Semler Mobility Tekniker Mekaniker Elever 2024

Tekniker til dag- eller aftenhold hos Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility

Vi udvider vores team og søger i den forbindelse snarest flere teknikere til vores dag- og aftenhold. Så hvis du kunne tænke dig at blive en del af Danmarks største Audi værksted og arbejde med et af bilbranchens bedste bilmærker – Så er du måske vores nye kollega!

Om jobbet

Du kommer til at indgå i et team af flere dygtige teknikere, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet, samarbejde og den gode kundeservice. Du får naturligvis din egen lift, adgang til digitale hjælpemidler og dit eget værktøj.

Du vil få en hverdag med afvekslende opgaver, men dine primære arbejdsopgaver vil være: Service og reparation.

Vi søger til både dag og aftenhold - arbejdstiden ligger 07:00-24:00 mandag-torsdag og fredag fra 07:00-17:00.

Om dig

Du er uddannet automekaniker eller har en lignede erhvervsmæssig baggrund. Du er teknisk velfunderet, og kommer til at arbejde med de nyeste teknologier. Vi forestiller os, at du er løsningsorienteret, forstår vigtigheden i at overholde fastlagte processer, men også tør at tage fat og gå nye veje når muligheden byder sig. Du trives i en til tider travl hverdag, hvor du altid formår at holde overblikket.

Vi forventer desuden, at du har kørekort (Minimum kat. B).

Kendskab til Audi vil være en fordel, men ikke et krav. Hvis du kommer med erfaring fra andre mærker, sørger vi for at få opgraderet dine kompetencer og certificeringer.

Om os

Audi Gladsaxe er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og består af mere end 3.000 medarbejdere. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet. Det kræver at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Som din leder kan du forvente en dedikeret og ambitiøs tilgang, hvor jeg prioriterer dine muligheder for udvikling og trivsel højt. Jeg arbejder målrettet for at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til stor frihed i dine egne arbejdsopgaver.

Samtidig kan du regne med, at jeg er tilgængelig for sparring og hjælp, når du har brug for det. Jeg ønsker at støtte dig i at nå dine mål og sikre, at vi sammen opnår succes gennem samarbejde, respekt og fælles engagement.

Lyder det som noget for dig?

Vi ønsker opstart er hurtigst muligt, så derfor behandler vi ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Værkstedchef Rasmus Lindeborg Vilhelmsen på mail ravi@audi.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Søg jobbet hos Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility

Send ansøgning
Audi R8 Fabrik 2024
Tekniker til dag- eller aftenhold hos Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility video
Semler Mobility
Arbejdsgiver
Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility
Turbinevej 1
2860, Søborg
Telefon: 70 70 10 25
Kontaktperson
Værkstedchef Rasmus Lindeborg Vilhelmsen
Annonce ID: 22041
Indrykket: 21. maj 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Super Dæk Service BOSCH Værksted 2 2025
Indrykket 21. maj 2025
Mekaniker søges til Super Dæk Service og Bosch Car Service Ribe

Super Dæk Service og Bosch Car Service Ribe søger en udlært mekaniker med ambitioner om at blive værkfører. Hos vores afdeling i Ribe vil du indgå i et team med grundig oplæring og…

Super Dæk Service - Ribe
Nyt Suzuki E Vitara 2025
Indrykket 19. maj 2025
Værkstedschef / værkfører med solide ledelseskompetencer og brancheerfaring søges til Motor-Depotet A/S, Viby J

Vil du være med til at udvikle og drive vores værksted – med kunden i centrum? Motor-Depotet er i en spændende fase med udvikling af både det nuværende forretningsgrundlag, men ogs…

Motor-Depotet A/S
Nyt Quickpoint Mekaniker 2 2025
Indrykket 19. maj 2025
Mekaniker søges til vores Quickpoint værksted i Silkeborg

Hos Quickpoint i Silkeborg søger vi en mekaniker, som kan og vil udvikle sig sammen med os Ansvar, indflydelse og udvikling Stillingen kræver at du er selvstændig og robust, og at…

Quickpoint A/S - Silkeborg
Nyt Linnebæk Biler Mekaniker 2025
Indrykket 19. maj 2025
Mekaniker søges til Linnebæk Biler i Stenløse

Linnebæk Biler er autoriseret Peugeot-Citroën-Opel forhandler. Det betyder, at du bliver en del af et team, hvor du kan arbejde med alt fra avanceret fejlfinding til spændende repa…

Linnebæk Biler
Nyt Volkswagen Værksted Fabriksbillede 2 2023
Indrykket 19. maj 2025
Tekniker med selvbestemte arbejdstider søges til Semler Mobility i Gladsaxe

Er du serviceminded og kan du se dig selv arbejde med biler fra ŠKODA og Volkswagen? Kunne du tænke dig et alsidigt job i en professionel virksomhed? Så er du måske vores nye mekan…

Semler Mobility Gladsaxe
Nyt Hyundai Værksted 2024
Indrykket 19. maj 2025
Mekaniker søges til Hedegaard Biler A/S i Herning

Vi oplever stor aktivitet på vores værksted. og for at opretholde den høje service og kvalitet, som vores kunder kender os for, har vi brug for endnu en dygtig mekaniker til vores…

Hedegaard Biler A/S