Audi RS6 Blå Fabrik 2024

Tekniker søges til aftenhold hos Audi Hørsholm - En del af Semler Mobility

Kan du se dig selv arbejde med et af de mest historiske bilmærker og har du en lidenskab for biler og den nyeste teknologi? – Så har vi den perfekte mulighed for dig!

Vi har forrygende travlt på værkstedet og søger derfor en ny tekniker til vores aftenhold.

Du skal primært beskæftige dig med service, vedligeholdelse samt fejlfinding og kommer til at indgå i et team af dygtige teknikere og lærlinge, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet og den gode kundeservice. - Hos os får du naturligvis egen arbejdsstation samt værktøj.

Vores nye holdspiller

Du er skarp til service og alm. reparationer, og arbejder effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten, så vi hurtigt kan få bilerne ud på landevejene igen. Du er en holdspiller, der trives med afveksling og forskellige typer opgaver. – Det er bestemt et plus hvis du ovenikøbet er udadvendt og let til smil.

Derudover ser vi gerne at du:

  • Har gode IT-kundskaber og interesse for nye teknologier
  • Er serviceminded og ønsker at yde den bedste service
  • Har erfaring som mekaniker
  • Har kørekort (minimum kat. B)

Kendskab til Audi vil være en fordel, men ikke et krav. Hvis du kommer med erfaring fra andre mærker, sørger vi for at få opgraderet dine kompetencer og certificeringer.

Dine arbejdstider vil være fra mandag til torsdag 15:00-24:00

Din nye arbejdsplads

Semler Mobility Audi Hørsholm er en del af Semler Gruppen, som er landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. – vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT og CUPRA og Porsche samt andre Premium mærker.

Vi tilbyder en lang række personalegoder udover løn som er overensstemmelse med dine kvalifikationer og en attraktiv pensionsordning og sundhedssikring.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Som leder er jeg ærlig og åben, og jeg tror på, at det skaber et godt samarbejde. Jeg arbejder for at sikre, at alle trives og har en god stemning på arbejdspladsen. Jeg giver mine medarbejdere frihed under ansvar, så de kan tage initiativ og føle sig ansvarlige for deres opgaver, samtidig med at jeg er der for at støtte dem.

Skal du være med på holdet?

Vil du være en del af vores store og dygtige team, så send din ansøgning til os hurtigst muligt via ”Send ansøgning”.

Tiltrædelse er hurtigst muligt og vi behandler ansøgninger løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedschef Alexander Dreyer på tlf. 21 67 93 84.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3.000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Søg jobbet hos Audi Hørsholm

Send ansøgning
Semler Mobility Tekniker Mekaniker Elever 2024
Tekniker søges til aftenhold hos Audi Hørsholm - En del af Semler Mobility video
Audi Ny
Arbejdsgiver
Audi Hørsholm
Kokkedal Industripark 6
2980, Kokkedal
Telefon: 70 70 10 25
Kontaktperson
Alexander Dreyer
Annonce ID: 21696
Indrykket: 14. april 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Dirksen Facade 2025
Indrykket 25. april 2025
Mekaniker søges til vores værksted hos DIRKSEN – Volkswagen, Skoda og Audi Servicepartner i Skanderborg

En af vores gode kollegaer er blevet tilbudt job i udlandet. Derfor søger vi en mekaniker til at indgå i vores fantastiske team på værkstedet, som både består af rutineret folk og…

DIRKSEN A/S - Skanderborg
Nyt Krogsgaard-Jensen Pylon
Indrykket 24. april 2025
Hjælp os – vi har akut brug for en udlært automekaniker til vores afdeling i Herlev! 🙏🚗

Er du vild med biler? Har du olie i blodet og hænderne skruet rigtigt på? Så beder vi dig – kom og red vores værksted (og vores humør)! Vi leder med lys og lygte efter en passioner…

Krogsgaard-Jensen A/S - Herlev
Nyt Semler Mobility Mekanikere 2025
Indrykket 23. april 2025
Servicerådgiver til Semler Mobility i Valby

Trives du i en udadvendt rolle, hvor du fungerer som bindeled mellem kunden og vores værkstedet? Så er du måske vores nye servicerådgiver til vores helt fantastiske team! Om jobbet…

Semler Mobility Valby
Nyt Ejner Hessel (Bus)Mekaniker
Indrykket 22. april 2025
Busmekaniker til Mercedes-Benz og Setra busser hos Ejner Hessel i Køge

Vi søger en dygtig busmekaniker til vores busafdeling i Køge, der er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz og Setra busser. Vi har rygende travlt på værkstedet, og d…

Ejner Hessel A/S - Køge
Nyt Kvalitetsbiler Mekaniker 1 2025
Indrykket 22. april 2025
Vi søger 2-3 nye mekanikere / teknikere til eftermarkedsteamet hos Kvalitetsbiler.dk i Tørring ved Vejle

Har du en uddannelse som automekaniker (personvogne), og har du lyst til at blive en del af et team, hvor fart og tempo er hverdag? Så bør du straks læse videre her! Hos Kvalitetsb…

Kvalitetsbiler.dk
Nyt Hyundai Vejle Facade
Indrykket 22. april 2025
Værkstedschef med brancheerfaring og stærke ledelseskompetencer søges til Hyundai – JENS P. BUCH BILER a/s Vejle

Vil du være med til at udvikle og drive et succesfuldt værksted, hvor kunden altid er i centrum? Hos Jens P. Buch Biler har vi store ambitioner. Vores værksted har haft markant væk…

Hyundai - Jens P. Buch Biler A/S Vejle