed Tablet 2024
Indrykket 19. juni 2026
Tekniker søges til Semler Mobility Amager

Vil du være en del af et fagligt stærkt og serviceminded team og arbejde med nogle af bilbranchens bedste mærker og nyeste teknologier? Hos Semler Mobility søger vi en tekniker, de…

Semler Mobility Amager
Nyt Ejner Hessel Værksted MB 2024
Indrykket 19. juni 2026
Kørende servicetekniker til Mercedes-Benz personbiler hos Ejner Hessel i Roskilde

Vi søger en dygtig kørende servicetekniker til Roskilde-området, som skal være med til at levere service og vedligeholdelse af Mercedes-Benz personbiler direkte hos vores kunder. S…

Ejner Hessel A/S - Roskilde