Teamleder til stærkt salgsteam hos Hessel Selected i Viby J
Vil du stå i spidsen for et stærkt salgsteam i helt nye rammer? Vi søger en ambitiøs og resultatorienteret teamleder til vores brugtvognsforretning i Viby J.
I Viby J driver vi vores brugtbilssalg under Hessel Selected – vores eget brugtbilskoncept med fokus på nyere brugte biler i høj kvalitet på tværs af mærker. Du bliver en del af et nyt, moderne showroom og et stærkt fællesskab, hvor engagement, samarbejde og resultater går hånd i hånd.
Som teamleder i Viby J får du ansvaret for et stærkt og engageret team af sælgere. Du går forrest – både i salget og i hverdagen – og er med til at sætte retningen for både performance og kultur i en forretning med høje ambitioner. Du bliver en aktiv del af salget samtidig med, at du motiverer og udvikler dit team, så I sammen når og overgår jeres mål!
Dine primære ansvarsområder
- Ansvar for eget salg samt ledelse af teamet
- Motivere og udvikle teamet gennem daglig sparring og coaching
- Skabe struktur og overblik i en travl hverdag
- Sikre en stærk kundeoplevelse fra første kontakt til afsluttet handel
- Være med til at opbygge en positiv og lokal arbejdskultur
Vi forestiller os, at du
- Er resultatorienteret, struktureret og kan holde hovedet koldt – også når der er travlt
- Har et stort personligt drive og elsker at skabe resultater
- Er en naturlig leder, der går forrest og skaber engagement
- Trives med både ledelsesansvar og egne salgsopgaver
- Har erfaring fra bilbranchen og kender salgsprocesserne
Vi tilbyder
- En spændende stilling hos en af Danmarks største bilvirksomheder med 1.900 kolleger fordelt på 37 afdelinger
- Muligheden for at sætte dit præg på en forretning i et helt nyt showroom
- Et stærkt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og en ledelse, der støtter din udvikling
- En hverdag med høj energi, frihed under ansvar og stor indflydelse
- Attraktive ansættelsesvilkår med firmabil, god pension og sundhedsforsikring
Vi inviterer løbende til samtaler og glæder os til at finde vores nye teamleder til Viby J.
Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i både Jylland og på Sjælland og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.900 medarbejdere og omsatte i 2024 for 9,9 mia. kr.