Ejner Hessel Værksted MB 2024

Tekniker til personbiler hos Ejner Hessel i Holbæk

Vi søger en dygtig tekniker til vores afdeling i Holbæk, hvor vi servicerer og reparerer personbiler. Vi har travlt på værkstedet og søger derfor en ny kollega hurtigst muligt.

Har du erfaring med fejlsøgning og lyst til at arbejde med personbiler? Så vil vi gerne høre fra dig. Det vigtigste er dine tekniske kompetencer og din lyst til at lære.

Hos Ejner Hessel får du en hverdag i et topmoderne bilhus med et uhøjtideligt arbejdsmiljø, en uformel omgangstone og plads til humor. Du vil blive en del af det lokale team i Holbæk og samtidig en del af det store Hessel-team med over 2000 kolleger fordelt over vores 38 afdelinger rundt om i landet.

Ejner Hessel er en flad organisation, hvor beslutningerne træffes så tæt på den enkelte medarbejder som muligt. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, herunder sundhedsforsikring.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et udfordrende job med servicering, reparation og fejlsøgning af personbiler.
  • En hverdag i et stort og moderne bilhus, hvor både rammerne og ambitionerne er i orden.
  • Dygtige og flinke mekanikerkolleger.
  • Attraktive ansættelsesvilkår - herunder sundhedsforsikring.

Du er...

  • Du er uddannet personbilsmekaniker og har erfaring fra en tilsvarende teknikerstilling.
  • Du har solide kompetencer inden for fejlsøgning og gerne erfaring med højvoltsystemer.
  • Som person er du grundig og kvalitetsbevidst, og du sætter en ære i at levere et professionelt stykke arbejde – hver gang.
  • Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og er klar til at yde den ekstra indsats for kunden, som Ejner Hessel er kendt for.
  • Har du allerede en Mercedes-uddannelse, er det en fordel, men det er bestemt ikke et krav.

Det vigtigste er, at du har lysten til at lære nyt og motivationen til at arbejde med den nyeste teknologi og udviklingen i branchen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i både Jylland og på Sjælland og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 2.000 medarbejdere og omsatte i 2025 for 10,6 mia. kr.

Søg jobbet hos Ejner Hessel A/S - Holbæk

Send ansøgning
Ejner Hessel Mekaniker Anni 2024
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Holbæk
Tuse Byvej 1
4300, Holbæk
Telefon: 73 11 74 00
Kontaktperson
Værkstedschef person-/varebiler Martin Olsen
Værkstedschef person-/varebiler Martin Olsen
Annonce ID: 25576
Indrykket: 13. oktober 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs